Speciale - Forskning

og kollektiv refleksion”, hvor brugen af passende metaforer eller analogier hjælper teammedlemmer
til at artikulere skjult, tavs viden, som ellers er vanskelig at kommunikere. ”Kombination”, som
genererer ”systemisk viden”, er bevirket af en kæde af nylig skabt viden og eksisterende viden fra
andre sektioner i organisationen, der udkrystalliseres til et nyt produkt, en service eller et
styringssystem. Til sidst udløser ”learning by doing” ”internalisering”, som genererer ”operationel
viden” (Nonaka og Takeuchi, 1995, 70-71). Den mobiliserede tavse viden udkrystalliseres på højere
ontologiske niveauer. En vidensspiralproces, som afbilledet på figur 2, finder sted, når interaktionen
mellem tavs og eksplicit viden stiger i takt med, at højere ontologiske niveauer nås, fra individuelle
til inter-organisatoriske planer (Nonaka et al., 1995, 72).
Figur 2.
Det er organisationens rolle at skaffe den rette kontekst for videnskabelsen både på gruppe- og
individuelt niveau. Nonaka og Takeuchi opstiller fem betingelser, som skal være til stede i
organisationen: Intention, autonomi, fluktuation og kreativt kaos, redundans og fornøden
mangfoldighed (Nonaka et al., 1995, 73-83). Herpå præsenteres en femfaset model, hvor de
grundlæggende konstruktioner fra det teoretiske fundament benyttes, og hvor tiden inkorporeres
som dimension. Modellen, der skal ses som en idealtype, består af følgende faser: 1) Deling af tavs
viden, 2) Skabelse af koncepter, 3) Retfærdiggørelse af koncepter, 4) Opbygning af en arketype, 5)
Tværnivellering af viden (Nonaka et al., 1995, 84-89).
Transformationsprocessen mellem de to vidensspiraler er if. Nonaka og Takeuchi nøglen til
forståelse af videnskabelsesteorien: Afbilledet i et tredimensionelt diagram ville vidensspiralen på
26