Marianne Barlyng - Forlaget Spring

krop og sprog. Fontænernes søjler af vand, mennesket som omvandrende
søjler af vand. Alle får de energi og bevægelse fra de samme kilder. Via
vandet indskriver de sig i et verdensforløb, som også er et stadigt tilblivelses-
og forvandlingsforløb, i et intenst, men roligt forløb. Nærværende.
Ord for ord. Vandtrappetrin for vandtrappetrin. I fontænens vand forbindes
oppe med nede via solens og lysets spil. Solen, lyset og vandet er ikke
fikspunkter, men forvandlingspunkter. Sådan kan også en tur i byen blive et
møde med verden og eksistensen, ved vandets metaforiske mellemkomst.
Og se, tryllestøvet kan bære!
Inger Christensen har bidraget til subjekt-, krops- og sprogliggørelsen
af en bys geografi. Men det har kun kunnet ske med inspiration fra og i
samspil med tingene, med det faktiske konkrete byrum. For som hun siger
i anden sammenhæng:
Der ville ikke være nogen inspiration i at sige abrikostræerne findes,
hvis jeg ikke havde set dem. Inspiration er at betragte et ord og
derved betragte verden. Man pusler kun med sproget, for at verden
skal komme frem på en for én selv mere forståelig måde (...) At
filosofere over ordene er en måde at filosofere over verden på. 23
At findes, at blive fundet, at forvandles. Sådan bøjer Inger Christensen at
være. All that is solid melts into water.
Noter
1. Brøndums Encyklopædi (red. Peer Bentzen m.fl.), Brøndum/Aschehoug 1994,
p. 248
2. Inger Christensen: „Vandtrapper“ in Del af labyrinten, Gyldendal 1982 – hvorfra
jeg citerer.
3. Inger Christensen: det, Gyldendal 1969
4. Inger Christensen: „Drømmen om en by“ opr. Berlingske Tidende 17.10.1964,
optrykt i Del af labyrinten.
5. Se endvidere min artikel om langsomhed: „Opfindelser af tiden“ in Ud af det
moderne (red. Henrik Ljungberg og Erik Svendsen), Forlaget Spring 2000, som
udfolder synspunkter om dette og desuden har indarbejdet en mindre del af denne
artikel.
6. Serien er optaget i 1999 og 2000.
7. Paul Virilio: Cyberworld – det værstes politik, Introite! publishers 1998
113