Marianne Barlyng - Forlaget Spring

More documents

Recommendations

Info

ugbart som drikkevand. Resten af vandet kommer ublandet fra kilderne og rinder i en ubrudt ødsel strøm i vandposte, fontæner og husholdninger med rent kildevand – noget som man vist ikke finder sidestykke til i andre storbyer verden over. Inger Christensens fontæner Som nævnt udkom „Vandtrapper“ første gang i Texter under betegnelsen „rejsebrev“. I Del af labyrinten er rejsebrevs-betegnelsen fjernet, i stedet figurerer teksten nu under betegnelsen „essay“, eftersom Del af labyrinten er en essaysamling. Ingen jeg er stødt på, der har beskæftiget sig med teksten, accepterer dog uden videre denne betegnelse. Erik Thygesen kalder den en novelle, 18 Lis Wedell Pape taler om prosalyrik, 19 og Kim Forum Jakobsen svinger mellem betegnelser som digt, meta-digt og essayet som blandingsgenre. 20 I traditionel forståelse af essaygenren er der også langt til „Vandtrapper“. Som en interessant pointe taler Morton imidlertid om fontænerne med lån fra de litterære genrer. Først som digte: „Ingen hersker har nogen sinde givet sit folk større kompliment end kejsere og paver gjorde ved at skænke romerne disse skønne digte i sten og vand. “ (p. 68) Senere inddrager Morton metafysikeren Salvi fra det 18. århundrede, der i en længere udredning om fontænernes symbolik beretter at „Trevi var tænkt som et essay i vand. “ (p. 80) Et essay i vand! Måske har betragtninger som disse inspireret Inger Christensen til at skabe „Vandtrapper” som en ganske særegen genre, der forbinder teksten både med bøgerne om fontænerne og det konkrete Rom som dobbelte inspirationskilder, nemlig som hvad jeg vil kalde et lyrisk essay i marmor og vand. „Vandtrapper” er altså bygget op omkring Roms meget gamle sindrige vandforsyningssystem, der, som nævnt, fra antikken og frem til i dag har bragt frisk kildevand til byen bl.a. i de kunstfærdigt udførte fontæner opstillet på byens pladser. Konkret munder kildevandet ud i mytiske og symbolske fontænefigurer – masker, løver, delfiner osv. Teksten gennemskriver i første omgang 5 (og senere yderligere 5) romerske piazzaer og deres fontæner med tekstens jeg som den samlende optik, idet jeg’et i en nærmest surrealistisk montage kommer til simultant at befinde sig på samtlige piazzaer, hvis fontæner under jeg’ets på én gang magiske og historisk granskende blik bogstaveligt talt bliver stadigt mere levende for læseren – og for jeg’et! Det sker ved vandets strømmende og solens smeltende mellemkomst. En rød Jaguar jager rundt i de små gader mellem piazzaerne og forbinder dem. „Vandtrapper“ består af 8 dele som hver har fem strofer, der igen er 105
opdelt i fem mindre afsnit – med undtagelse af de to sidste dele (VII og VIII). Del I til IV beskriver i hvert af de 5 afsnit systematisk 5 elementer: en fontæne – en plads – jeg’et – Jaguaren – solen og vandet: Fontænen på piazza Nicosia blev bygget i 1572. Jacopo della Porta var den tids modearkitekt. Piazza Nicosia er egentlig ikke en plads. Det er via di Monte Brianzo der vider sig ud i nordvestlig retning. Jeg sidder ved et bord med kuverter og glas. De begynder først at servere kl. 1. En rød Jaguar kører ind på pladsen. Den forsvinder gennem via Leccosa. Solen skinner. Vandet kaster lyset tilbage. Lakken på den røde Jaguar kastede lyset tilbage da den kørte forbi. (Del I, strofe 1, side 83) Jeg’et er placeret i centrum – i det midterste af de fem afsnit – omgivet af elementer der er med til at konstituere byen. Dette system fastholdes altså i delene I-IV: Afsnit 1 i hver strofe giver faktaprægede oplysninger om de forskellige fontæner og deres arkitekter, organiseret i en tidslig korrekt følge fra fontænen på Piazza Nicosia fra 1572, fontænen på piazza Colonna fra 1575, på piazza Campitelli 1589, på via del Progresso 1591 – til de to fontæner på Piazza Farnese opført i 1628. Dette beskriver rent kartografisk en cirkel, som gennemspilles 2 gange (del I og del II), idet der ved anden gennemspilning tilføres nye detaljerede oplysninger. Der er således tale om en række repetitive elementer som ikke gentages restløst, men som tilføjes nye oplysninger, underlægges stadigt flere sansninger (fra fokus på synssansen i begyndelsen til intens inddragelse af følelse, smag og lugt), hvilket befordrer en teleskopisk udvidelse af betydningsfelterne for hver gang et sted gennemskrives. Ved den tredje rundtur udvides cirklen spirallisk til af omfatte 5 andre fontæner og piazzaer (Popolo, Spagna, Barberini, Repubblica og Venezia). De to store cirkelbevægelser hvirvler beskrivelserne sammen fra at være realistiske og faktaprægede til det surrealistiske og oplevelsesprægede, som det sker fra del IV til slutningen. Afsnit 2 i hver strofe glider fra at uddybe forhold om fontænernes be- 106
Page 1 and 2: Marianne Barlyng ROMERSKE UDKAST be
Page 3 and 4: finde dynamiske formler for alt hva
Page 5 and 6: forstand selv er med til at moduler
Page 7: på den ene og den anden led og hvo
Page 20 and 21: 101
Page 22 and 23: 103
Page 26 and 27: liggenhed mm., til at handle om en
Page 28 and 29: til Rom i jeg’et. Ganske som frem
Page 30 and 31: fænomenologiske tøven i mødet me
Page 32 and 33: krop og sprog. Fontænernes søjler

Marianne Barlyng - Forlaget Spring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?