Marianne Barlyng - Forlaget Spring

More documents

Recommendations

Info

frigørelsesmetaforer, men for friheden gælder at den ikke kan iværksættes uden bevægelsen. Menneskets værdighed er sat på spil i den forstenede by, hvor grænserne mellem kroppen og verden er nærmest uoverstigelige. Men i essayet „Drømmen om en by” 4 fra 1964 ses selve den labyrintiske uoverskuelighed som en potentiel gevinst ved livet i den store by; anonymiteten og bevidsthedens løsrivelse fra miljøet bliver et produktivt element og afsæt for tænkning. „Drømmen om en by” udtrykker ønsket om at forstå den moderne livsverden, og om muligt forbinde sig positivt med den: „Hvad er et massesamfund? Hvad er denne by, er den kunstværk, mobile, byggeklodser eller hvad? Det må vel være muligt at skrive sig ind på den” (p. 24). I Inger Christensens positive byvision bliver der ligefrem tale om en etisk og social dimension, der forbinder sig med fraværet af grænser, når hun taler om „at bo i en by, i et miljø uden det man forstår ved et miljø: uden grænser (...) at føle sig samfundsvenlig” (p. 23). Her – i mødet, i konfrontationen med forskelligheden – finder vi en for Inger Christensen karakteristisk anti-racistisk attitude til verden. Det er et ønske om – frem for at stivne i fremmedgørelsens greb – at gå i dialog med byen, såvel som med naturen: „Jeg ville gerne bo på Rådhuspladsen, bestandig med dette billede af en by som en udsigt at samtale med” (p. 22). I „Vandtrapper“ begynder denne dialog med byen at finde sted. Første gang „Vandtrapper” udkom var i antologien Texter (1969), redigeret af Vagn Lundbye, og da under betegnelsen „Rejsebrev”. Scenen er henlagt til Sydeuropa, til Italien, til Rom – de mange pladser, fontæner og strømmende kilders sted. Byen, der er bygget af de mange sten, men hvis væsen er bevægelse. Denne by, hvor det er med livet som indsats man krydser en gade i et nutidigt trafikkaos, samtidig med at århundrederne anråber én fra hver sten. Inden jeg går videre med Inger Christensens tekst, vil jeg indkredse begreberne tid og rum, by, plads og fontæne nærmere, da det spiller en væsentlig rolle for min forståelse af „Vandtrapper”. 5 Indlagt i denne artikel (side 89-104) er desuden en billedserie fra Roms pladser og fontæner, hvis hensigt er ingen anden end at gengive den fantastiske inspiration det var i Inger Christensens spor at finde og få visualiseret det byrum, de gader og fortove, pladser og fontæner, der under den samme sol er det faktuelle udgangspunkt for „Vandtrapper“s lyriske transformationer af byen Rom. 6 By og hastighed Hastighed og bevægelse har siden begyndelsen af sidste århundrede været den moderne storbys kendemærke og i stadig stigende grad dens problem. Fra og med futurismen har fremskridtsoptimisternes målsætning været at 83
finde dynamiske formler for alt hvad der bevæger sig i hastighedens og effektivitetens navn. Dette credo fortissimo har haft konsekvenser for så fundamentale filosofiske kategorier som tid og rum. Den franske byplanlægger og filosof Paul Virilios centrale emne er hastigheden. Hans hastighedsfilosofi, som han kalder dromologien, tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan fart og hastighed i det moderne samfund påvirker bevægelsen, rummet, tiden og materialet. Disse fire begreber har siden Virilios værker fra 1980’erne stået centralt i hans dromologi. Virilio sætter fokus på teknologiens negativitet fra bilen til internettet, og undersøger bevægelsens hastighed både synkront og diakront ud fra den grundantagelse, at accelerationen er den kraft der er styrende for verdens udvikling og forandring – og at dens fysiske logik er, at den konstant vil øge hastigheden. Niels Brügger har i sit efterord til den danske udgave af Cyberworld 7 sammenfattet Virilios svar på spørgsmålet om hvilke konsekvenser det får for konfigurationen af bevægelse, rum, tid og materiale, hvis hastigheden bliver ved at stige: Selve den ‘genstand’, der bevæges vil være tilstede flere og flere steder, indtil den er til stede overalt, rummets udstrækning vil blive mindre og mindre, indtil det bliver et punkt, tidens varighed vil blive kortere og kortere, indtil der bliver tale om øjeblikkelighed, materialet vil blive mindre og mindre materielt, indtil det bliver immaterielt. Fortsætter hastigheden med at stige, så vil konsekvensen for bevægelsens, rummets, tidens og materialets konfiguration altså være henholdsvis allestedsnærværelse, punktualitet, øjeblikkelighed og immaterialitet. (p. 126-27) Verden reduceret til ét punkt er en indelukning, der meget hurtigt vil blive uudholdelig for menneskene, som Virilio har udtrykt det i et interview. 8 Hvor tempo, teknologi og udvikling ved sidste århundredeskifte stod til troende, synes nødvendigheden af at genopfinde langsomheden og en kulturkritisk skepsis over for udviklingsaccelerationens inerti at spire frem omkring det herværende årtusindeskifte, tydeligst inden for de forskellige kunstområder. Den norske idéhistoriker Trond Berg Eriksen fremhæver i denne sammenhæng kunstarternes evne til hvad man kunne kalde at opfinde tiden på menneskelivets præmisser: ... naturvidenskabens tid er objektiveret, det vil sige rumliggjort. Men litteraturen tager fat på den tid vi selv er og lever, det vil sige en størrelse som aldrig kan objektiveres som en ting i rummet eller som en egenskab ved rumlige genstande. 9 84
Page 1: Marianne Barlyng ROMERSKE UDKAST be
Page 5 and 6: forstand selv er med til at moduler
Page 7: på den ene og den anden led og hvo
Page 20 and 21: 101
Page 22 and 23: 103
Page 24 and 25: ugbart som drikkevand. Resten af va
Page 26 and 27: liggenhed mm., til at handle om en
Page 28 and 29: til Rom i jeg’et. Ganske som frem
Page 30 and 31: fænomenologiske tøven i mødet me
Page 32 and 33: krop og sprog. Fontænernes søjler

Marianne Barlyng - Forlaget Spring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?