Bachelor projekt a08thkr IVA 2012

Bachelor opgave 

Kerne kompetencer i 

2012 

fremtidens børnebibliotek 

Thomas Krarup Madsen 

Vejleder: Helene Høyrup 

IVA Aalborg 

Antal ord: 9685 

02-07-2012

Kerne Kompetencer i Fremtidens Børnebibliotek 

Bachelor opgave af Thomas Madsen 

IVA Aalborg 2012 

Tak til: ...................................................................................................................................................... 2 

Indledning................................................................................................................................................ 2 

Abstract ................................................................................................................................................... 3 

Problemformulering ................................................................................................................................ 3 

Metode .................................................................................................................................................... 3 

Teori ........................................................................................................................................................ 5 

Børnekultur ......................................................................................................................................... 5 

De 3 børnekulturelle typer .................................................................................................................. 5 

Oplevelseskompasset .......................................................................................................................... 6 

Deltager kultur .................................................................................................................................... 7 

Uformel læring .................................................................................................................................... 8 

Case studie: Hjørring Bibliotek ................................................................................................................ 9 

Case Interviewet med Anne Heidmann ............................................................................................ 10 

Fremtidens biblioteksbetjening af børn ................................................................................................ 11 

De 10 bud: ......................................................................................................................................... 11 

Analyse .................................................................................................................................................. 14 

Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn ............................................................................................ 14 

Fremtidens model for kerne områder på Børnebibliotekerne ............................................................. 20 

De tre hovedpunkter: ........................................................................................................................ 20 

Informationskompetencer ................................................................................................................ 20 

Frirum for børn .................................................................................................................................. 22 

Kultur/oplevelses sted for børn og unge .......................................................................................... 22 

Diskussion .............................................................................................................................................. 23 

Konklusion ............................................................................................................................................. 23 

Litteraturliste ......................................................................................................................................... 25 

Figur referencer ................................................................................................................................. 26 

Bilags oversigt ....................................................................................................................................... 27 

Bilag A: Interview med Anne Heidmann ........................................................................................... 28 

Bilag B: vedlagt CD ............................................................................................................................ 29 

Bilag C: Hjørring Bibliotekernes Aktivitetskalender forår 2012 ........................................................ 30 

1

Indledning 




Tak til: 

Hjørring Bibliotek 

Silkeborg Bibliotek 

Helene Høyrup 

Hanne Hestbek & Rasmus Krarup Madsen, uden jer var denne opgave ikke mulig. 

I en verden som er i konstant forandring kan det være godt at have nogle faste steder, hvor man ved 

hvad man får når man kommer ind af døren. I dag er børnebibliotekerne lige så forskellige som dem 

der arbejder der, og i en tid hvor der er konkurrence om børnenes opmærksomhed, kunne der med 

fordel defineres nogle punkter som bør være fælles for børnebiblioteket, lige meget hvor i landet 

man kommer. 

Hvad skal være børnebibliotekets eksistensgrundlag i fremtiden? Når man ser på de danske 

børnebiblioteker og de ting som hidtil har gjort børnebibliotekerne unikke, er disse ting i dag mere 

udbredt. Bøgerne findes på nettet og bliver downloadet til en Ipad eller bærbar, de fleste børn i dag 

har deres egen computer på deres værelser som de kan sidde og spille på og film kan hentes On- 

Demand på fjernsynet. Det paradigmeskift vi havde i 90’erne er i dag mere eller mindre irrelevant. 

Så hvad nu? 

Flere biblioteker har i de seneste år forsøgt med forskellige tiltag, at nå ind til denne diffuse 

generation med varierende succes, dette har medført at de individuelle bibliotekers fokus områder 

er blevet spredt i mange forskellige retninger og at der derfor nu er brug for en diskussion om hvilke 

kerne områder der skal fokuseres på i fremtiden, så man kan målrette bibliotekernes indsats. 

I 2008 udgav Biblioteksstyrelsen rapporten ”Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn” som diskuterer 

netop nogle af de problemstillinger som børnebibliotekerne står med i dag. 

Rapporten lægger op til at børnebibliotekerne selv må vælge hvor deres fokus skal ligge og hvad de 

vil lave, det eneste krav er bibliotekslovens noget brede formulering: 

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse 

og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og 

andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende 

materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder 

internet og multimedier.” 1 . 

Rapporten resultat er ti bud til hvordan børnebibliotekerne kan udvikle sig i fremtiden, alt sammen i 

en udgiftsneutral ramme. 

Denne opgave vil tage udgangspunkt i deres rapport og de ti bud de har fremlagt. 

1 Citat fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120665 

2




Abstract 

This bachelor concerns the future of the Danish children’s library, the assignment is centered around 

the report ”Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn”, that envisions 10 ideas for the future of 

children’s libraries in Denmark. Through the analysis of “Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn” I 

used different relevant theories and views on Children’s culture from Flemming Mouritsen, Kirsten 

Drotner, Beth Juncker and Henry Jenkins, combined with the paper “Participatory Cultures”. 

As a result I present my three ideas for the future core qualifications of children’s libraries, 

Information skills, a haven for children and a children’s place for culture and experiences. 

Problemformulering 

Med udgangspunkt i rapporten ”Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn” fra 2008, vil jeg undersøge 

og udvælge nogle grund kompetencer som kan implementeres på alle danske børnebiblioteker, for at 

opnå et mere uniformt børnebibliotek. 

Hvor skal børnebibliotekernes fokus ligge i fremtiden? 

Der drøftes hvorfor informations kompetencer bliver vigtigere for den nye generation. 

Leg på biblioteket, hvilken indflydelse har det? 

Der redegøres for hvordan oplevelseskompasset kan være et redskab til at styrke 

oplevelsessegmentet. 

Metode 

Jeg har valgt at arbejde med rapporten ”Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn”, herfra forkortet til 

FBAB. Den er udgivet i 2008 af Biblioteksstyrelsen og er en politisk nedsat rapport, af Brian Mikkelsen 

daværende konservativ kulturminister. 

Udvalgets formål har været at komme med forslag og anbefalinger, til udvikling af nye 

bibliotekstilbud og biblioteks koncepter, med baggrund i en analyse af folkebibliotekets tilbud på 

daværende tidspunkt. 

Rapportens udvalg kom med 10 bud for fremtidens biblioteksbetjening af børn, indenfor en 

udgiftsneutral ramme. Selvom denne rapport er ved at være 4 år gammel, er det stadig de 

anbefalinger som udvalget kom med, der ligger til grundlag for bibliotekernes arbejde i dag. Derfor er 

denne rapport stadig relevant at arbejde med når fremtidens børnebibliotek bliver diskuteret, og 

derfor har jeg valgt den som grundlag i denne opgave. 

Det teoretiske udgangspunkt for opgaven er opbygget omkring Flemming Mouritsens børnekultur 

forståelse, da denne er en central teori indenfor børnekultur. Bogen ”Legekultur” af Flemming 

Mouritsen er udgivet i 1996 men danner stadig grundlag for nutidens fortolkning af børnekultur. 

Oplevelses begrebet har altid været et diffust begreb, og derfor mangler der ofte en metode til at 

gøre det mere håndterligt. Henrik Dahl et al. har skrevet antologien ”Følelsesfabrikken” som 

beskriver hvordan man kan benytte sig af oplevelser som en branche. Heri præsenteres en ny 

begrebsramme ”Oplevelseskompasset” som gør oplevelses begrebet mere håndterligt, og giver et 

redskab til at definere hvilke former for oplevelser, der arbejdes med. Det er en nytænkende måde at 

bearbejde og systematisere begrebet oplevelser på. 

3




Jeg har valgt at bruge Henry Jenkins begreb participatory cultures, og Unesco’s rapport ”Digital 

Natives”(2011) fordi deltager kultur i dag er en stor del af den læring som foregår på 

børnebiblioteket, begrebet participatory cultures er meget oppe i tiden omkring børns tilgang til 

læring og sammenholdt med rapporten ”Digital Natives”. Som handler om den nye generation der 

kræver andre måder at tilgå informationer på. Sammen danner de en del af mit teoretiske grundlag 

for at udvikle mit bud på hvilke kerne områder der er vigtige i fremtiden. 

Der er valgt 2 hovedbiblioteker som er brugt som en case i analysen og til eksempler, Hjørring 

bibliotek og Silkeborg bibliotek. Baggrunden for valget er at Hjørring er ofte blevet beskrevet i artikler 

som et nyt og innovativt bibliotek, og Silkeborg har jeg personlige kontakt til. 

Som baggrund for mit børnekultur begreb har jeg taget udgangspunkt i antologien ”Børnekultur: 

Hvilke børn? Og hvis kultur” der blandt andet er redigeret af Jan Kampmann, professor ved Institut 

for Psykologi og Uddannelsesforskning ved RUC, og Beth Juncker, professor ved IVA og leder af 

Børnekulturforskere i Norden. Samt antologien ”Når børn møder kultur: en antologi om formidling i 

børnehøjde” som er udgivet af Børnekulturens netværk 2006 og rapporten ”Børnebiblioteket som 

læringsrum: Kultur, kommunikation og transformation” som er udgivet af Århus kommune i 2006. 

Fælles for disse er at Kirsten Drotner er medforfatter, hun er Dr. Phil og professor ved institut for 

Litteratur, Kultur og Medier, ved Syddansk Universitet. 

Som baggrunds litteratur har jeg brugt: Rapporten ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”, udgivet i 

2010 af Styrelsen for Bibliotek og Medier samt artiklen ”Om lidt, hvad tror du så der sker” af Carsten 

Elbro (2011) og ”De danske folkebibliotekers historie. 1876-1940” af Harald Hvenegaard Lassen 

(1962). 

4




Teori 

Her vil blive opstillet de relevante teorier som er benyttet til at analysere FBAB’s 10 bud, som 

desuden bliver benyttet når de tre kerne områder i fremtidens børnebibliotek bliver defineret. 

Børnekultur 

Børnekultur er et subbegreb af kultur, begrebet er stadig af en størrelse som gør jeg er nød til at 

beskrive det lidt nærmere. 

Børnekulturen er vokset fra udelukkende at omhandle dannelse, som det var i det tidlige 1900-tal 

(Mouritsen, 1996). Til at blive etableret som et egentlig begreb op gennem 60’erne og 70’erne, hvor 

fokusset i begrebet ændrer sig mere over til at se på kulturen ud fra børnenes verden. Her sker også 

en udvidelse af begrebet kultur, før var det mest finkultur der var i fokus inden for børnekulturen, 

men nu skulle det mere brede folkelige og nye typer af kultur ind over, så som massekultur, 

mediekultur og popkultur (Rasmussen, Kim. 2001), derudover er deltagerkultur kommet på de 

seneste år. 

De 3 børnekulturelle typer 

Flemming Mouritsen beskriver i bogen ”Legekultur”, hvordan børnekultur kan deles op i 3 typer: 

Børns kultur 

Kultur med børn 

Den kultur, som er produceret for børn af voksne 

Børns kultur, dette er børns egen kultur. Det kan være når børn leger, eller på anden måde 

interagere med hinanden via sang, rim, lege m.m. 

Det kan ses som de kulturelle udtryk børn producere når de leger, heri er den voksne kun observatør. 

Kultur med børn, denne type kan deles op i to dele, i den ene del ligger fritidsaktiviteter som man 

kan ”gå til”, såsom sport eller musik undervisning, og i den anden del findes de mere frie aktiviteter, 

såsom skriveværksteder og kreative værksteder. Denne opdeling er ikke ekskluderende, men der er 

en forskel som kan være vigtig at vide når man prøver at lave denne form for aktiviteter for børn. 

Hvis vi ser på den første del, er det her hvor børn tilegner sig erfaringer som kan bruges i fællesskab 

for at skabe noget større, såsom et fodboldhold der kan spille en kamp eller et band der kan spille en 

sang, hvor man skal bruge grundlæggende viden for at være med. 

I den anden ende finder vi de mere frie aktiviteter, som kreativt håndværk eller vidensdeling som kan 

bruges til, at skabe nye aktiviteter eller kultur, her er stadig en form for erfaringsudveksling, men der 

er ikke den samme form for formelle krav. 

De voksne er i denne type kultur, dem med erfaringerne, derved er det de voksne der starter den 

vidensudveksling, som skaber kulturen i denne type børnekultur. 

Den kultur, som er produceret for børn af voksne. Heri findes de traditionelle medier: tv, film, 

teater, musik, computerspil men også mere kommercielle produkter som: legetøj, slik, reklamer med 

mere. Igen kan denne type kultur deles op, der er de mere traditionelle produkter som underbygger 

en form for dannelse og kvalitets ”kultur”, mod de mere markedsorienteret og 

underholdningspræget produktion af børnekultur. Dette er sådan som Mouritsen beskrev det i 1996, 

men det er stadig aktuelt i dag. Eksempelvis findes DR Ramasjang, som er lavet af Danmarks Radio, 

5




der med sin fundering i public service, forsøger at underbygge børnekulturen ud fra tankegangen om 

dannelse og kvalitets kultur. Dog blandet med underholdning, det ser vi eksempelvis i deres 

udsendelser ”Nørd” og ”Lille Nørd”. 

I den mere kommercielle ende har vi for eksempel Cartoon Network, som er en amerikansk reklame 

finansieret kanal, som sender mange amerikanske animerede serier som er oversat med dansk tale, 

de er mere underholdnings præget og har ikke noget tydeligt læringselement. Dermed ikke sagt de 

ikke skaber kultur, men der er mere underholdning end læring og dannelse. 

Oplevelseskompasset 

I en verden fuld af oplevelser, kan det ofte være svært at definere hvad oplevelser er, for hvor skal 

man starte, et luksus ophold i syden er en oplevelse, det er der ikke mange der vil stille spørgsmål 

ved, men at finde en bog som fanger en, er det ikke også en oplevelse? Det er svært at definere hvor 

oplevelser starter og slutter, samt at det er en svær størrelse at arbejde med. Derfor kan det hjælpe 

meget at benytte oplevelseskompasset, som beskrevet i ”Følelsesfabrikken” af Henrik Dahl et. al. 

Oplevelseskompasset er et diagram hvor oplevelsesværdien er vist vertikal. Oplevelsesværdien vil 

altid være en subjektiv værdi som kan ændre sig meget person for person, men i grove træk vil der 

være en vis konsensus om at et teaterstykke vil have en højere oplevelsesværdi end de gamle slidte 

tegneserier der står i et hjørne. Derfor kan der aldrig komme direkte tal på modellen men skal mere 

ses som et overblik. 

Oplevelseskompasset 

På den horisontale akse er der en klassificering af oplevelsesproducenterne, fra de Rene 

oplevelsesprodukter og – producenter over til Oplevelser i andre brancher el. som ekstra værdiskaber. 

Når de to akser sættes sammen til oplevelseskompasset, gøres det nemmere at diskutere og snakke 

om de forskellige oplevelses produkter. Dette kan hjælpe med at give et bedre overblik over 

oplevelser, og derved definere hvor et bibliotek muligvis har brug for at styrke sine oplevelses 

segmenter. 

6




Deltager kultur 

En Amerikansk undersøgelse har vist at op mod halvdelen af de unge i USA har skabt medie indhold, 

og op mod en tredjedel af dem har delt det over nettet (Lenhardt & Madden, 2005). I mange af disse 

tilfælde er der tale om deltager kultur, det er en kultur der er blevet mere udbredt efter internettets 

massive indflydelse i børn og unges liv. Derfor er det også et område som kan være relevant for 

bibliotekerne at udforske og benytte sig af. 

Henry Jenkins har været med til at skrive rapporten ”Confronting the Challenges of Participatory 

Culture: Media Education for the 21 st Century” som er en del af et projekt, der arbejder med at 

undersøge hvordan digitale teknologier er med til at ændre den måde børn og unge lærer, leger, 

omgås hinanden og deltager i samfundet. Projektet er finansieret af den uafhængige McArthur Fond. 

Rapporten omhandler deltagerkulturerne og har inddelt den i 4 hoved punkter: 

Tilhørsforhold, en stor del af deltager kulturen er det tilhørsforhold det giver at være med i 

aktiviteten. 

Det kan være gennem medlemskab, formelt eller uformelt, eller blot følelsen af tilhørsforhold, ofte 

online og gerne gennem en eller anden form for online fællesskab såsom Facebook, Myspace, spille 

klaner, 4chan, fora m.m. 

Udtryk, eller kreativ udfoldelse. Det er skabelse af nyt indhold på nettet, dette kan være fanfiktion, 

sampling, modificering af allerede produceret medier, memer m.m. 

Fælles problemløsning, folk der arbejder sammen formelt eller uformelt, for at løse en opgave 

eller skabe noget nyt, det kan være gennem diverse wiki’er, spoiling af nye film og spil, eller reality 

gaming, hvor man er fælles om at gennemgå et spil eller en historie, som udspiller sig i virkeligheden, 

på falske hjemmesider og andre virkelige medier 2 . 

Omløb, hvordan man cirkulere det kreerede materiale ud til andre mennesker, det kan være 

gennem blog, podcast, tweets eller anden form for publicering på nettet. 

Deltager kulturen er en kulturel tilgang som har meget små krav for at deltage. Det er ikke 

nødvendigt at lægge meget tid i det før man er en del af kulturen. Samtidig er der et meget stort 

tilhørsforhold til kulturen. Når man først er en del af den, er der stor mulighed for støtte og hjælp til 

at kreere nye ting og dele dem. 

Strukturen i kulturen bygger på en form for mentor ordning, hvor de mere erfarne hjælper de 

uerfarne til at komme i gang, og hvis der opstår problemer spørges der blot i fællesskabet, hvor 

enten en mere erfaren hjælper, eller opgaven bliver løst i fællesskabet. 

2 http://en.wikipedia.org/wiki/Alternate_reality_game 

7




Jenkins kommer frem med en række nye kompetencer, som den sociale deltager kultur styrker, der 

involverer sociale evner som udvikles gennem samarbejde og netværk. Af de evner som udvikles 

gennem deltager kultur, der er relevante for biblioteksarbejde, har jeg valgt at fremhæve følgende 

evner: 

Leg 

Kollektiv intelligens 

Vurdering af information 

Leg, i denne sammenhæng tænkes leg som en evne til at tilgå nye ting på en eksperimenterende 

måde, og derigennem opnå ny viden. 

Kollektiv intelligens, evnen til at dele information og tanker som kan give en større fælles 

forståelse eller give vej for nye ideer. 

Vurdering af information, evnen til at vurdere om information på nettet er relevant og om det er 

troværdigt, en af de evner som bliver meget vigtige i fremtiden, hvor alt information er let at tilgå og 

alle kan byde ind med deres viden, korrekt såvel som falsk. 

Uformel læring 

Uformel læring har mange ligheder med deltagerkultur, men helt konkret så er uformel læring 

defineret ved: 

”… at være tilfældig og ustruktureret. Den er som oftest ikke intentionel, 

dvs. at den foregår 'bag om ryggen' på os. Når vi opdrager vores børn, 

når vi ser TV, når vi taler med kolleger, naboer og vennerne - vi tænker 

ikke bevidst på at lære noget nyt af det, men der finder en masse uformel 

læring sted.” Dansk Folkeoplysnings Samråd 3 

Ud fra denne definition kan det være svært at se hvordan man kan benytte sig af uformel læring som 

et redskab, men allerede nu sker der meget uformel undervisning på folkebiblioteket, eksempelvis 

når børn spiller online spil med andre over nettet, eller når de leger med børn der ikke er en del af 

deres hverdag, når de sidder foran en computer og bruger diverse programmer. Her kan ”Gaming – 

når biblioteket spiller med” 4 , være et godt bud på uformel læring i biblioteket. Her er det både 

uformel læring men også deltagerkultur som spiller en rolle, når børn lærer nye multimodale 

kompetencer (Drotner, 2006). 

Ved at understøtte uformel læring, er biblioteket med til at fremme den digitale dannelse hos 

børnene i praksis, og dermed være med til at give dem de redskaber som de behøver for at kunne 

udvikle deres multimodale kompetencer, som har relevans for hverdagen og fremtiden i 

videnssamfundet (Drotner, 2006). 

3 Citat fra www.dfs.dk 

4 http://gamerlibrary.ning.com/ 

8




Case studie: Hjørring Bibliotek 

Hjørring bibliotek ligger i centrum af Hjørring by, i en kommune med omkring 68.000 indbyggere. 

I 2006 begyndte opførelsen af byens nye indkøbscenter, Metropol, som også skulle indeholde det 

nye hovedbibliotek i Hjørring kommune, bygningen af designet af det prisvindende arkitektfirma 

Schmict/Hammer/Lassen. Selve indretningen af biblioteket havde meget omtale i 

biblioteksverdenen: 

”I har her skabt årets mest spektakulære bibliotek, et helt unikt oplevelses- og 

værested, og I har sat en ny milepæl i udviklingen af det 21. århundredes 

folkebibliotek. ” 

Uddrag af Rådmand Henrik Thomsens tale 5 

Hjørring bibliotekerne har i samarbejde med Frederikshavn bibliotekerne, haft et samarbejde 

omkring projektet ”Børnebiblioteket som eksperimentarium”, som har givet inspiration til hvordan 

de har designet det nye børnebibliotek i Metropol. Dette er endt ud i et visionært børnebibliotek, 

som lægger op til børnebiblioteket som frirum og nytænkning i forhold til indretning. 

Hjørring bibliotek har altid haft lang historisk tradition med børnebibliotekerne, de var blandt de 

første til at have læsestuer til børn i Danmark, det første er startet i 1914 (i Esbjerg) og Hjørring 

startede deres i 1921(H. Hvenegaard Lassen). 

Indretning 

Når man begiver sig ind på biblioteket, bliver det hurtigt klart at her arbejdes der med et nyt syn på 

hvad biblioteket som rum skal være. Der er meget lyst og åbent og selvom alting er inddelt i zoner er 

det ikke så tydeligt gjort som man ser det på andre biblioteker. 

Det første der falder i øjnene er den røde streg 

som næsten legende slynger sig rundt i 

biblioteket, stregen er på steder brugt som en 

del af udstillingen, andre steder er den brugt 

som siddeplads, og i børnebiblioteket er den en 

del af legepladsen. Den bringer bibliotekets 

zoner sammen på en ny og spændende måde. De 

eneste to zoner som skiller sig ud fra de andre er 

voksenhjørnet, som er indrettet med store 

Chesterfield lænestole i læder, lugten af læder og 

Hjørring Bibliotek - indgangen 

bøger giver her et indtryk af et sted hvor man 

sidder ned og går i fordybelse, her kunne man frygte at det blev lidt mere mørkt, men en stort 

ovenlysvindue giver lys og luft i hele afdelingen. 

Den anden afdeling som skiller sig ud er børneområdet, hvor det er hurtigt at se, at her er der 

virkeligt gjort noget for at børn skal kunne inspireres og udfolde sig i leg. Her er der opstillet mange 

IT-legepladser, hvor der er mulighed for at lege med de muligheder som IT giver, og formidlet i 

børnehøjde. Eksempelvis er der stillet flere pc’er med touchscreen op, hvor børn nemmere kan 

5 http://www.bibliotekerne.hjoerring.dk/Hjoerring-Bibliotekerne/Info-om-Hjoerring- 

Bibliotekerne/Presse/Biblioteks-og-kulturpris.aspx 

9




interagere med skærmen, det bruges til maleprogrammer, læringsspil, tage billeder af sig selv og så 

manipulere med det m.m. 

Udover IT er der også leget med indretningen så meget af pladsen er lavet til at det kan bruges i leg. 

Case Interviewet med Anne Heidmann 

For at få en bedre fornemmelse af hvordan virkeligheden er på et børnebibliotek, og hvordan FBAB 

bliver benyttet på biblioteket, valgte jeg at foretage et interview med en bibliotekar indenfor 

børnekultur feltet, Anne Heidmann, som arbejder i børnebiblioteket og udviklings udvalget på 

Hjørring Hovedbibliotek. Interviewet blev konstrueret som et semistruktureret interview med et 

skema til at lede den åbne samtale ind på de forskellige emner som var udvalgt, skemaet kan findes 

som bilag A og interviewet er vedlagt på CD som bilag B. 

Interviewet foregik på Hjørring bibliotek i et af deres mødelokaler, for at undgå for meget forstyrrelse 

udefra. 

I interviewet kom det frem at mange at de forslag som bliver opstillet i FBAB, bliver benyttet på 

Hjørring Bibliotek, dette er dog ikke overraskende, da nogle af de forslag i FBAB kommer fra 

projektet, ”Børnebiblioteket som eksperimentarium” som Hjørring bibliotek deltog i. 

I spørgsmålet om arbejdsfordeling kom det frem at de enkelte børnebibliotekarer ikke have meget 

tid blandt brugerne i udlån, ca. 12 timer ud af 37 for Anne Heidmann, resten af tiden gik med 

videreudvikling, projekter, PR m.m. og denne tendens var gennemgående blandt børnebibliotekarer 

ved Hjørring Bibliotek. 

10




Fremtidens biblioteksbetjening af børn 

I 2005 kom ”Kulturvaneundersøgelsen 2004”, som blandt andet beskrev hvordan børns anvendelse 

af biblioteket, havde ændret sig i løbet af de sidste 10 år. Det gjorde at Brian Mikkelsen, den 

daværende Kulturminister, nedsatte et udvalg for ”at sætte skub i udviklingen af bibliotekstilbud til 

børn” citat fra FBAB, s. 9. Udvalget kom med ”Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn” i 2008, 

resultatet blev 10 bud på hvordan børnebiblioteket kan udvikle sig for bedre at kunne følge med den 

globale udvikling, og følge børns kultur udfordringer og støtte deres udvikling til borgere i 

videnssamfundet. 

De 10 bud: 

1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i bibliotek 

Buddet lægger op til at bibliotekarer skal videreuddannes, for at have flere af de kompetencer som 

brugerne efterspørger, dette giver et behov for at gentænke hvordan man efteruddanner personale. 

Efteruddannelsen har tidligere haft fokus på hvilke behov børn havde, ud fra et traditionelt syn på 

biblioteket, det vil sige oplevelser gennem bøger, kulturelle tilbud og undervisning af nye medier. 

Men dette er ikke længere nok, nu er behovet mere i retningen af at bibliotekaren skal være 

”mentor”, til at vejlede og inspirere børn i det nye videnssamfund. 

Dette kan hjælpe børn og unge med at blive bedre rustet til at være aktører i vidensamfundet som de 

vokser op i. 

2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration 

Målet er at skabe biblioteksrum som kan skabe forundring, og gøre det attraktivt for børn at være 

der. Samtidig skal indretningen lægge op til leg og læring, og være et sted hvor børn opfordres til at 

udfordre deres sanser og eksponere sig selv. 

Ideerne er mange når det kommer til hvordan det fysiske børnebibliotek skal designes, helt fra den 

eventyrlige hvor alt ligner noget andet end det er, eksempelvis bogreoler udformet som træer og 

store bøger der er indgange. Til at det blot er små ændringer som gør det mere attraktivt for 

forældre der besøger med deres børn, såsom madpakke borde, reoler med voksen litteratur tæt på 

børneområdet, så forældrene kan holde øje med deres børn, samtidig med at de finder noget til dem 

selv. 

Derudover er der sket et skifte i hvordan børn deler sig op på biblioteket (FBAB, s. 45), både i forhold 

til aldersgrupper, hvor en del biblioteker tidligere havde opdeling mellem småbørn (0-6 år) og 

mellemgruppen (7-12), og hvordan opdelingen mellem piger og drenge forholder sig. I dag er det 

ofte af drengene holder til ved computerne og spillestationerne, mens pigerne gerne vil have små 

hyggelige kroge. 

Dette vil bryde nogle at de fastlåste rammer som mange folk ser biblioteket som. Der brydes op i det 

gamle, og via den nye forundring kan man få fat i nogle af de folk som ikke troede at biblioteket var 

noget for dem. Her er det vigtigt at nye tiltag bliver formidlet rundt til andre biblioteket, både som 

inspirationskilde, men også for at fange faldgruber der kan opstå i forandringen. 

3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud 

Målet er at bibliotekarer og biblioteket som helhed skal være mere synligt på nettet, og være klar til 

at yde hjælp og bidrage til at udvikle børns multimodale kompetencer. Verdenen har ændret sig fra 

11




at være en skriftkultur til i dag mere at være ”en digital kultur med nye dialog- og vidensformer i alle 

dele af kulturen og samfundet” citat fra FBAB, s. 50. Børn er hurtige til at tage nye kommunikations 

former til sig, og benytte dem. 

Derfor skal børnebibliotekerne være bedre til at følge med børnene, og give dem tilbud som kan 

hamle op med andre indholdsproducenter og kommercielle producenter. 

Rapporten er meget fokuseret på at det er formidlingen af bøger som skal være børnebibliotekets 

indsatsområde på nettet, ved at få medarbejderne til at lave indlæg eller blogs, som fortæller om 

deres interesse områder og ud fra det snakke om nye bøger, eller diskutere ældre bøger med 

personer der er interesseret. Men samtidig opfordre unge og børn til selv at lægge anmeldelser eller 

kommentarer ud på nettet. Det sidste er en meget vigtig ting, da børn i dag er meget mere engageret 

hvis de selv får medindflydelse på de ting de benytter på nettet (Jenkins. 2006). 

4. Børn leger – på biblioteket 

En af de måder man kan implementere leg på bibliotekerne, er at stille legetøj til rådighed for 

besøgende, her må der gerne være legetøj fra så mange som muligt af de følgende kategorier: 

elektronisk, lavteknologisk, pædagogisk, sprogstimulerende og mainstreamlegetøj. Men samtidig 

lægger rapporten op til at bibliotekarer tager en større rolle i og uddannes til ”at kvalitetsvurdere 

legetøj og til at kunne rådgive og inspirere forældre og børn omkring alle typer af materialer og 

kulturprodukter for børn.” citat fra FBAB, s. 54. Tanken her er at få inspiration og råd fra folk som ikke 

er farvet af at skulle sælge produkter, og valgt ud fra hvilke produkter der er mest indtjening på. 

Men samtidig lade biblioteket give inspiration til leg. 

Samtidig er medier i dag en stor kilde til børns leg, men kvalitetsvurderingen af dette overlades 

fuldstændig til medieskaberne. Her foreslår rapporten at biblioteket tager på sig at begynde og 

kvalitets vurderer medier i større grad, dette kræver dog en del videreuddannelse af de ansatte. 

”Leg er en af de vigtigste måder, hvorpå børn udtrykker sig kulturelt og skaber deres kulturelle 

identitet.” citat fra FBAB, s. 55. Derfor er det vigtigt hvis børnebiblioteket vil blive ved med at være et 

kulturelt sted for børn og unge, at indføre leg som en integreret del af børnebiblioteket. 

5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder 

”Udvalget anbefaler, at bibliotekerne prioriterer opgaven med at nytænke, 

hvordan de kan styrke børns læselyst. Biblioteket har særlige muligheder 

for at understøtte såvel børns læseoplevelser som læsefærdigheder. 

Måler er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem 

børn og litteratur. Metoden er at promovere og formidle litteraturen 

offensivt på tværs af medier og genrer.” citat fra FBAB, s.57. 

Der er i dag mange børn og unge som ikke lever op til de målsætninger om læsefærdighed som 

fremtiden kræver. (FBAB, s.57) Derfor har regeringen startet en national handlingsplan om at 

forbedre danske børn og unges læsefærdigheder, her har biblioteket en stor rolle i at opfordre og 

hjælpe børn og unge med at finde glæden ved fritidslæsning. Samtidig kan bibliotekerne hjælpe 

skolerne med at starte projekter op med sprogstimulerende aktiviteter eller i samarbejde med 

skolerne ved at lave arrangementer som hjælper unge med at styrke deres læsefærdigheder. Dette 

12




kunne gøres ved at give hver elev tid med en bibliotekar, så der kunne findes bøger der appellere 

direkte til den enkelte elev. 

Værdien af læsefærdigheder kan ses i mange perspektiver, en af de store vinkler er at læsefærdighed 

er vigtigt for videregående uddannelser, og Danmark er et land som skal leve af viden. 

Det har også stor betydning for integration af indvandrere, som nemmere bliver en del af samfundet 

hvis de kan læse og skrive dansk. 

6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek & 

9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er 

Dette er to forslag som ligger op af hinanden i sådan en grad, at jeg har valgt at beskrive dem samlet. 

Ideen er at lave mere samarbejde med andre institutioner og fællesskaber hvor børn færdes. Her 

menes der skoler, fritidsordninger, dagplejer, foreninger, kulturelle institutioner og lign. Hvor det 

første forslag lægger op til samarbejde med skolebibliotekerne og det andet forslag lægger mere op 

til generelt samarbejde med steder hvor børn færdes. Men fælles for dem begge er et mål om at få 

børn interesseret i bøger hvor de er, og måske igennem hvad stedet der samarbejdes med laver, 

eksempelvis, i en sportsklub kunne der være booktalks om sportsstjernes biografier og fiktions bøger 

med sport i fokus. 

Derudover er der stor fokus på at lave mere samarbejde med skolebibliotekerne, både i forhold til 

lystlæsning men også lave mere samarbejde når det kommer til den mere faglige del af 

skolebibliotekets gøren. Der er beskrevet eksempler på integrerede biblioteker hvor både 

folkebiblioteket og skolebiblioteket er lagt sammen, som en mulig idé. 

7. Biblioteket skaber fællesskab – også for dem, der er udenfor 

Her tænkes på børn med særlige behov, både tosproget men også de børn som er handikappede og 

socialt udsatte børn. Biblioteket kan være et godt sted til at danne fællesskaber for de mere udsatte 

børn, for det er et offentligt frirum, der er gratis og åbent for alle. Her er det muligt at lave 

lektiehjælp, klubtilbud og sprogstimulering, som er mere let tilgængeligt for børn som har faglige 

eller sociale nederlag bag sig, fordi biblioteket er et frirum og samtidig ikke har de samme faglige 

eller sociale krav som skoler og andre institutioner ofte kan have. Udover tilbud til skolebørn kommer 

forslaget med et bud på, hvordan man når ud til børn i 0-6 års alderen, dette kan være gennem tiltag 

såsom, bog pakker med højtlæsningsbøger til helt små børn, eller et udbud af bøger som kan lånes 

via dagplejer, vuggestuer eller børnehaver. Dette kan give de udsatte familier en bedre mulighed for 

at have højtlæsning med børnene, som har vist sig ved undersøgelser at have positiv indflydelse på 

barnets videre udvikling. (Elbro, Carsten, 2011) 

8. Biblioteket understøtter læring og dannelse 

Børnebiblioteket skal forøge deres fokus på at hjælpe og undervise børn når de søger information, så 

de bliver bedre til at navigere hvad der er brugbart og validt. Her er det vigtigt at undervisningen 

gøres personlig og at de selv får lov til at udfører søgningerne. 

Børnebiblioteket skal derudover støtte børn i at blive bedre læsere, gennem sprogkufferter, rim, 

højtlæsninger, ordlege med mere. 

Formålet er at børn og unge skal opøve deres informationskompetencer så de kan begå sig i 

vidensamfundet. Hvor skolerne står for den mere formelle undervisning, står bibliotekerne med en 

opgave i at undervise på en mere uformel måde. 

13




10. Bibliotekets ledelse satser på børnene 

Målet for dette bud er at sætte fokus på, at alt dette der er foreslået i rapporten ikke kan ske af sig 

selv, ledelsen på de forskellige biblioteker er nød til at give børnebiblioteket mere fokus, så det også 

er muligt at gentænke, forny eller tilpasse børnebiblioteket til det lokale samfund. 

Dette er specielt vigtigt de steder, som efter kommune sammenlægningerne, omstrukturerede 

ledelsesstrukturen, så børnebiblioteket ikke bliver glemt eller overset. 

Analyse 

Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn 

Rapportens bud er tænkt som en vision af hvor børnebiblioteket er på vej hen, og den lægger meget 

op til at læseren selv skal tage stilling til, hvad der er relevant indenfor deres felt, dette kan ses som 

en fordel eller som en ulempe. Det kan være en fordel ved henblik på, at den så er et idekatalog for 

alle der har interesse eller arbejder indenfor feltet, omkring hvor børnebiblioteket er på vej hen, og 

hvad der kan gøres for at gøre det bedre. Ulempen er så at den skal være meget bred for at komme 

ind omkring alle i børnebiblioteket, udannelse, ledelse, indretning og daglig drift, og dette gør at den 

kan virke vagt defineret. Dette kan resultere i at den ikke har den samme gennemslagskraft for dem 

som den er tiltænkt. 

En anden ulempe er at FBAB er skabt ud fra at de ti bud skal holdes omkostnings neutrale, dette har 

medført en begrænsning af visionerne. 

1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i bibliotek 

Viden er en af bibliotekets hovedgrundlag, derfor er det også vigtigt at personalet er godt uddannet, 

derfor er efteruddannelse blevet ekstra vigtigt i disse tider hvor alting udvikles og forandres. 

Børnebibliotekarer skal i dag have ekspertise indenfor mange forskellige felter ”…de i biblioteket kan 

finde ekspertviden om børnelitteraturens æstetik, læsepraksis og oplevelsesdimensioner” citat af 

Helene Høyrup, FBAB, s. 58, derudover lægger rapporten op til at bibliotekaren skal have viden 

omkring legetøjs vurderinger, sociale medier, børnekultur, pædagogisk viden omkring børn med 

fysisk og psykisk handicap og andre med specielle forhold, såsom indvandrer, børn af socialt belastet 

familier m.fl. Det er ikke tænkt som en liste alle skal være eksperter indenfor, men mere hvilke 

kompetencer der gerne må indgå i bibliotekar teamet som står for børnebiblioteket. Ud fra mit 

interview med Anne Heidmann, blev jeg fortalt at børnebibliotekarer i Hjørring kun arbejder i udlån, 

det vil sige at være til stede inde i børnebiblioteket, i gennemsnit 1/3 af deres arbejdstid. De 

resterende timer bruges på udviklingsmøder, arbejde med eksterne partnere og andet biblioteks 

relevant arbejde. Efter en uformel samtale med en børnebibliotekar fra Silkeborg Bibliotek (Aase 

Madsen), blev jeg her fortalt at der var det mellem 1/3 og ½ af tiden de brugte i selve 

børnebiblioteket. Da dette kun var en uformel samtale, og det ydermere kun er 2 biblioteker der er 

blevet adspurgt, kan der ikke konkluderes noget generelt omkring dette. 

Det virker som om der er en tendens til at børnebibliotekarer ikke har meget af deres daglige rutiner 

ude imellem børnene, og med alle de kompetencer som er fordelt ud over hele børnebiblioteks 

teamet, kan det være nødvendigt og en fordel at få noget af det arbejde som foregår inde på 

14




bibliotekets kontorer flyttet ud i børnebiblioteket. Så de forskellige kompetencer er lettere 

tilgængelige for brugerne, dette vil også gøre det mere synligt for brugerne, når der sidder flere 

bibliotekarer og repræsenterer teamet. 

2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration 

Der er mange udfordringer i dette bud, og det vil kræve at biblioteksledelsen gav lov til lidt flere 

eksperimenterende projekter, dog med krav om at resultatet bliver formidlet ud til andre biblioteker 

så det bliver lettere at starte nye indretnings projekter på andre biblioteker. Et eksempel på et sted 

som har haft stor succes med udformning af 

biblioteksrummet, er Hjørring bibliotek, som 

beskrevet tidligere har de brugt meget energi på 

hvordan hele biblioteket er opbygget, og ikke kun 

børnebiblioteket. Men det virker til at have åbnet op 

for en masse leg i rummet, og den røde tråd der går 

gennem hele biblioteket er de første par gange man 

ser den med til at skabe forundring, og hvis man 

følger den rundt i biblioteket er den med til at skabe 

inspiration, ved at give smagsprøver, på de 

forskellige områder hvor stregen slynger sig rundt i 

biblioteket. 

Hjørring Bibliotek – den røde tråd 

Et af de helt store problemer med dette punkt er at 

hverken forundring eller inspiration kan måles eller sættes tal på, og selv små ting kan skabe 

forundring og inspiration. Oven i det mindskes forundringen for hver gang den mødes hvis den ikke 

ændres, og rummet er stationært og er derfor svært at forandre i hastighed med at forundrings og 

inspirations niveauet mindskes. Derfor kan det være en ide at fokuserer mere på indholdet af 

biblioteksrummet, som så kan ændres mere regelmæssigt, og derved være bedre til at skabe 

forundring og inspiration selv til faste besøgende på børnebibliotekerne. Men denne del af 

biblioteket mener jeg er op til bibliotekerne selv, og der kan være steder hvor det ikke er muligt at 

ændre rummet pga. rummets beskaffenhed. 

3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud 

Biblioteket har længe gerne ville være mere synlige på nettet, og dette er logisk da det er her mange 

børn og unge bruger deres fritid. Men spørgsmålet er hvordan bliver man mere synlig på nettet? Der 

har været mange projekter som skulle synliggøre børnebibliotekerne på nettet, men ingen af dem 

har haft den indvirkning som var tiltænkt, Palles Gavebod er et af de gode eksempler, her er der 

brugt rigtig mange kræfter på at give børn og unge alt hvad der forventes de vil have, men stadig er 

der kun omkring 8000 unikke besøgende om ugen 6 , og det tal formindskes, når der medtages at hver 

gang en bruger logger ind fra et nyt sted tæller det som et nyt unik besøg, så et barn det kigger på 

siden fra skolen, fra mobilen og fra hjemme computeren tæller så for 3 besøg. Spørgsmålet er så om 

man har prøvet for offensivt på at få det synliggjort og populært, men det kræver en større 

undersøgelse for at komme til bunds i dette. Problemet kan også være at børn og unge i dag ikke har 

den samme tålmodighed, og har sværere ved at holde fokus hvis det ikke fanger dem med det 

6 http://danmarksbiblioteksindex.dk/lib.aspx?id=65&view_index=1 

15




samme, hvis de ikke finder noget spændene på forsiden eller ikke har en større grund for at søge 

videre på hjemmesiden, zapper de videre (Cornu, 2011). Denne tendens er meget svær at bryde, og 

derfor er det ekstra svært at få deres opmærksomhed til noget som der skal bruges lidt ekstra tid på 

for at få fuldt udbytte af. 

Deltagerkultur er en af de måder hvor man kan få børn og unge til at benytte sig af nettilbud, det kan 

ses på sider som Youtube, Facebook og Litteratursiden.dk, den sidste er ikke i den rigtige 

aldersgruppe, men giver et godt eksempel, fordi den er indenfor samme genre. 

4. Børn leger – på biblioteket 

Leg på biblioteket har været en stor del af børnebiblioteket gennem årene 

Hjørring Bibliotek – børneområdet 

7 . 

”Barnet lærer når det leger” siger Stig Brostrøm (Brostrøm, 2002) 

Men leg er også et skridt i retningen for børn til at finde deres kulturelle identitet. 

Hvis vi kigger på Mouritsens model for børnekultur, kan den med rette ændres til, Kultur af børn, 

Kultur for børn og kultur med børn. Denne model er ved at have et par år bag sig, og virkeligheden 

har ændret sig en smule, det har i dag gjort at kultur 

af børn og kultur for børn hænger mere sammen end 

det gjorde dengang modellen blev offentliggjort. 

Børns egen kultur hænger fast i kulturen for børn, 

tidligere gik børnekulturen i ”arv” i store børneflokke 

på tværs af aldersgrupper, men i dag bruger de fleste 

børn deres tid sammen med andre børn af samme 

aldersgruppe, først i institutioner og senere sammen 

i grupper som mødes i centeret, på sportspladsen 

eller hjemme ved folk (FBAB, s. 54). Men 

grundlæggende mener jeg at man skal have tilbud på 

børnebiblioteket som henvender sig til de tre 

børnekultur former, og mener at det er en solid 

måde at holde fast i børn. 

Hvis vi ser på, eksempelvis Hjørring bibliotek, har de tilbud som dækker de tre kultur typer. 

Kultur for børn bliver implementeret ved at have store arealer, som er bygget op så de lægger op til 

leg, samtidig med at der er masser af legetøj som kan bruges i børns egne lege. Kultur for børn, bliver 

dækket ind ved at holde arrangementer med diverse aktører (Bilag C). Samtidig har de opstillet spille 

konsoller som børn kan spille på. Kultur med børn, her er det igen arrangementerne som hjælper 

med til at dække denne vinkel, her er det de mere kreative arrangementer der opfordre børn til at 

tage deres forældre med og så lave noget kreativt sammen. 

Hjørring bibliotek har gjort meget ud af at stille legetøj og andre ting til rådighed, der kan være med 

til at inspirere til leg, eksempelvis her i foråret har de kørt med en udstilling af forskellige huler, både 

i fuld størrelse men også modeller. Dette er med til at give børn og deres forældre lyst til at komme 

igen, gang på gang. 

7 http://arkiv.silkeborgbibliotekerne.dk/forlaget/sibibl100/1935-1946.html 

16




5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder 

Et af grundelementerne for folkebiblioteket har altid været formidlingen af den ”gode bog”, og efter 

det er kommet frem at danske børn og unge ikke læser så godt som de burde, er det blevet 

bibliotekernes opgave at fokusere mere på dette område. Buddets formål er ”at gøre børn til bedre 

læsere og skabe gode møder mellem børn og litteratur. Metoden er at promovere og formidle 

litteraturen offensivt på tværs af medier og genrer.” citat fra FBAB, s. 57. 

Men hvordan gør man det, forslaget lægger meget op til at man skal køre en mere offensiv tilgang, 

men spørgsmålet er om det ikke er det samme skolerne gør, og vi derfor ikke når ud til de unge som 

ikke læser. Hvis biblioteket prøvede andre metoder, mere støttende og ikke offensive, tror jeg det 

kan være nemmere at nå ud til de børn som er blevet skræmt væk fra bogen, måske endda igennem 

andre medier som lydbøger, E-bogs læsere m.m. 

En mulighed er også at give de børn som allerede bruger biblioteket mere fokus og bedre tilbud. 

læseoplevelsen kunne forøges eksempelvis ved at have skærme som viser anmeldelser og klip fra tv 

anmeldelser, eksempelvis troldspejlet, hen over hvor bøgerne står (Drotner, 2006. s. 8), og hvis der 

er mulighed for det så koble det op mod udlånsdatabasen så kun bøger der ikke er udlånt, dukker op 

på skærmen. 

6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek & 

9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er 

Samarbejde med andre institutioner og foreninger, er altid en god ide, for det kan skabe 

opmærksomhed begge veje, men at begynde på systematisk og forpligtende samarbejdsaftaler, kan 

give forskellige problemstillinger, specielt hvis det gælder frivillige, de er som navnet siger frivillige, 

her kræves det enten at det er noget de frivillige brænder for eller så forventer de at få noget ud af 

det, ikke nødvendigvis kontanter, men oplevelser eller erfaringer, hvis det ikke bliver opfyldt 

forsvinder de frivillige. Så det er ikke en stabil ressource som biblioteket kan regne med. 

Kulturinstitutioner er en anden side af sagen, som buddet hedder sig, skal biblioteket ud hvor børn 

er, her er der mulighed for at lave samarbejde, som kan styrke de involverede kulturinstitutioner. 

Til dette formål har Kulturministeriet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut, 

Ministeriet for Børn og Undervisning samt Social- og integrationsministeriet, dannet Børnekulturens 

Netværk ” Børnekulturens Netværk har til hovedopgave at skabe større sammenhæng i de statslige 

bevillinger til børne- og ungekultur og mere helhed i arbejdet med børne- og ungekulturens mange 

facetter.” 8 . 

Tanken om at integrerer folkebiblioteket og skolebiblioteket, kan efter min mening have en lidt 

utilsigtet ulempe ved at flytte Lokationen væk fra skolerne, og derved fjerne en del af det virke som 

skolebiblioteket har i frikvartererne, og derved miste nogle brugere. En undersøgelse har vist at 91 % 

af skolebørn kommer på skolebiblioteket mindst en gang om måneden (FBAB, s. 63), det er en meget 

stor del af skolebørnene, og hvis man ved samarbejde kan fortsætte denne trend, så de fortsætter 

som brugere på bibliotekerne. 

8 Citeret fra http://www.boernekultur.dk/om-boernekulturens-netvaerk/ 

17




7. Biblioteket skaber fællesskab – også for dem, der er udenfor 

Buddet er meget godt, men da der ikke bliver differentieret mellem indvandrer, socialt belastede og 

fysisk og psykisk syge, er det meget stort og meget forskelligt hvordan man skal støtte de forskellige 

grupper. 

Et af punkterne i buddet er lektiehjælp, men 

man kan diskutere om lektiehjælp er den rette 

støtte for alle grupperne, dog vil det være en 

god start. I de fleste lektie cafeer, på 

bibliotekerne, i dag er indsatsområdet personer 

med anden etnisk baggrund. Udover lektie 

cafeer er der biblioteker som er begyndt at give 

tilbud til børn ned til 3 år, her er der igen fokus 

på to sproget børn, men de er tilgængelige for 

alle, her er det kister fyldt med ting som er 

sprogstimulerende. 9 

Lektie hjælp 

Den demografiske fordeling i området, gør at det ikke er nødvendigt for alle biblioteker at tage 

hensyn til alle de førnævnte grupper. Med det sagt skal biblioteket altid være åbent for alle, og der 

skal tages hensyn til børn med sociale eller faglige nederlag, og gerne støtte dem i deres udvikling. 

Men det fører videre til næste punkt. 

8. Biblioteket understøtter læring og dannelse 

Dette område er efter min mening et af de mere centrale områder som skal fokuseres på i 

fremtidens børnebibliotek. Hvis vi kigger nærmere på ordet læring, er det ikke læring i alle dens 

afskygninger jeg taler om, men mere informationskompetencer og uformel læring der menes. 

Informationskompetencer vil komme til at betyde mere og mere i fremtiden hvor mere af hverdagen 

kommer til at foregå virtuelt, og det derfor bliver mere vigtigt at kunne sortere i den informations 

mængde man bliver udsat for. Et eksempel som er meget presserende for tiden, er alle de mails der 

bliver sendt ud omkring validering af Visa og Mastercard, som alle er ude på at få ens konto 

oplysninger, hvis man ikke har en hvis form for informationskompetence, kan de virke oprigtige og 

det bliver kun vigtigere i fremtiden hvor bagmændene bliver bedre og bedre til at efterligne oprigtige 

mails (se billede næste side). 

Som et eksempel er Silkeborg Bibliotek begyndt at udbyde bibliotekstilbud som er fokuseret på de 

forskellige klassetrin i skolen, både for at støtte deres brug af biblioteket, men samtidig hjælpe med 

at undervise i informationskompetencer 10 . 

Uformel læring er en svær størrelse, det er svært at tilbyde, og det kan være forskelligt fra barn til 

barn hvordan de indlærer ny viden. Men fokus må her være på at bibliotekarerne skal være bedre til 

at støtte børn når de er på biblioteket, og hjælpe dem når de er på opdagelse i nye medier. Men for 

at det er muligt skal bibliotekarerne hele tiden holdes opdateret i nye medier så de kan holde trit 

med hvad børn interessere sig i for tiden. Men det kræver ledelsens støtte. 

9 http://silkeborgbib.dk/børn+og+unge/sprogstimulering/skattekister 

10 http://silkeborgbib.dk/børn+og+unge/for+skolerne 

18




Eksempel på nødvendigheden af informations kompetencer 

10. Bibliotekets ledelse satser på børnene 

Dette punkt er svært at konkretisere, det er rigtigt nok at ledelsen, ligegyldig hvilken form den har, 

skal være med til at satse mere på børnebiblioteket, og lave nogle satsninger vedrørende nye eller 

eksperimenterende tiltag. Men samtidig skal børnebiblioteket være bedre til vise at der sker noget 

med de midler som bliver givet til dem. En af måderne dette vil kunne gøres, er at lave mere 

vidensudveksling, børnebibliotekerne skal være bedre til at fortælle andre biblioteker når de har 

forsøgt noget nyt, om hvordan det gik og hvordan man kan videreudvikle på det, både det gode og 

det dårlige. Der vil dog altid være forskelle på demografiske forhold, som gør at man ikke direkte kan 

overfører en succes historie til et andet bibliotek. Men ved at lave mere vidensudveksling, er det 

samtidig nemmere at vise ledelsen, hvordan man udnytter de begrænsede midler man har til 

rådighed. 

19




Fremtidens model for kerne områder på Børnebibliotekerne 

Et andet punkt FBAB fokusere meget på er bogen, i ”Bibliotekerne udvikler deres nettilbud” hvor der 

skal diskuteres bøger online, men stadig med bøger i fokus. 

I ”Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder” og ”Biblioteket skal ud, hvor børnene 

er” er der igen fokus på bogen som det primære medie, og hvordan vi får den ud til brugerne, men vi 

er nok nød til at indse at den fysiske bog er et forældet medie, jeg mener ikke at den skal væk fra 

biblioteket, men vi er nød til at finde et nyt fokus. Her kan så diskuteres en del muligheder, men ud 

fra analysen af rapporten og tankerne bag er jeg kommet frem til tre punkter som kunne bruges som 

fokus punkter, og samtidig ville være logiske at sætte i fokus som emner der ville være fordelagtigt at 

have på alle biblioteker. 

De tre hovedpunkter: 

Informationskompetencer 

Informationskompetencer er et begreb som er svært at definere, en bred forståelse af begrebet er at 

det indeholder alt som har med benyttelsen af informationer at gøre. I denne sammenhæng tænker 

jeg mest på tre områder: 

Søgning og evaluering 

Læsning 

Net etik 

De tre punkter er udvalgt ud fra den tanke at det stadig er børn som er børnebibliotekets målgruppe, 

og derfor er det ikke relevant at gå i dybden med andre aspekter af begrebet. 

En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut (FIV, s. 39), viser at de unge i gymnasierne ikke er så 

gode indenfor informationskompetencer, som man kunne håbe, det kunne tyde på at man skal starte 

tidligere med undervisning af informationskompetencer. Specielt evnen til at evaluere information er 

blevet nødvendig for børn som i dag er på nettet fra en meget tidlig alder. Nutidens børn er blevet 

beskrevet som digital natives (Cornu, 2011), og denne generation er sværere at undervise fordi de 

har en anden måde at tænke på og de har en kortere koncentrations evne(Cornu, 2011). 

Derfor skal der tænkes i nye baner, og her kommer den uformelle læring ind som en af de metoder, 

man med fordel kan benytte for at nå ind til de digital natives, her benyttes de kanaler som digital 

natives allerede er familiære med, dvs. sociale medier, leg som tilgang til læring og Collective 

intelligence (Cornu, 2011). 

Net etik er stadig et vigtigt emne at beskæftige sig med, da mange børn og unge har ikke en dybere 

forståelse for de konsekvenser der kan være ved at poste eller ytre sin mening på nettet. 

20




Et konkret eksempel kan være Ekstra Bladets anmeldelse af Justin Biebers nye cd 11 , og reaktionerne 

det frembragte. Historien kort fortalt er at Ekstra Bladets kom med en ret negativ anmeldelse af 

Biebers nye cd, dette fik Biebers fans til at rase ud over nettet, både med trusler om lejemordere og 

tæskehold, se billede. 12 

Det er tydeligt at de ikke har overvejet konsekvenserne, da dette er en strafbar handling som ryger 

ind under straffelovens § 266 som kan give op til 2 års fængsel. 

Eksempel på behov for net etik 

Bibliotekerne har altid haft en stor del af undervisningen i informationskompetencer, traditionelt 

med undervisning af bibliotekets systemer, og senere undervisning omkring hvordan nettet kunne 

bruges til at finde informationer som ikke var en del af bibliotekets samling (FIV, s. 39). Dette har 

skabt et større samarbejde mellem biblioteket og undervisningssystemet, dog mest på gymnasium og 

universitets niveau, og det er dette samarbejde jeg mener godt kan udbygges til at inkludere 

folkeskolen. Bibliotekarer har den baggrundsviden og kompetence der skal til for at undervise i 

informationskompetencer, og har i mange år været med til at undervise voksne i NEMID, borger.dk 

og andre informations- og kommunikations teknologier. 

Der er enkelte biblioteker som allerede har forsøg med tilbud til folkeskolen 13 . Dette tilbud giver 

folkeskolerne mulighed, for i forhold til klassetrin, at give den enkelte klasse en lærerig oplevelse 

med informationskompetencer. 

11 http://ekstrabladet.dk/musik/intlalbum/article1775611.ece 

12 http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1776558.ece 

13 http://www.silkeborgbib.dk/børn+og+unge/for+skolerne 

21




Frirum for børn 

Med dette mener jeg et sted hvor børn kan mødes og være, uden der bliver stillet krav til dem. Et 

sted hvor børn og unge har lyst til at være, og hvor forældrene føler at børnene er i et sikkert miljø, 

dog uden at bibliotekaren bliver en pædagog. Biblioteket har mulighed for at blive et sted hvor børn 

og unge ikke føler der er krav til dem, men hvor de stadig har muligheder for at få hjælp, ideer eller 

bare hænge ud. 

Biblioteket er et sted som spænder over utroligt mange områder og derfor kan hjælpe børn og unge 

både med lektier, socialt eller blot hjælpe dem med at finde gode ideer eller gode råd til fritids 

interesser. 

Der har de sidste mange år været en tendens til at biblioteket også fungerer som socialt opholdsrum, 

hvor man kan komme og deltage i de aktiviteter som man har lyst til. 

Tanken er at lille Lise der har det hård derhjemme og ikke klare sig så godt i skolen. Har et sted hun 

kan gå hen, hvor hun ikke bliver mindet om nederlagene i skolen og har et trygt forum som hun kan 

være i. 

Her kan hun måske hjælpes til at finde en anden tilgang til læring, via de aktiviteter og tilbud som er 

på det lokale bibliotek, der kan hjælpe til at hun kan få succes historier i hendes liv. Dette er min 

ideelle tanke omkring frirum for børn. 

Kultur/oplevelses sted for børn og unge 

Biblioteket skal være et sted hvor børn og unge kan komme ind og få en oplevelse eller en 

kultursmagsprøve. Det er to store områder men de hænger sammen idet at kultur for det meste er 

en oplevelse, men ikke alle oplevelser er kultur. 

Oplevelserne kan brede sig ud over mange former, det kan være lige fra at en bibliotekar henviser til 

en bog som bare sluger en med sig ned i dens univers, til et kort teaterstykke som åbner øjnene for 

teaterets underfundige verden, eller blot en tur til biblioteket sammen med familien som bliver til 

kvalitets tid for hele familien. Men det kan ofte være svært at definere oplevelser, og være svært at 

se hvilke segmenter der er mest fokus på, her kommer oplevelseskompasset ind og kan hjælpe med 

at definere hvilken type oplevelse der er i fokus på det enkelte børnebibliotek, og hvilket segment 

der mangler fokus for at der er noget for alle brugere. 

Det skal også som FBAB siger være et sted hvor børn kan lege og udvikle deres kulturelle identitet, 

her mener jeg det er vigtigt at opfylde de tre børnekultur områder som Mouritsen snakker om kultur 

af, for og sammen med børn. Biblioteket har alle muligheder for at stille aktiviteter og redskaber til 

rådighed så de tre områder kan blive opfyldt. Det kan være at stille kreativt legetøj op for at støtte 

børns egen udvikling af kultur, kultur af børn. Arrangementer hvor man laver kultur for børn, såsom 

teater eller anden opvisning, der er lavet med børn i fokus. Eksempelvis har Hjørring bibliotekerne 

arrangeret musikalske legestuer og en dag hvor entertaineren ”Pippi Strømpesok” kommer og 

indtager biblioteket med leg, musik, fis og ballade (bilag C). Sidst har vi kultur med børn, hvor fokus 

ligger mere på at få børn og familie medlemmer eller andre voksne, til at arbejde sammen om et 

fokus. 

Her har Hjørring bibliotek lavet forskellige arrangementer, såsom ”lav smykker og andet med Hama 

perler” og ”lav selv legetøj som i gamle dage”. 

Et eksempel kan være et arrangement på biblioteket omkring middelalderen, hvor man kan lave sin 

egen læderpung og flette en tilhørende snor. Hertil kan man passende opstille bøger og andet 

22




relevant materiale der passer til temaet, og derved skabe relation mellem aktiviteten og det mere 

faglige materialer, for at styrke den uformelle læring. 

Diskussion 

Dette kapitel indeholder overvejelser omkring de valgte metoder og teorier, samt den udvælgelses 

proces der har lagt til grunde for denne opgave. 

Teorien bag opgaven, kan til tider virke forældet, men enkelte teorier kan have noget 

grundlæggende som ikke bliver forældet i samme hastighed som andre teorier. I opgaven er der 

brugt Flemming Mouritsens børnekulturelle model, selvom den er udgivet i 1996, mener jeg stadig 

den er relevant når vi snakker grundlæggende børnekultur, Beth Juncker har sidenhen udgivet en del 

teoretisk grundlag for æstetisk børnekultur, med grundlag i de 3 børnekultur former som Mouritsen 

fremlagde tidligere, men her er der meget mere fokus på hvad børn i kultur sammenhænge laver, og 

derfor valgte jeg at gå til kilden og bruge Mouritsen som grundlag. 

Lidt det samme kan siges om oplevelseskompasset, det er en teori som er gennemtestet og afprøvet 

i erhvervslivet, men erhvervslivet ændre sig hastigt for hele tiden at være foran konkurrenterne, og 

derfor kan der nemt være nye teorier som hele tiden er i udvikling, og man kan derfor ikke være 

sikker på at denne model er relevant for erhvervslivet længere men den kan stadig have relevans for 

bibliotekerne. 

Oplevelseskompasset er i mine øjne en model til at få overblik over oplevelser og give bedre 

muligheder for at diskutere et så flyvsk begreb som oplevelser. 

I opgaven er der taget udgangspunkt i Hjørring og Silkeborg bibliotekerne, her kunne der med fordel 

medtages flere biblioteker hvis denne opgave skal vider udvikles. Det kan diskuteres om man kunne 

have medtaget biblioteker fra udkants Danmark, Sønderjylland og Øerne, men grundet opgavens 

størrelse, valgte jeg at 2 biblioteker, et fra Nordjylland og et fra Midtjylland, er tilstrækkeligt. Til 

videre studier vil det være fordelagtigt at tage fat i flere biblioteker og gerne fra alle dele af Danmark. 

Konklusion 

Jeg har i denne opgave diskuteret FBAB, og de 10 bud som bliver opstillet deri. Ud fra dette og den 

teoretiske tilgang er der opstillet tre punkter som jeg mener, er mulige kerne områder i fremtidens 

børnebibliotek. 

Hvis bibliotekerne ikke finde områder som de har tilfælles kan det ende med at børnebibliotekerne 

får mindre værdi i det danske samfund, derfor har jeg opstillet de tre punkter som allerede er en del 

af mange børnebiblioteker, men som gerne må få mere fokus, og derigennem bevare sin plads som 

en af de vigtige kulturinstitutioner i Danmark. Punkterne er: 

Informationskompetencer. Allerede i dag er informationskompetencer meget vigtige, og så længe at 

digitale medier bliver en større del af hverdagen, bliver det kun endnu mere vigtigt. Derfor er vi nød 

til at have et sted som kan undervise og vejlede børn i hvordan man gebærder sig digitalt. Derudover 

bliver vi i dag bombarderet med informationer, og der er intet tegn på at denne tendens er i 

tilbagegang. Af denne grund er det nødvendigt at lærer børn af kunne navigere mellem relevante og 

ikke relevante informationer. 

23




Frirum for børn. I en verden med flere og større krav til børn, er det vigtigt at have steder i deres 

dagligdag, hvor der ikke er formelle krav til dem. Et sted hvor de ikke bliver målt og vejet. Her skal 

der ikke være den teoretisk pædagogiske tilgang til børn, men bibliotekaren skal møde barnet hvor 

det er, og i deres højde. 

Dette giver blandt andet mulighed for at støtte deres uformelle læring, som er vigtig da de igennem 

uformel læring opnår kompetencer som folkeskolen har svært ved at undervise i, men som er vigtige 

i videnssamfundet. 

Her opfordres også til leg som en del af besøget på børnebiblioteket, og leg er en vigtig del af hvad 

jeg ser som fremtidens kerne kompetencer, som beskrevet i kapitlet Børn leger – på biblioteket på 

side 16. 

I leg lærer børn forskellige kompetencer som er vigtige for deres samfundsmæssige udvikling. 

Leg hjælper også med at skabe et tilhørsforhold til biblioteket, så biblioteket bliver en tilbagevende 

ressource igennem hele livet. 

Kultur/oplevelsessted for børn og unge. Ved at bruge oplevelseskompasset har bibliotekerne 

mulighed for at evaluere og udvikle deres tilbud, dette giver samtidig mulighed for at måle oplevelser 

som ellers ikke er kvantificerbare. På den måde er det muligt at præsentere det for ledelsen og 

kommunen, for at vise at de ressourcer der er stillet til rådighed, bliver benyttet på bedst mulig vis, 

og når bredt ud i det kulturelle spekter. 

Den økonomiske situation er i dag sådan at bibliotekerne kæmper om tilskud fra den samme fælles 

pulje, som kommunens andre kulturelle institutioner. Derfor er det vigtigt at kunne vise resultater, 

for at sikre den fremtidige støtte. 

Børnebiblioteket har eksisteret uden så mange faste rammer, og det er formodentlig derfor at der er 

så meget forskel mellem de forskellige børnebiblioteker i Danmark, derfor kan det også være svært 

at indføre nye rammer. Der vil altid være en vis aversion mod pålagte krav, specielt hvis der ikke har 

været så mange tidligere, men jeg mener at de retningslinjer jeg har opstillet er så åbne at det stadig 

er muligt for bibliotekarer at udvikle dem i den retning de har lyst til på det enkelte bibliotek. Men 

samtidig giver et fælles grundlag og bedre mulighed for samarbejde, uddannelse og videns 

udveksling. 

For at denne model skal være parat til at blive udbredt skal der laves flere undersøgelser og 

biblioteker i hele Danmark skal medtages. Men denne opgave er skrevet for at starte denne 

diskussion og forhåbentligt få sat gang i et mere fælles børnebibliotek. 

24

Litteraturliste 




Brostrøm, S. (2002) Børns Sproglige Læring Via Leg, Nordisk tidsskrift for spesialpedagogikk, 02-03 

2002, 168-177 

Cornu, B. (2011) Digital natives: How do they learn? How to teach them? Lokaliseret den 7. juni 2012. 

http://iite.unesco.org/publications/3214698/ 

Drotner, K., Jørgensen, H. & Nyboe, L. (2006, juni) Børnebiblioteket som læringsrum. Lokaliseret den 

2. juni 2012. 

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/b 

oern/Bibliotekstilbud_til_boern/Litteratur_og_links/Boernebiblioteket_som_laeringsrum.pdf 

Elbro, Carsten, (udgivet 2011)Om lidt, hvad tror du så der sker? lokaliseret d. 7. juni 2012 

http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/udgivelser/arkiv/juni-2011/om-lidt-hvadtror-du-sa-der-sker-om-betydningen-af-oplaesning-for-born-i-hjemmet 

Hvenegaard Lassen, H. (1962) De danske folkebibliotekers historie. 1876-1940. Dansk Bibliografisk 

Kontor. 

Jenkins, H. (2006, oktober) Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for 

the 21st Century. Lokaliseret den 7. juni 2012. http://www.macfound.org/press/publications/whitepaper-confronting-the-challenges-of-participatory-culture-media-education-for-the-21st-century-byhenry-jenkins/ 

Lenhardt, A. og Madden, M. (2005). Teen Content Creators and Consumers. Washington, DC: 

Pew Internet & American Life Project, november 2. Lokaliseret d 10. juni 2012. Kan findes online: 

http://www.pewInternet.org/PPF/r/166/report_display.asp 

Lund, J., Nielsen, A., Goldschmidt, Lars., Dahl, H. & Martinsen, T. (2005). Følelsesfabrikken: 

Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag. 

Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Gylling, Narayana Press. 

http://danmarksbiblioteksindex.dk/lib.aspx?id=65&view_index=1 lokaliseret d 19. juni 2012 

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120665 lokaliseret d 16. juni 2012 

http://en.wikipedia.org/wiki/Alternate_reality_game lokaliseret d 19. juni 2012 

http://www.dfs.dk lokaliseret d 19. juni 2012 

http://gamerlibrary.ning.com/ lokaliseret d 19. juni 2012 

http://www.biblioetekerne.hjoerring.dk/ lokaliseret d 19. juni 2012 

http://arkiv.silkeborgbibliotekerne.dk/ lokaliseret d 19. juni 2012 

25

http://silkeborgbib.dk lokaliseret d 19. juni 2012 




http://www.boernekultur.dk lokaliseret d 19. juni 2012 

http://ekstrabladet.dk lokaliseret d 22. juni 2012 

Figur referencer 

S 6. Oplevelseskompasset: Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk (2005) 

S 9. Hjørring Bibliotek – indgangen: lokaliseret d 20. juni 2012, ved 

http://karmatrendz.wordpress.com/2009/03/24/hj%C3%B8rring-library-by-bosch-fjord/ 

S 15. Hjørring Bibliotek – den røde tråd: lokaliseret d 20. juni 2012, ved 

http://www.flickr.com/photos/randersbib/ 

S 16. Hjørring Bibliotek – børneområdet: lokaliseret d 20. juni 2012, ved 

http://www.flickr.com/photos/randersbib/ 

S 18. Lektie hjælp: lokaliseret d 20. juni 2012, ved http://www.metroxpress.dk/nyheder/drengebliver-vk-fra-lektiecafe/KOblbf!TkJSugV94FNU/?stop_mobi=yes 

S 19. Eksempel på nødvendigheden af informations kompetencer: lokaliseret d 20. juni 2012, på 

privat mail 

S 21. Eksempel på behov for net etik: lokaliseret d 22. juni 2012, ved 

http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1776558.ece 

26




Bilags oversigt 

A. Interview skema til Anne Heidmann 

B. CD med lydfiler fra interview 

C. Aktivitetskalender Hjørring Bibliotekerne, forår 2012 

27




Bilag A: Interview med Anne Heidmann 

Har i benyttet nogle af de forslag der bliver opstillet i ”Fremtidens biblioteksbetjening af 

børn” 

Hvordan ser jeres vision ud for fremtiden? 

o Hvor har i fået de ideer fra? 

Hvordan ser i jeres formidler rolle i forhold til interaktion med børn. 

o Hvilken opfattelse håber i børnene har af jeres bibliotekarer 

Hvilken oplevelse håber i på børnene har når de besøger Hjørring bibliotek 

Hvilke målgrupper satser i mest på, og hvordan vælger i dette. 

Hvordan er jeres time fordeling, i forhold til arbejdsbyrden 

28

Bilag B: vedlagt CD 




29




Bilag C: Hjørring Bibliotekernes Aktivitetskalender forår 2012 

Se næste sider 

30

Bolig & Have 

Lev Sundt 

Ud at rejse 

Mød en af Danmarks 

mest populære forfattere 

Hanne-Vibeke Holst 

Se hvad der sker på 

BIBLIOTEKTET 

Hirtshals - Hjørring - Løkken - Vrå - Sindal 

Januar - April 2012 

Nytårskoncert 

Mandag d. 23. januar kl. 19 i Løkken 

Charlotte Hjørringgaard (sopran) og akkompagnatør 

Natasha Kutsko Jensen (piano) står i Løkken Kirke for 

første del af den musikalske underholdning. Koncerten 

fortsætter med de to 

musikere i Kulturhus LøkkenStrand/Løkken Bibliotek 

til servering af passende bobler. 

Arrangeret i samarbejde mellem 

Kulturhus LøkkenStrand og Løkken Kirke 

Se www.kulturhusloekken.dk for oplysning om billetter 

Thailand 

– få ekspertens råd 

Rejseforedrag med Nikolaj Witte 

Mandag 16. januar kl. 19 på Hirtshals Bibliotek 

Thailand er mange danskeres drømmedestination og med rigtig god grund. 

Der er strande og sol for familierne, der er elefanter for børnene og eventyr for 

de unge rygsæksrejsende. Nikolaj Witte har rejst Thailand tynd på over ti rejser 

fordelt på femten år. Foredrag for folk der drømmer sig til Thailand, og folk som 

drømmer sig tilbage til dette paradis og vil vide endnu mere. 

SE FORÅRETS PROGRAM - for børn 

Billetpris 75 kroner 

Hanne-Vibeke Holst 

fortæller om sit forfatterskab 

Tirsdag 24. januar kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Hanne-Vibeke Holst har skrevet ni romaner for voksne foruden bøger for børn og 

unge, flere fag- og debatbøger samt manuskripter til film og tv. 

Den nyeste bog ”Undskyldningen” udkom november 2011, og den er en slægtshistorie, 

der spænder over fire generationer - fra 40’ernes nordjyske provins til nutidens Berlin. 


VEND

2 

Smørkræmmeren 

fra Løkken 

- et foredrag ved Ketty Johanson, 

Sundbysamlingerne 

Lørdag 28. januar kl. 10 

på Løkken Bibliotek 

En af Vendsyssels foretagsomme skikkelser var smørkræmmeren, Jens 

Peter Lassen (1823-1880), hvis pakhus i Løkken står som et minde om en 

sidste opblomstring af oversøisk handel. I foredraget bliver den farverige 

smørkræmmer sat ind i et større handelsmæssigt perspektiv. 

Billetter á 50 kr. købes ved indgangen 

Arr.: Løkken Museum 

Souvenirs-koncert 

Onsdag 25. januar kl. 19.30 


Souvenirs har en lang række albums bag sig med sange 

som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” 

og “Jeg hader Susanne”. 


Arr.: Kulturhus LøkkenStrand 

Husbestyrerinde søges… 

Journalist Helle Juhl fortæller 

Tirsdag den. 31. januar kl. 19.00 

på Vrå Bibliotek 

”Husbestyrerinde søges…” var tidligere en 

hyppig overskrift i avisernes rubrikannoncer, 

men siden er husbestyrerinderne forsvundet fra 

vores kollektive bevidsthed. Stille har de smidt 

forklædet og pakket Nilfisken væk for at gå på 

pension. 

Journalist Helle Juhl fortæller med udgangspunkt 

i sin bog ”Husbestyrerinde søges…” 

om de snart glemte kvindeskæbner. 


Vinterlæsning 

Mandag 6. februar kl. 19 

på Hjørring Bibliotek 

og 

Onsdag 8. februar kl. 19 

på Sindal Bibliotek 

Få inspiration til gode læseoplevelser med nye og gode 

bøger af alle slags. Fem friske folk blandt personalet på 

Hjørring Bibliotekerne giver deres personlige bud på de 

bedste bøger at fornøje sig med og fordybe sig i. 


”Hundehoveder og 

hængerøve” 

- Ove Sprogøes liv og arbejde 

Jacob Wendt Jensen 

Onsdag 8. februar kl. 16 


Foredraget er bygget op omkring Jakob 

Wendt Jensen bog om Ove Sprogøe og er stærkt 

krydret med en stribe kendte og sjældne filmklip. 

Hør meget mere om en af Danmarks største 

skuespillere - og hør nogle af de sjove 

og pudsige anekdoter om manden, der 

kunne andet og mere end at sætte den 

slidte, grå bowlerhat på sned og tygge 

arrigt på cigaren. Der serveres kaffe og 

lækre kager. 


Lev Sundt 

Hvad psyken undertrykker, 

udtrykker kroppen! 

Ud at rejse 

Lene Hansson og Lars Mygind 

Fredag 3. februar 

kl. 19 på 


Foredrag af kostvejleder Lene Hansson og tankefeltterapeut og 

metamediciner Lars Mygind med fokus på de 4 elementer ved en sund 

livsstil, nemlig: krop, kost, tanker/følelser og ånd. 

Der serveres økologiske smagsprøver fra Købmand Køster i Astrup 

Hør om metamedicinens grundtanker, hvordan man kan bruge tankefeltterapi, 

menneskets oprindelige kost, vores fordøjelse, syre/basebalancen 

og energimad. Alt sammen redskaber til at få et lysere og 

sundere liv uden sygdom. 

Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel 


Lone Landmand 

Langt ude på landet - tæt på det store i det små 

Tirsdag 7. februar kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Lone Landmand er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom. På 

Brandbygegård ved Horsens dyrker hun frugt, bær og grøntsager, 

laver sin egen vin, holder høns og driver 

caféen Det Lille Vineri. 

Mød livsstykket, som er komplet uegnet til et 

liv i faste rammer, bader i måneskin – og ville 

ønske, hun havde meget mere at give væk af. 


Caféarrangement: 

Jordens frugtbarhed 

Fredag 10. februar kl. 16 på 


Café i ord, musik, og sang om jordens frugtbarhed. 

Emnerne er bl.a. jordens bestanddele, planternes og landbrugets påvirkning 

af jorden – samt perspektiverne for fremtiden. De medvirkende er i ord, 

sang og musik: Peter Yde, Henrik Høj Madsen og Yonna Pedersen. 

Der serveres kaffe, te og bagværk til alle. 

Det er gratis at deltage, 

og det er ikke nødvendigt med tilmelding. 

Mød bare op til en hyggelig og god café. 

Bag brødet 

Foredrag med 

Jørn Ussing Larsen 

fra Aurion 

Tirsdag 14. februar kl. 19 


Jørgen Ussing Larsen fortæller 

om Aurions arbejde med 

de gamle kornarter som 

enkorn, emmer, spelt, 

ølandshvede, svedjerug og 

dalarhvede. Han demonstrerer 

også, hvordan man kan 

lave en langtidshævet dej til 

brusebadsboller med dalarhvedemel. 

Alle der har lyst til 

at få en dej med hjem, opfordres til at medbringe en røreske og en 2 liters 

skål. Med i billetprisen er betaling for råvarer og mel. 


Herrerevolution 

– sådan får du styrke, potens og power 

Umahro Cadogan, sundhedsgastronom og forfatter 

Mandag 5. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Vil du være regnorm eller anakonda? Supermand eller en? 

Grøntsager er ikke kaninfoder på den negative måde, uanset 

hvad du tænker, mand! Umahro Cadogan er ekspert i 

ernæring, madlavning, gastronomi og sundhed. 

Kom og lær hvad du skal spise, og hvordan 

du skal leve, hvis du vil slippe din indre 

Herkules løs. 

Arrangeret i samarbejde 

med FOF-Vendsyssel 

Billetpris 100 kroner

Øksen i krig og fred 

– 10.000 års kulturrejse 

med arkæolog Sidsel Wåhlin som rejseleder. 

Onsdag 15. februar kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Med udgangspunkt i de smukke flintøkser fortæller Sidsel Wåhlin 

gennem ord og billeder om, hvordan oldtidsmennesket levede og døde, 

om hverdag og tro, og hvordan nutidens landskab blev til. Desuden vil 

hun fortælle om museets økse-ambassadør projekt hvor helt almindelige 

Vendelboer passer på en flintøkse i 4 måneder. 

Se udstillingen på Hjørring Bibliotek af stenøkser i hele februar. 


På tur til Sydafrika 

Onsdag 29. februar kl. 19.30 


Tag på tur til Sydafrika med bibliotekar Per Drustrup 

Larsen. Han fortæller om sine oplevelser i 

regnbuenationens natur og dyreliv som turist og 

som jæger – med afstikkere til vinmarkerne 

Billetpris: 50 kr. Billetsalg ved døren 

– intet forsalg 


Mit yndlingssted: 

Andalusien 

Fredag 2. marts kl.16-17.30 på Hjørring Bibliotek 

Tag med bibliotekarerne Janni Sørensen og Susanne Brohus Pedersen på 

tur til Andalusien i Sydspanien 

Om at lytte til Flamenco 

Om krimier i Sevilla 

Om Carmen og tobaksfabrikken 

Fredag 16. marts kl. 16-17.30 


Tag med bibliotekarerne Tone Lunden og 

Per Drustrup Larsen på tur til Hardangervidda 

samt Kap det Gode Håb og Cape Town 

Om Hardangervidda – Norges største nationalpark 

Om at følge de røde T’er og bygge varder. 

Om at støde på en rasende lemming. 

Om at bestige den højeste top og drikke champagne. 

Om Kap det Gode Håb og Cape Town 

Om en regnbuefarvet storby midt et unikt naturområde 

Om en pulserende storby omgivet af vinmarker og townships. 

Om en lovgivende hovedstad for en nation på en skillevej 

Fredag 23. marts 

kl. 16-17.30 på 


Provence 

Bolig & Have 

Lev Sundt 

Ud at rejse 

Arrangementerne 

”Mit yndlingssted” er gratis. 

Der er booket plads til alle, der 

er sørget for catering– og I skal 

ikke sørge for billetter. Bare 

mød op ved gaten 10 minutter 

før afrejse til chek-in. 

Hardangervidda 

Kap det Gode Håb 

Tag med bibliotekarerne Anne Heidmann 

og Susanne Brohus Pedersen på tur til Provence 

Om at feriere ved den blå azurkyst 

Om maleriske småbyer, høje bjerg og dybe kløfter. 

Om franske fristelser og skønne vine. 

Om forfattere, kunstnere og film 

Bolig & Have 

Arkitekt Mogens Kassow 

Tirsdag 28. februar kl. 19 


Lev Sundt 

Arkitekt Mogens Kassow fra Bundgaard & Kassow 

samt ingeniør Karsten Peters fra K.P. Projekt om: 

Enfamiliehusets historie – kort fortalt. 

Renovering af enfamiliehuse samt ombygning / nybygning, bl.a. om 

energiforanstaltninger, isoleringskrav iht. BR og bygningstermografi. 


Ud at rejse 

Boligindretning 

– noget for dig? 

Indretningsarkitekt 

Anita Wodstrup Madsen 

Onsdag 7. marts kl. 19 


”Hvordan får jeg mere ud af min bolig?” 

Inspirationsaften med indretningskonsulent Anita 

Wodstrup Madsen fra Boligstil. Til daglig arbejder 

Anita i sin virksomhed Boligstil, som hun startede 

for godt otte år siden. Hun rådgiver især private, 

som ønsker hjælp til både store og små 

ændringer af deres bolig. 


Et godt tilbud: 

Har du lyst til at få gode råd om din egen 

indretningsproblemer, kan du senest 20. februar 

sende billeder og beskrivelser til bibliotekar Tina Kragelund 

tina.kragelund@hjoerring.dk. Så vil Anita Wodstrup Madsen 

vælge nogle af de indsendte spørgsmål og billeder 

til at vise tips og ideer. 

Nem have – når tiden er knap 

Havearkitekt Hanne Lynge 

Onsdag 14. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Travlhed kombineret med almindelig mangel på interesse for haven får 

mange haveejere til at ønske deres have hen, ’hvor peberet gror’. Arbejdsindsatsen 

er for stor i forhold til, hvad man overkommer, og resultatet står 

slet ikke mål med anstrengelserne. Kan det gøres nemmere? 

Havearkitekt Hanne Lynge Jacobsen fra Havearkitektgruppen kommer 

med idéer og forslag samt fortæller om planter, der klæ’r.. 


Helga Isager: Strik 

Lørdag 10. marts kl.10-13 


På dette kursus vises modeller fra Helga Isagers 

nyeste kollektioner, og hun fortæller om de tanker 

og overvejelser bag hendes design. 

Bagefter kan deltagerne eksperimentere med 

materialer og teknikker. Mange af teknikkerne ser 

komplicerede ud, men er meget enkle at lære, 

og ofte opstår det spændende udtryk i valget af 

materialer. 

Medbring garnrester til prøver – gerne i forskellige 

materialer og tykkelser og strikkepinde i forskellige 

størrelser. 


3 

Enfamiliehuset

4 

Annette Danielsen: 

Strikketeknikker fra en ø 

Lørdag 17. marts 10-13 

på Sindal Bibliotek 

Annette Danielsen viser bl.a. strikketeknikker fra en af 

sine bøger: Kunsten at strikke en ø. Hun vil fortælle om, 

hvad der har inspireret hende og kommer også ind 

på samspillet mellem design, teknik og pasform og 

vise strikmodeller fra sine bøger, så de forskellige 

teknikker kan ses. 

Undervejs viser Annette Danielsen små tricks og 

fiduser, og hun har garn og materialer med. 

Alle deltagere skal derfor medbringe 

strikkepinde nr. 3. 


Soluna Samay-koncert 

Lørdag 17. marts kl. 19.30 


Soluna Samay er vokset op på verdens landeveje 

Sidst i september 2011 udgav hun sit debutalbum. 

Nu kan denne kommende stjerne på den 

danske musikhimmel nydes i Løkken! 

Den første single ‘Two Seconds Ago’ fik hende 

med i P3’s Karrierekanonen og i rotation 

på P4, og nu er hun på farten med sine nye sange. 

”Jeg håber jeg kan få folk til at lytte 

til min musik, og jeg håber jeg kan 

komme rigtig meget ud at spille. Jeg vil 

ud på landevejene igen. Der hvor jeg 

kommer fra”, siger Soluna Samay. 



Blomsterkunstner 

Mandag 19. marts kl.15-16.30 på Sindal Bibliotek 

Udstilling og arbejdende stand med blomsterdekoratør fra blomsterbutikken 

Rath med Blomster. Blomsterdekoratøren vil give inspiration til forårs- og 

påskedekorationerne og demonstrerer forskellige teknikker. 

Der trækkes lod om blomsterdekorationen, som fremstilles i løbet af 

arrangementet. Biblioteket byder på kaffe & the. 

Der er plads til et begrænset antal deltagere. 

Gratis billetter fås på Sindal Bibliotek fra den 5. marts 

Sæt skub 

i din 

bogdrøm 

Foredrag med forfatter, 

Mette de Fine Licht, og 

forlægger, Heidi Korsgaard - 

samt tilbud om gratis 

manuskriptvurdering 

Torsdag 22. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Hver femte dansker drømmer om at skrive en bog. I foredraget fortæller 

forfatter Mette de Fine Licht om at finde modet til at gøre noget ved skrivehobbyen 

og om at forvandle en idé til en færdig bog. Herefter afslører den 

erfarne forlægger og forfatter Heidi Korsgaard, hvordan du får hul igennem 

forlagsmuren og får udgivet din bog. 

Inden foredraget er der mulighed for at få individuel skriftlig feedback på 

manuskripter og bogideer i en kort snak med forlæggeren. 

Læs mere på www.hjbib.dk 

Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel 


Bogsalg på Hirtshals Bibliotek 

Lørdag 24. marts kl. 10-12.30 

Årets store udsalg af kasserede materialer til rimelige priser. 

Stort udvalg af alt muligt til alle aldre. 

Kielgasterne 

Musik- og danseaften 

Onsdag 28. marts kl. 19.30 på Løkken Bibliotek 

Kielgasterne fra Hirtshals spiller op til dans og hygge. 

Kulturhus LøkkenStrand inviterer igen til en glad og hyggelig aften med god 

musik og dans. Lyt til musikken og få en svingom i Bibliotekssalen i Kulturhus 

LøkkenStrand. I pausen er der fællessang. 

Billetpris: 50 kr. inkl. kaffe og brød. Billetsalg ved døren – intet forsalg. 


En god historie 

Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt 

Fredag 30. marts kl. 16 på Hjørring Bibliotek 

Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt fortæller om forfattere, originaler og 

andre livskunstnere som optakt 

til den store litteraturfestival 

i Aalborg 19.-21.april 2012. 

GRATIS. Mød bare op. 

Thomas Blachman: 

Om at være ordblind 

Onsdag 11. april kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Hold øje med programmet 

på www.ord-kraft.dk 

At være ordblind har været en gave for mig. 

Sådan har jeg set på det, selv om jeg altid har fået at 

vide, at ordblindhed er et problem. Jeg oplever, at der 

stadig i dag sættes lighedstegn mellem det at være 

ordblind og idiot. Selv holder jeg fast i, at ordblindhed 

er en særlig form for abstrakt begavelse. På 

samme måde som vi i dag betragter musikalitet 

som en særlig gave, vil jeg med dette foredrag give 

både ordblinde og deres omgivelser en mulighed 

for at vende tingene om og se, at ordblindhed i 

virkeligheden er en alternativ form for musikalitet; 

en særlig form for abstrakt begavelse. 

Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel. 


Ordkraft 

Torsdag 19. april – lørdag 21. april 

Den store litteraturfestival på kulturcenter Nordkraft i Aalborg 

Ordkraft er en nordjysk festival for alle, der holder af ordet – som litteratur, 

som kunst, som leg, som formidling og som kommunikation. 

Ordkraft er et møde mellem forfattere, formidlere og læsere i alle 

aldersklasser. Her præsenteres litteraturen i alle dens 

afskygninger fra egnslitteratur til poetry slam. 

Det er ikke en bogmesse, men en festival, 

der også inddrager film, teater, musik, 

billedkunst og meget andet. 

Når engle græder blod 

Jakob Knudsen om krimier fra Hjørring 

Onsdag 25. april kl. 19 på Hjørring Bibliotek 

Jakob Knudsen fik i 2010 udgivet første bind i en 

krimiserie ”Håbefulde hjerte”. Heri opklarer 

kriminalkommissær Kristian Swane et bestialsk 

drab på et ægtepar i Hjørring. 

Bind 2 hedder ’Når engle græder blod’, og den 

udkommer i april på forlaget People’s Press. 

Jakob Knudsen fortæller om bogen og om at 

skrive krimier der bl.a. foregår i lokalområdet. 

Billetpris 50 kroner

FÅ OVERBLIK 

over arrangementerne 

APRIL 

MARTS 

JANUAR FEBRUAR 

Sø 1 Nytårsdag On 1 Karaokekonkurrence i hele februar To 10 Sø 10 Palmesøndag 

Ma 2 1 To 2 Fr 2 Andalusien Ma 2 

Ti 3 Fr 3 Hvad psyken undertrykker... Lø 3 Ti 3 

On 4 Lø 4 Sø 4 On 4 

{ 

To 5 Sø 5 Ma 5 Herrerevolution/Musikalsk Legestue 10 To 5 Skærtorsdag 

Hjælp din bedste.... 

Fastelavnsdragter 

Fr 6 Ma 6 Vinterlæsning - Hjørring/ Musikalsk Legestue 6 Ti 6 Fr 6 Langfredag 

Lø 7 Ti 7 Lone Landmand On 7 Hotte høns og kække kyllinger/ Boligindretning Lø 7 

Sø 8 On 8 Vinterlæsning - Sindal 

To 8 Sø 8 Påskedag 

Hundehoveder og hængerøve 

Ma 9 2 To 9 Jordens Frugbarhed Fr 9 Ma 9 2. påskedag 15 

{ 

Ti 10 Fr 10 Lø 10 Ti 10 

On 11 Lø 11 Sø 11 Helga Isager: Strik On 11 Thomas Blachmann 

To 12 Sø 12 Ma 12 Musikalsk Legestue 11 To 12 

Fr 13 Ma 13 Musikalsk Legestue 7 Ti 13 Fr 13 

Lø 14 Ti 14 Bag brødet On 14 Nem have - Lav din egen T-shirt Lø 14 

Sø 15 On 15 Øksen i krig og fred To 15 Sø 15 

Ma 16 Rejseforedrag om Thailand 3 To 16 Fr 16 Hardangervidda - Kap Det Gode Håb Ma 16 Musikalsk Legestue/ Lav smykker og andet med Hamaperler 

Ti 17 Hvem skal ha’ Orlaprisen? 

Fr 17 Lav selv legetøj Lø 17 Ti 17 Pippi Stømpesok 

{ 

On 18 Stem på dr.dk/orla indtil d. 16/3 

Lø 18 Sø 18 On 18 

Annette Danielsen: Strik 

Soluna Samay-koncert 

To 19 Sø 19 Ma 19 BlomsterkunstnerMusikalsk Legestue To 19 

Fr 20 Ma 20 Book en pose 8 Ti 20 Fr 20 Ordkraft 

Lø 21 Nintendo DS releaseparty Ti 21 On 21 Sæt skub i din bogdrøm Lø 21 Ordkraft 

Sø 22 On 22 To 22 Lav smykker og andet med Hama-perler Sø 22 Ordkraft 

Ma 23 X-factor indtil d. 11. februar/ Nytårskoncert 4 To 23 Fr 23 Provence Ma 23 Musikalsk Legestue 17 

Musikalsk Legestue 

On 25 Souvenirs-koncert Lø 25 Sø 25 On 25 

Jeg kender en brandmand 

To 26 Sø 26 Ma 26 Musikalsk Legestue 13 To 26 Når engle græder blod 

Ti 24 Mød Hanne Vibeke Holst Fr 24 Lø 24 Bogudsalg Hirtshals Ti 24 

{ 

Fr 27 Ma 27 Musikalsk Legestue 9 Ti 27 Fr 27 

Lø 28 Smørkræmmeren fra Løkken Ti 28 En-familie-huset/Pandekagedag On 28 Musik og danseaften Løkken Lø 28 

Sø 29 On 29 På tur til Sydafrika To 29 Sø 29 

Ma 30 5 Fr 30 En god historie Ma 30 Musikalsk Legestue 18 

Ti 31 Husbestyrerinde søges... Lø 31 

Oplysninger om billetter til 

arrangementer i samarbejde 

med Kulturhus LøkkenStrand 

kan findes på hjemmesiden 

www.kulturhusloekken.dk 

Til langt de fleste arrangementer 

for voksne er det nødvendigt 

med billetter på forhånd. 

Til arrangementer for børn skal 

billetter som regel afhentes på 

børnebibliotektet. 

Billetter 

og billetsalg 

IT-kurser 

Se mere på 

www.hjbib.dk 

Billetter til arrangementer i samarbejde 

med FOF-Vendsyssel 

kan desuden købes her: 

www.fof-vendsyssel.dk eller 

7025 5050 

5 

Der planlægges en 

række IT-kurser i løbet af 

januar-maj. 

Selvstændigt program 

for dem udkommer i 

januar måned 2012 

Billetprisen er angivet ved hvert 

arrangement. Prisen er incl. gebyr.Billetter 

til Hjørring Bibliotekernes 

egne arrangementer kan 

købes på alle Hjørring Bibliotekerne 

samt via hjemmesiderne 

www.hjbib.dk og 

www.vendsysselbilletten.dk

Mad 

I maj og juni har 

www.Pallesgavebod.dk 

temaet mad, 

så børnebiblioteket har 

også fokus på mad i 

denne periode. 

3 

Hirtshals Bibliotek 

tirsdag den 17.april 

kl. 10.30 og 

Vrå Bibliotek 

tirsdag den 17.april 

kl. 13.00 

Gratis billetter skal afhentes 

på bibliotekerne i Hirtshals 

og Vrå eller bestilles på tlf. 

72 33 48 50 (Hirtshals) eller 

72 33 48 80 (Vrå) fra mandag 

2. april 

Pippi Lotta Viktualia Krusemynte 

Pip i låget Langstrømpe 

og ponyen Villa indtager 

bibliotekerne med sang, musik, 

fis og ballade. 

som vi forventer at have klar 

senest den 15. april 

- hold øje med hjemmesiden 

www.bibliotekerne.hjoerring.dk 

I maj holder vi Bognørduge for alle børn der elsker 

bøger og læsning. Vi forsøger bl.a. at komme 

i Børnenes rekordbog, men meget mere om det i et 

særskilt program, 

Bognørd-uge 

Pippi Strømpesok 

Fra den 1.-26. marts er der designværksted på børnebibliotekerne, hvor 

du kan komme ind og tegne din egen T-Shirt til konkurrencen. 

Lav din egen 

T-shirt 

Vi designer en Ramasjang/Pallesgavebod t-shirt og trykker den på en 

T-Shirt du får med hjem. Dit forslag sendes selvfølgelig også ind til 

Ramasjang Live konkurrencen. 

Hjørring Bibliotek torsdag den 15. marts 

kl 15-16.30 

Fra 10 år. 

Billetter koster 25 kr og skal afhentes eller bestilles på 

Hjørring Bibliotek tlf. 72 33 48 01 fra 1. marts 

Temaet i Palles Gavebod i marts og april er mode. I marts designer 

Danmarks børn og konkurrerer om at lave den sejeste T-shirt, som bliver 

præsenteret i Ramasjang Live den 27. april. 

Her kan du bl.a. lave Stygge Krumpens våbenskjold i glas, 

komme på spøgelsesjagt eller opleve julemandens 

værksted på Børglum Kloster 

Se de mange 

“stygge” børnearrangementer 

i uge 7 og 8 

Klik ind på vores hjemmeside og følg linket 

Masser af aktiviteter med og om Stygge Krumpen, der er med i TV2’s 

julekalender Ludvig & Julemanden. 

i Toppen af 

Danmark 

Stygge -tid 

Kom ind på børnebiblioteket og 

lav seje smykker, nøgleringe og 

dekorationer af HAMA perler. 

Hirtshals Bibliotek 

torsdag 22. marts kl. 15-16.30 

Sindal Bibliotek 

mandag 16. april kl. 15-16.30 

Arrangementet er for de 10-13 årige. Gratis billetter skal afhentes på 

Hirtshals Bibliotek eller bestilles på tlf. 72 33 48 40 fra d. 8 marts eller 

på Sindal Bibliotek tlf. 72 33 48 70 fra den 2. april. 

Kun adgang for 10-15 årige. 

Billetter koster 25 kr. og skal afhentes på Hjørring 

Bibliotek eller bestilles på tlf. 72 33 48 01 fra den 22. februar. 

Hotte høns og kække kyllinger 

Lav smykker og andet 

med Hama perler 


onsdag 7. marts kl.15-17 

Løkken Bibliotek onsdag 29. februar kl.10 

Gratis billetter skal afhentes på Løkken Bibliotek 

eller bestilles på tlf. 72 33 48 85 fra den 15. februar 

Kreativt filteværksted for børn, 

hvor vi laver påskehøns. 

Biblioteket fejrer pandekagedagen 2012 med 

højtlæsning, pandekagespisning og quiz. 

Kig forbi og deltag i en sjov og anderledes 

formiddag på biblioteket. 

Vi fejrer 

Pandekagedagen 


fredag 17. februar 

kl. 10-13 og kl. 14-17 

Vær kreativ på genbrugsworkshop. 

Eva Johansen fra ReMida viser hvordan man bruger 

genbrugsmaterialer til at skabe sjovt legetøj. 

Få en kreativ udfordring på workshoppen afholdt af 

Center for kreativt genbrug Remida. 

Lav selv 

legetøj som i gamle dage

Vil du synge Medinas ”Kun for dig” eller 

Hej Matematiks ”Party i provinsen? 

Løkken Bibliotek kl. 9.30: 

Mandag den 16. april 



Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op. 

Hjørring Bibliotek kl.9.30: 

Mandag den 5. marts 




Gratis billetter skal afhentes på 

Hjørring Børnebibliotek eller bestilles 

på tlf. 72334801 fra den 20. februar 

Musik, sang og leg for de 0-3 årige og deres voksne. 

Legestue med musikpædagog Biver Ledet. 

Vrå Bibliotek kl.9.30: 

Mandag den 30. januar 

Mandag den 6. februar 


Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op. 

Gratis adgang for alle. 


lørdag 4. februar 

kl. 10.30 - 12.30 

Tag dit brugte fastelavnstøj med på Hjørring Børnebibliotek. 

Vi sætter stativer op, så du kan komme af med det fastelavnstøj, som du 

ikke kan passe mere, og du har mulighed for at bytte med andre. 

Er du vokset fra 

Spidermansdragten ? 

Gratis billetter skal afhentes på 

Vrå Bibliotek eller bestilles på tlf. 72 33 48 80 fra den 10. januar. 

Fra 5 år. 

Vrå Bibliotek 

tirsdag den 24. januar kl. 9.30 

Hør Brandmanden fortælle om sit job 

som brandmand og se brandmandens 

udstyr. 

Der er også mulighed for at høre 

en god brandmandshistorie. 

Jeg kender en brandmand... 

Optag din egen musikvideo og send den ind til Ramasjang Live. Du kan 

vinde et møde med vinderen af MGP 2012 og sangeren Bryan Rice. 

Sidste frist for at sende ind er fredag den 24. februar og vinderen 

afsløres fredag den 2. marts i Ramasjang Live. 

På www.pallesgavebod.dk kan du finde mere information 

fra midten af januar. 

i februar 

Karaokekonkurrence 

Følg med i hvor mange penge Danmarks børn samler ind i det store 

show lørdag den 4. februar på DR1. 

Hjørring Bibliotekerne hjælper med indsamlingen og beskrivelsen af 

børnenes mange gode gerninger - indsamlingen går til fordel for Afrika. 

Se forslagene til gode gerninger på 

Danmarksindsamling 2012 foregår i januar måned 

Musik, sang og leg for de 0-3 årige og deres voksne. 

Legestue med musikpædagog Anja Krogsgaard. 

Musikalske legestuer 

på Hjørring Bibliotekerne 

Hjælp din bedste 

og hjælp din næste 

Her kan du også printe et skema, 

som skal afleveres på et af vores biblioteker, 

når du har gjort en god gerning. 

www.dr.dk/ramasjang 

i Hjørring ? 

Palles Gavebod har fokus på musik, 

så vi har hentet en stak musikspil frem til vores 

PS3. 

Kom og udfordr vennerne i Guitarhero, Singstar, 

Lego Rockband o.l. 

Hvem kommer på highscorelisten dig eller 

børnebibliotekaren ? 


23. januar - 11. februar 

For alle. Gratis. 

Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op. 

Så skal du da have nogle gode bøger 

med. 

Gå på hjemmesiden 

www.bibliotekerne.hjoerring.dk og 

“Book en pose”, så pakker vi en pose 

materialer, der passer til netop din 

familie. 

- tilbud til børnefamilier 

Skal du holde ferie i uge 8? 

Book en pose 

Hirtshals Bibliotek kl. 9.30 




Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, 

man skal blot møde op. 

Sindal Bibliotek kl. 9.30 

Mandag den 30. januar 



Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, 

man skal blot møde op. 

2

SE FORÅRETS PROGRAM - for voksne VEND 

For børn over 5 år. Gratis. 

Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op. 


lørdag 21. januar kl. 10.00-12.00 

Vi markerer at vi starter udlån af 

Nintendo DS med et “releaseparty”. 

Tag din Nintendo DS eller 

3DS i lommen og battl mod andre 

Nintendofreaks. 

Martin Lund Nielsen byder velkommen 

og fortæller lidt om netværksspil. 

Nintendo DS 

netværksspillecafé 

Januar - April 2012 

Hirtshals - Hjørring - Løkken - Vrå - Sindal 

BØRNEBIBLIOTEKTET 

Se hvad der sker på 

Hva’ så 

din bette lort 

Hvilke børnebøger fra 2011 

skal med i konkurrencen om 

årets bedste ? 

Fra 16. januar - 16. marts 

skal du gå på dr.dk/orla og stemme. 

Vinderne kåres i Live fra 

Ramasjang i april måned. 

- Orlaprisen 

er tilbage! 

dr.dk/orla

Bachelor projekt a08thkr IVA 2012

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?