Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Delrapport 2: Oplevelser af nedslidningstruet arbejde på to lokalcentre i Århus Kommune ”… vi vaskede hænder og sprittede og gjorde så mange ting, og det viste sig, at vi jo ikke er dygtige nok i måden, vi vasker hænder på. Men så er der opfundet sådan nogle lamper, hvor vi så kan sætte hænderne ind under, og så kan vi se alle farverne, og den der visualisering, hvor medarbejderne selv kan se – det her som jeg troede var godt nok…” Ligeledes kan man formode, at en konkretisering og visualisering af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger vil kunne gavne bestræbelserne på at få medarbejderne til at tage mere hensyn til deres egen krop under arbejdet. Fravær af kropsbevidsthed Citatet ovenfor vidner om en observation af problemerne med at overføre viden og Citat: Teamleder ”Der er forskel på os mennesker, for der er mange forflytningsvejledninger, som er rigtigt gode. Men det er ikke alle, der har den kropsbevidsthed, der gør, at de nemt kan gøre det. Selv om de både får hjælpemidler og instruktion, så er der mange, som ikke kan gøre det i praksis” Citat: Teamleder ergonomiske instruktioner til det praktiske arbejde. Det påpeges derudover, at det er et generelt problem, at medarbejderne ikke altid er bevidste om deres krop. Konkret betyder det, at den enkelte medarbejders opmærksomhed er rettet mod noget andet – f.eks. at udskære grøntsager inden et bestemt klokkeslæt eller at få støttestrømperne på beboeren uden at hæve vedkommendes skrøbelige ben for meget – end Nedslidningsopmærksomhed og kropsbevidsthed Nedslidning på det danske arbejdsmarked mod vedkommendes egen krop. Dette fravær af egen kropsbevidsthed er årsag til adskillige nedslidningssygdomme, som en fysioterapeut påpeger her: ”De kommer ude fra lokalcentrene – det kan være SOSU-hjælperne, eller dem der arbejder i køkkenet, altså ernæringsassistenter. De kommer f.eks. med nakke/skulderproblemer. Det er det, henvisningen lyder på gentagne gange. Så kommer de ind, og jeg laver mine undersøgelser, og det jeg meget hurtigt finder ud af, det er, at de har tryk på. De arbejder virkelig hurtigt! Og de er ofte for få på arbejde, så de har ikke meget tid til at tænke i arbejdsstillinger. Så det handler egentligt om, at deres krop bare skal være gearet til at arbejde hurtigt – så deres muskelpanser skal bare være i orden og stabilt. (…) Men det er helt nede på det der plan, hvor der kommer én, som ikke kan løfte skulderen, fordi den er ved at være helt slidt af, at den bliver brugt alt for meget. Så siger jeg, at der skal noget stabilitet op i skulderen, så du faktisk får brugt hele skulderen, når du arbejder, og så giver jeg øvelser til det. Så det er egentlig bare, at de får den kropsbevidsthed, der gør, at de ved, hvordan de bruger kroppen mest hensigtsmæssigt” At der kan være et problem med at opretholde en kropsbevidsthed under arbejdet, bekræftes yderligere af, at flere af de medarbejdere, der søger hjælp hos fysioterapeuterne, kommer igen, fordi smerterne har flyttet sig til et andet sted på kroppen. Det kan illustrere, at der ikke er et fokus på kroppen som en helhed blandt medarbejderne. Citat: Fysioterapeut, Århus Kommune Det tyder på, at der er nogle forhold på arbejdspladsen, der gør det vanskeligt at etablere et fokus på sin egen krop som en helhed. Disse forhold kan være tidspres: F.eks. i køkkenet er Side 15
Delrapport 2: Oplevelser af nedslidningstruet arbejde på to lokalcentre i Århus Kommune medarbejderne i udstrakt grad nødt til at arbejde hurtigt, hvilket nødvendiggør faste rutiner for at udføre arbejdet. Gennem rutinearbejde kan man vinde tid og holde et højt tempo, fordi kroppen har indlært rutinerne. Manglende nedslidningsopmærksomhed Det står som en kontrast til nedslidningsopmærksomheden på et institutionelt niveau, at nedslidning ikke er et emne, medarbejderne er særligt optagede af. Der er en tendens til at negligere nedslidningsrisici som i det følgende eksempel: En rengøringsmedarbejder forbinder sine smerter i fingrene med rengøringsarbejdet. Hun forklarer, at smerterne betyder, at hun ikke længere kan løfte tunge poser. Samtidig understreger hun med alvor i stemmen: ”Men der er ikke nogen grund til at sygemelde sig!” I stedet for at sygemelde sig – fortæller hun – vil hun prøve at gøre skaftet på rengøringsmoppen tykkere for at mindske spændingerne i fingrene, og ellers: ”… må jeg jo være mere opmærksom!” Eksemplet kan illustrere, at smerter generelt accepteres som en del af arbejdet. Medarbejderne opfatter generelt nedslidningsrisici som et vilkår i arbejdet i plejesektoren: Man udsættes dagligt for belastninger, og det er umuligt at fjerne dem helt – lige som man ikke kan fjerne de tunge løft fra en flyttemands arbejde. Denne tendens til at se bort fra risici kan være en måde at håndtere en alvorlig problemstilling på. Det kan også være et Nedslidningsopmærksomhed og kropsbevidsthed Nedslidning på det danske arbejdsmarked udtryk for en accept af betingelserne af at udføre fysisk tungt arbejde: - ”Når I spørger til nedslidning, så tænker jeg på knæskader. Jeg tænker, at det er opstået igennem mange år, fordi man har gået meget. Der er selvfølgelig også rygskavanker, men der er så mange gode hjælpemidler i dag” - ”Hvad betyder det for arbejdet?” - ”Ja, det betyder vel nedslidning – og nedslidning betyder, at man faktisk ikke kan være inden for det her fag” - ”Hvad er det for typer arbejdsopgaver der giver nedslidning?” - ”Ja, med knæskader er det jo eksempelvis, fordi man går meget inden for hjemmeplejen, og så bliver man nedslidt” Dette citat afspejler accepten af, at arbejdet i plejesektoren kan være hårdt og nedslidende, og med tiden vil man som medarbejder uvægerligt blive nedslidt i et eller andet omfang. Dette understøttes i øvrigt af, at Arbejdsskadestyrelsen påpeger, at det reelle antal arbejdsrelaterede sygdomstilfælde er større end de anmeldte tilfælde (19). Dvs. der er en tendens til at undlade at anmelde en arbejdssygdom, selv om man reelt har én. Der knytter sig også andre forhold til den måde, hvorpå medarbejderne forholder sig til nedslidningsrisici, men det vender vi tilbage til i det afsluttende afsnit. Interviewdialog med en teamleder Side 16
Page 1 and 2: 2010 Nedslidning på det danske arb
Page 3 and 4: Delrapport 2: Oplevelser af nedslid
Page 15: Delrapport 2: Oplevelser af nedslid

Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?