Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

firmaet har en overordnet plads i medarbejdernes liv, står således centralt i analysen af den særlige japanske organisationskultur. Der er if. Ray og Clegg i japanske organisationer en højt udviklet forståelse for, hvilken organisation, man tilhører. Den indforståede tavse viden, som fremhæves i videnskabelsesteorien, kan i autoritetstro samfund som det japanske implicere disciplin, som gør, at man identificerer sig stærkt med virksomheden fra vugge til grav (Ray et al., 2005, 326-329). Heroverfor synes Nonaka og Takeuchis approach i Lyotardsk forstand at indebære et videnskabelig videnssyn, idet der ikke er megen fokus på, ”hvordan man lever” i den kontekst, hvor videnskabelsesteorien anvendes. En omstændighed, som sammen med japaneres særlige indforståede tavse viden vanskeliggør en ”eksport” af teorien, ikke mindst til Vesten. Eksternaliseringsprocessens abstrakte, udvendige beskrivelser om, hvordan produkter via figurativt sprog bliver til på basis af samarbejde, jf. udviklingen af fotokopimaskinen, besværliggør dette yderligere, ligesom denne udtryksmåde ikke giver nærmere indblik i relationen mellem aktører og rækken af andre faktorer, der har indflydelse på videndelingen. Aspektet organisationskultur berøres kun sporadisk til fordel for det overordnede fokus på viden og innovation: Skønt studier i organisationskultur if. Nonaka og Takeuchi har kastet lys over organisationen som et epistemologisk system, understreget menneskelige faktorer, tavs viden som ressource og læring, er der blevet fokuseret for lidt på betydningen af viden. Der burde if. Nonaka og Takeuchi være større opmærksomhed på menneskers potentiale som informationsskabere. Organisationens mulighed for at forandre sig og skabe viden har således været forsømt (Nonaka og Takeuchi, 1995, 42). Ray og Cleggs pointering af kommunikation og magts betydning for videndelingen afspejler heroverfor en større bevidsthed om og åbenhed for forskellige aktørers stemmer end Nonaka og Takeuchis teori; et videnssyn, der i Lyotardsk forstand kan benævnes ”How to listen”. En parallel kan drages til Bakhtins opfattelse af, at viden opstår på basis af en instrumentering af forskellige stemmer. Overhovedet er der med pointeringen af kommunikation og insider-outsider-relationer et langt større fokus på sproget, der spiller en afgørende rolle i et narrativt videnssyn. Som hos Lyotard står Wittgensteins overvejelser centralt: ”If language is to be a means of communication there must be agreement not only in defintions but also [...] in judgments” (Ray et al., 2005, 338). Ét sprogspil I det følgende ses nærmere på eksternaliseringsprocessen, hvor eksplicitte begreber udvikles på basis af tavs videns konvertering til metaforer og analogier. Denne proces, som sker gennem dialog 42
og kollektiv refleksion (Nonaka et al., 1995, 64), ses som et bestemt sprogspil funderet navnlig i tavs videns tekniske dimensioner. Analysen foretages på basis af overvejelser om sproget og en skepsis heroverfor – overvejelser, der ikke tilsvarende anføres hos Nonaka og Takeuchi. Der er tale om en skepsis, som Lyotard tillige påpeger i sin antagelse om de ‟små fortællingers‟ fremkomst i postmoderniteten: ”However, we do not necessarily establish stable language combinations, and the properties of the ones we do establish are not necessarily communicable” (Lyotard, 1991, xxiv). Undersøgelsen beror på opfattelsen af, at sprog såvel er funderet i traditioner, normer, kulturelle som kontekstspecifikke omstændigheder. Eftersom der ligger tavse regler til grund for sproget, kan tavs viden implicere indgroede antagelser om, hvad der er ”sandt” og ”rigtigt” og således ekskludere andre sprogspil. Træk, der if. Lyotard er kendetegnende for den videnskabelige viden. Den yderst abstrakte aboutness-udtryksmåde, som dels fører til modsigelser, og som dels implicerer en udvendighedsopfattelse af personlige relationer, afspejles tillige, når det gælder sprogbrug og dialog aktører imellem: ”Externalization is a process of articulating tacit knowledge into explicit concepts. It is a quintessential knowledgecreation process in that tacit knowledge becomes explicit, taking the shapes of metaphors, analogies, concepts, hypotheses, or models. When we attempt to conceptualize an image, we express its essence mostly in language – writing is an act of converting tacit knowledge into articulable knowledge [...] Yet expressions are often inadequate, inconsistent, and insufficient. Such discrepancies and gaps between images and expressions, however, help promote “reflection” and interaction between individuals” (Nonaka et al., 1995, 64) Det hævdes, at tavs viden uhindret bliver konverteret til eksplicit viden i form af metaforer, analogier og koncepter eller modeller. Det til trods for tidligere udsagn om, at tavs viden vanskeligt lader sig konvertere til eksplicit viden: ”The Japanese have come to realize that tacit knowledge cannot be easily communicated to others” (Nonaka et al., 1955, 9). Dette tydeliggøres ved den berømte japanske baseballspiller Shigeo Nagashimas, også kaldet Mr. Baseball, der med fagter og figurativt sprog forgæves forsøger at forklare sin succes som baseballspiller, og derfor til sidst ender med at sige: ”You have to feel it” (ibid.). Endnu engang afslører videnskabelsesteorien grundet ‟aboutness‟-skrivemåden sine modsætninger. Skønt der med ‟withness‟-stilens 1. person pluralis gøres forsøg på at skildre eksternaliseringsprocessen indefra (jf. ”When we attempt […] we express”, Nonaka et al., 1995, 64, mine fremhævelser), formår denne alligevel ikke at ‟røre‟ sin læser, så denne erfarer processen indefra. I stedet er der tale om en monological-retrospective- objective-stil, hvor der ses tilbage på aktiviteten som en fuldendt proces: ”writing is an act of converting tacit knowledge into articulable knowledge” (ibid.). Glemt er paradoksalt nok alle 43
Page 1 and 2: Videnskabelse eller performance?! -
Page 3 and 4: ABSTRACT: .........................
Page 5 and 6: Indledning Som følge af overgangen
Page 7 and 8: videndelingen på det individuelle,
Page 9 and 10: for at kunne komme dens natur nærm
Page 11 and 12: karakteristika. At videnskabelseste
Page 13 and 14: Som nærværende tilgang stiller Br
Page 15 and 16: iscenesættelse og handling er dybt
Page 17 and 18: samfund. Til forskel fra videnskabs
Page 19 and 20: tiden bevæger os i vores nuværend
Page 21 and 22: Nonaka og Takeuchi anfører i The K
Page 23 and 24: 2) ”Oneness of Body and Mind” (
Page 25 and 26: I ”Combination” (Nonaka et al.,
Page 27 and 28: det epistemologiske niveau stige op
Page 29 and 30: kortfattet fremstilling om forholde
Page 31 and 32: Det er modsætningsfyldt, at Nonaka
Page 33 and 34: Nonaka og Takeuchi skynder sig da o
Page 35 and 36: I ”Socialization”, som med foku
Page 37 and 38: Endvidere er metaforer vigtige vær
Page 39 and 40: komponent, der bliver en profession
Page 41: objektiveringen af viden afskæres
Page 45 and 46: tavs viden og den særlige japanske
Page 47 and 48: (som de muligvis ikke selv er viden
Page 49 and 50: Japansk sprogforståelse Stillet ov
Page 51 and 52: Skønt Nonaka og Takeuchi betoner e
Page 53 and 54: Således stiller Jørgensen spørgs
Page 55 and 56: Endnu engang afspejles narrativ vid
Page 57 and 58: Jørgensens antagelser om sprogspil
Page 59 and 60: Argumenter imod eksplicitering af t
Page 61 and 62: vi gør. Ny viden skabes - ikke nå
Page 63 and 64: Skønt der altså gøres betragtnin
Page 65 and 66: kodificering af tavs viden synes ho
Page 67 and 68: Som hos Nonaka og Takeuchi synes ek
Page 69 and 70: Pointeringen af, at skabelse og del
Page 71 and 72: essourcer på nye rekrutteringer, h
Page 73 and 74: Sammenfatning Ovenstående analyse
Page 75 and 76: kan repræsenteres korrekt, nærmer
Page 77 and 78: systemet og teknikkerne. I sådanne
Page 79 and 80: Konklusion Nærværende speciale ha
Page 81 and 82: og magts betydning for viden tages
Page 83 and 84: ent sprogligt manifesterer sig ved
Page 85 and 86: Gourlay, S., “Towards conceptual
Page 87 and 88: Peltonen, T. et al., ”‟Communit

Speciale - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?