B U fjernsyn til alle tider - Forskning

skriver Jimmy Stahr, at afdelingen højest sandsynligt ville komme i karambolage med
børneværnet, da det ville grænse til mishandling, hvis man udsatte børn for de arbejdsvilkår.
Der refereres til den føromtalte forfattervejledning til Legestue, der blev udsendt i april, et
halvt år før personalekurset. Den indeholdt en ret stringent rettesnor for, hvordan et afsnit
af Legestue skulle se ud. Vejledningen blev ved denne lejlighed tilbagekaldt og dermed gav
manuskriptforfatterne et næsten frit råderum. Erfaringerne viste, at historierne og sange
ikke altid stemte overens med resten af manuskriptet og derfor var udsendelsen præget af
unaturlige overgange fra handlingen til eksempelvis en sang eller en historie og det gav et
bedre flow, hvis det var den samme forfatter, der stod bag hele manuskriptet. For at kunne
aktivere børnene igennem Legestue indskærpes der, at der blev medtaget små hobby-
lignende indslag, hvad enten det var tegning, maling eller klipning. Sværhedsgraden var
blevet diskuteret op til flere gange, fordi målgruppen, børn i alderen tre til seks år, som
programmet henvendte sig til, aldersmæssigt havde en stor spredning med hensyn til
motorik og fingersnilde. Samtidig var det vigtigt, at materialerne var tilgængelige i et
almindeligt dansk hjem.
Legestue var i juli 1971, altså næsten et år efter første udsendelse løb over skærmen, et af
DRs mest populære programmer. Programmets stigende popularitet kunne aflæses i
seertallene, der var vokset ekspansivt. Til sammenligning med tal fra november 1970 var
antallet af voksne, der kiggede med vokset med 45 procent og man mente det samme gjorde
sig gældende for børn. En undersøgelse foretaget i marts 1971 blandt børn, der ikke gik i
børnehave, konkluderede at de så udsendelsen regelmæssigt, enten alene eller sammen
med deres søskende. (Populær børneudsendelses seergruppe er vokset, 1971)
De mindste seere som Legestue henvendte sig til, kunne defineres som en ret homogen
gruppe, der godt kunne lide gentagelser og at der var faste indslag. Samtidig blev
småbørnsseerne opfattet som en gruppe, der ikke havde særlig meget erfaring eller historie,
som de kunne trække på. Det var fjernsynets opgave at klæde dem på, så at sige, ved at
formidle og forklare basale ting fra omverdenen på en simpel måde. Legestue foregik i
samme kulisse og programmerne var relativt ens i opbygningen og foregik i et roligt tempo,
således at børnene havde mulighed for at orientere sig på skærmen og samtidig forstå, hvad
51