Marianne Barlyng - Forlaget Spring

ugbart som drikkevand. Resten af vandet kommer ublandet fra kilderne
og rinder i en ubrudt ødsel strøm i vandposte, fontæner og husholdninger
med rent kildevand – noget som man vist ikke finder sidestykke til i andre
storbyer verden over.
Inger Christensens fontæner
Som nævnt udkom „Vandtrapper“ første gang i Texter under betegnelsen
„rejsebrev“. I Del af labyrinten er rejsebrevs-betegnelsen fjernet, i stedet
figurerer teksten nu under betegnelsen „essay“, eftersom Del af labyrinten
er en essaysamling. Ingen jeg er stødt på, der har beskæftiget sig med teksten,
accepterer dog uden videre denne betegnelse. Erik Thygesen kalder
den en novelle, 18 Lis Wedell Pape taler om prosalyrik, 19 og Kim Forum
Jakobsen svinger mellem betegnelser som digt, meta-digt og essayet som
blandingsgenre. 20
I traditionel forståelse af essaygenren er der også langt til „Vandtrapper“.
Som en interessant pointe taler Morton imidlertid om fontænerne med lån
fra de litterære genrer. Først som digte: „Ingen hersker har nogen sinde
givet sit folk større kompliment end kejsere og paver gjorde ved at skænke
romerne disse skønne digte i sten og vand. “ (p. 68) Senere inddrager Morton
metafysikeren Salvi fra det 18. århundrede, der i en længere udredning om
fontænernes symbolik beretter at „Trevi var tænkt som et essay i vand. “ (p.
80) Et essay i vand! Måske har betragtninger som disse inspireret Inger
Christensen til at skabe „Vandtrapper” som en ganske særegen genre, der
forbinder teksten både med bøgerne om fontænerne og det konkrete Rom
som dobbelte inspirationskilder, nemlig som hvad jeg vil kalde et lyrisk
essay i marmor og vand.
„Vandtrapper” er altså bygget op omkring Roms meget gamle sindrige
vandforsyningssystem, der, som nævnt, fra antikken og frem til i dag har
bragt frisk kildevand til byen bl.a. i de kunstfærdigt udførte fontæner
opstillet på byens pladser. Konkret munder kildevandet ud i mytiske og
symbolske fontænefigurer – masker, løver, delfiner osv.
Teksten gennemskriver i første omgang 5 (og senere yderligere 5)
romerske piazzaer og deres fontæner med tekstens jeg som den samlende
optik, idet jeg’et i en nærmest surrealistisk montage kommer til simultant
at befinde sig på samtlige piazzaer, hvis fontæner under jeg’ets på én gang
magiske og historisk granskende blik bogstaveligt talt bliver stadigt mere
levende for læseren – og for jeg’et! Det sker ved vandets strømmende og
solens smeltende mellemkomst. En rød Jaguar jager rundt i de små gader
mellem piazzaerne og forbinder dem.
„Vandtrapper“ består af 8 dele som hver har fem strofer, der igen er
105