Untitled - Kommunikationsforum

og misvisende. Dette endog på trods af, at centrets leder, Wivel selv umiddelbart opfattede artiklen som
veldækkende og fyldestgørende. Det eksempel tegner dog for os at se et godt billede af, hvor
kompliceret og paradoksal en sag den eksterne kommunikation for IKC har været og er: På den ene
side er IKC interesseret i omfattende og ikke mindst lødig omtale af centret og dets funktion som
værested for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, men på den anden side skal omtalen, hvor
lødig den end måtte være, stadig beskytte kvindernes integritet.
I lyset af de ovenstående tanker har vi derfor fundet det oplagt at undersøge om en forbrugerorienteret
brandingtilgang, som den vi har fremskrevet i vores teorikonstruktion, ville kunne bidrage med mere
frugtbare resultater end de mere klassiske og massemedieorienterede tilgange. Vores største
umiddelbare vanskelighed i den sammenhæng har været, hvordan vi skulle kunne identificere en mulig
interessentgruppe for IKC. Vi fandt dog ud af i interviewet med Wivel, at en interessentgruppe selv
havde kontaktet IKC og på eget initiativ ønskede at foretage en indsamling for centret.
Interessentgruppen var en gruppe af fjorten ressourcestærke kvinder som i knap fire år har udgjort en
kvindeloge. Atter i lyset af vores teorikonstruktion har vi fundet kvindelogens valg af støtte til IKC
interessent, da de, for os at se, er et eksemplarisk udtryk for en forbrugerorienteret meningsdannelse
uden for en organisations eget virkefelt i et specifikt socialt fællesskab. Et socialt fællesskab som
umiddelbart også fremstår som refleksive forbrugere af både velgørenhedsorganisationer og klassiske
kønsforståelser udtrykt ved at loge-betegnelsen traditionelt set forbindes med maskuline
kønsforestillinger.
For at belyse, hvilke kriterier der har været afgørende for kvindelogens valg af støtte til IKC, vil vi i den
følgende del af vores analyse foretage et fokusgruppeinterview med fire repræsentanter fra kvindelogen.
Herigennem får vi endvidere mulighed for at belyse i, hvilket omfang den sammenhæng, vi i vores
teorikonstruktion fremskrev mellem konstruktion af brandmening og identitetsdannelse, har noget
berettigelse i praksis.
Analysedel 2
Metode for empiriindsamling, analysedel 2
Anden del af vores casestudier tager som nævnt udgangspunkt i en specifik målgruppe for IKC forstået
som et specifikt socialt fællesskab nemlig en kvindeloge. De har på eget initiativ kontaktet IKC med
henblik på at forestå en indsamling for centret. Vi har gennem vores teorikonstruktion blandt andet
45