B U fjernsyn til alle tider - Forskning

Planen var ligeledes at give børnene et frirum, når de ikke var i skole, da børnefjernsyn let
kunne blive en forlænget skolegang, der blot foregik hjemme i dagligstuen i stedet for på
skolebænken. Vemmer havde igennem et stykke tid puslet med tanken om at adskille de to
dele, så skoleradio og tv kom til at høre under Undervisningsafdelingen. Ideen var kommet
til ham under en konference for europæisk børne-tv i Paris i efteråret 1967. Et af
argumenterne var, at man på de måde ville kunne blive et talerør for børn og unge i stedet
for blot at udstille de velfriserede børn, der hidtil havde domineret sendefladen. Man skulle
nu ud, hvor børn og unge tilbragte deres fritid, hvad enten det var i sportsklubber eller i
musikøvelokaler. (Vemmer, 2006, s. 96 ff.)
Mogens Vemmer var en populær herre efter chefudnævnelsen og optrådte hyppigt i diverse
aviser, hvor han gerne fortalte om afdelingens visioner og tiltag. Et af hovedformålene bag
afdelingen var et fuldt udviklet programtilbud for børn og unge, og der skulle være daglige
programmer til dem. Vemmer uddybede, at udtrykket fuldt udviklet betød, at man dækkede
alle områder og aspekter som børn og unge kunne finde interessante. Eksempelvis nævnes
programmet Refleks, hvor man tog fat på tidens problemer og konflikter. Han løftede sløret
for en af efterårets store egenproducerede satsninger serien om Sonja fra Saxogade. Seriens
morale var, at selvom man voksede op på stenbroen og legen var henlagt til en baggård, som
var præmisserne for seriens hovedperson, så kunne man sagtens have et dejligt og
spændende liv. Man behøvede ikke at bo på landet omgivet af marker og dyr, som det var
tilfældet for børnene i Astrid Lindgrens Bulderby for at have en ordentlig barndom. Et andet
område, hvor man ville øge indsatsen var de mindste seere, det vil sige børn helt ned i tre
års alderen. Et tredje indsatsområde var at følge med børns sprog, som var under konstant
forandring. Det var Vemmer magtpålæggende, at man fangede jargonen og ikke blot spiste
dem af med et gammelt program, hvor sproget virkede helt umoderne. Derfor ville
afdelingen benytte sig af konsulenter, der havde deres daglige gang sammen med børn og
unge for på den måde at kunne bidrage med de seneste vendinger og udtryk. (Johansen,
1968)
I et interview med Mogens Vemmer kort tid efter han havde sat sig i chefstol pointerede han
kraftigt, at man i afdelingen var på børnenes og de unges side:
27