B U fjernsyn til alle tider - Forskning

Kirsten Drotner
Kirsten Drotner (f. 1951) er professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet og hendes
forskning dækker en række områder inden for medie- og kulturforskning, herunder børn og
unges brug af medier. Derfor synes det oplagt at inddrage hende i forbindelse med analysen
af B&Us programmer, hvor forholdet mellem børn og unge og medier diskuteres.
Ifølge Drotner hænger unge og medier uløseligt sammen, hvilket de har gjort fra
massemediernes barndom. Forholdet mellem unge og medier er en evig aktuel historie – de
unge efterspørger/søger konstant fornyelse. Unge kan ses som pejlingsmærker på de
seneste tendenser. Ungdommen står samtidig også for kolossale omvæltninger –
overgangen til voksenlivet, løsrivelsesfasen fra forældrene og i særdeleshed søgen efter
identitet. Børn og unge befinder sig i en fase af livet, hvor de er søgende og i færd med at
opbygge deres identitet. I den forbindelse er relationerne til omgivelserne og især
kammeraterne vigtige. Det er ofte forbundet med en besværlig og til tider smertefuld proces
at forcere overgangen fra barn til voksen. Begrebet ungdom kan som udgangspunkt
defineres på to måder: enten som en livsfase eller som en generation. En sådan opdeling har
betydning for de unges oplevelser af modernitet og medier, og ikke mindst hvordan den
voksne del af samfundet analyserer dette forhold. (Drotner, 1999b, s. 11 ff.)
Kirsten Drotner skriver endvidere, at børn og unges kulturelle praksis danner grundlag for en
kulturel identitet. Dele af denne kulturelle identitet er en vigtig del af kulturelle
tolkningsfællesskaber, og her er medierne en vigtig faktor. Man er en del af kulturen eller
man tilknytter sig kulturen for at kunne skabe mening om sig selv og for at skabe mening om
sig selv i forhold til andre individer. Man bliver paradoksalt nok et individ ved at relatere sig i
forhold til andre. Den kulturelle diskurs har ifølge Drotner ændret spor undervejs fra at være
meget elitær til at være mere på børnenes præmisser.
Det faktum, at en public service-institution, som eksempelvis DR og de danske
folkebiblioteker, ikke har økonomisk eller kommercielle interesser for øje kan være en stor
gevinst for kvaliteten. Public service-institutionerne har altid forsøgt at have kvalitet som det
19