Sammenfatning .......................................................................................................................................................... 77 Konklusion .................................................................................................................................................................. 79 Litteraturfortegnelse .................................................................................................................................................. 84 4
Indledning Som følge af overgangen fra industrisamfund til vidensamfund er der i de senere år kommet øget fokus på viden som vigtig ressource. Videnstyring og videndeling er blevet essentielle værktøjer og integrerede elementer i hverdagen i organisationer. Intentionen med videnstyring og videndeling er at indfange, mobilisere, udnytte og dele medarbejdernes og organisationens viden, herunder gennem brugen af informationsteknologi (IT). I og med at viden har fået status af at være en ressource er det blevet en udbredt forestilling, at viden er en ting, som kan hentes, flyttes og handles uafhængigt af de levende personer og sociale relationer i organisationen. En anskuelse, som Lyotard i 1979 diagnosticerede som værende kendetegnende for postmoderniteten: Sandhedskriteriet for viden deligitimeres og erstattes med et anvendelses- og nytteværdikriterium (Lyotard, 1979). Det kan således anføres, at der i dag hersker to opfattelser af viden: En modernistisk opfattelse, som betragter viden som en ”ting”, der kan transporteres i pakker skilt fra det, det er viden om, og en postmodernistisk position, som anser viden for at være en proces og socialt konstrueret. Viden er if. det postmoderne syn ikke blot et ”hvad”, men også et ”hvor” og et ”for hvem”. Nært forbundet hermed er forståelsen af, at megen viden er tavs og som sådan vanskelig at sprogliggøre. Tavs viden, der i dag betragtes som en betydningsfuld ressource i organisationer, kom for alvor på dagsordenen i 1990´erne, da den japanske managementforsker Ikujiro Nonaka nyfortolkede begrebet. Begrebet er først og fremmest defineret af den ungarsk-engelske filosof Michael Polanyi, bl.a. i et opgør med den positivistiske filosofitradition, som ikke tog tavse og kreative former for viden i betragtning. Andre teoretikere, f.eks. Wittgenstein har tillige rettet fokus på tavs viden. Nonakas begrundelse for at fokusere på tavs viden, som han og medforfatter Hirotaka Takeuchi udfolder i The Knowledge-Creation Company (1995), beror på en kritik af den vestlige filosofi- og managementtradition, der if. de japanske professorer i alt for høj grad har betonet eksplicit viden, dvs. viden, som kan udtrykkes og systematiseres. Endvidere bærer vestlig Knowledge Management if. Nonaka og Takeuchi præg af en kartesiansk dualisme mellem den, der ved (subjekt), og det, der vides (objekt), mellem ånd og materie (jf. Descartes: ”Jeg tænker, derfor er jeg”). Nonaka og Takeuchi anfører, at japanske virksomheder inspireret af japansk filosofi i modsætning hertil har formået at fremholde et holistisk syn på viden. En optik, som ikke skelner mellem subjekt og objekt, forstand og krop, men derimod ser de to størrelser som gensidigt komplementære. Viden udtrykt i ord er for japanske virksomheder kun toppen af isbjerget: Således anses viden for primært 5
- Page 1 and 2: Videnskabelse eller performance?! -
- Page 3: ABSTRACT: .........................
- Page 7 and 8: videndelingen på det individuelle,
- Page 9 and 10: for at kunne komme dens natur nærm
- Page 11 and 12: karakteristika. At videnskabelseste
- Page 13 and 14: Som nærværende tilgang stiller Br
- Page 15 and 16: iscenesættelse og handling er dybt
- Page 17 and 18: samfund. Til forskel fra videnskabs
- Page 19 and 20: tiden bevæger os i vores nuværend
- Page 21 and 22: Nonaka og Takeuchi anfører i The K
- Page 23 and 24: 2) ”Oneness of Body and Mind” (
- Page 25 and 26: I ”Combination” (Nonaka et al.,
- Page 27 and 28: det epistemologiske niveau stige op
- Page 29 and 30: kortfattet fremstilling om forholde
- Page 31 and 32: Det er modsætningsfyldt, at Nonaka
- Page 33 and 34: Nonaka og Takeuchi skynder sig da o
- Page 35 and 36: I ”Socialization”, som med foku
- Page 37 and 38: Endvidere er metaforer vigtige vær
- Page 39 and 40: komponent, der bliver en profession
- Page 41 and 42: objektiveringen af viden afskæres
- Page 43 and 44: og kollektiv refleksion (Nonaka et
- Page 45 and 46: tavs viden og den særlige japanske
- Page 47 and 48: (som de muligvis ikke selv er viden
- Page 49 and 50: Japansk sprogforståelse Stillet ov
- Page 51 and 52: Skønt Nonaka og Takeuchi betoner e
- Page 53 and 54: Således stiller Jørgensen spørgs
- Page 55 and 56:
Endnu engang afspejles narrativ vid
- Page 57 and 58:
Jørgensens antagelser om sprogspil
- Page 59 and 60:
Argumenter imod eksplicitering af t
- Page 61 and 62:
vi gør. Ny viden skabes - ikke nå
- Page 63 and 64:
Skønt der altså gøres betragtnin
- Page 65 and 66:
kodificering af tavs viden synes ho
- Page 67 and 68:
Som hos Nonaka og Takeuchi synes ek
- Page 69 and 70:
Pointeringen af, at skabelse og del
- Page 71 and 72:
essourcer på nye rekrutteringer, h
- Page 73 and 74:
Sammenfatning Ovenstående analyse
- Page 75 and 76:
kan repræsenteres korrekt, nærmer
- Page 77 and 78:
systemet og teknikkerne. I sådanne
- Page 79 and 80:
Konklusion Nærværende speciale ha
- Page 81 and 82:
og magts betydning for viden tages
- Page 83 and 84:
ent sprogligt manifesterer sig ved
- Page 85 and 86:
Gourlay, S., “Towards conceptual
- Page 87 and 88:
Peltonen, T. et al., ”‟Communit
Change language