Lærings-principper i digitale spil - Forskning - IVA

Lærings-principper i digitale spil
viden som en fast defineret størrelse der kan tilegnes gennem logik og erkendelse. Det er ikke den
definition der nødvendigvis arbejdes med nu, hvor viden og tilegnelsen af viden er blevet
genstande for fortolkning. Rasmus Blok peger i sin bog Undervisning i Netværket 5 på John Dewey,
som én af de første til at benytte sig af dette synspunkt i forbindelse med uddannelse. Ifølge Blok
mener Dewey at epistemologien ikke er komplet idét at den kun forholder sig til læring rent
teorietisk og ikke beskæftiger sig med erkendelsen der kommer af praktiske handlinger.
Grundlæggende udfører vi, ifølge Dewey, konstante eksperimenter med alt vi møder, så ledes at
vores forståelse af verden omkring os konstant bliver udfordret og udviklet.
Men samtidigt med at Dewey forholder sig konstruktivistisk til viden, opstår der også en
forskningstradition, som fortsat ser viden som en konstant instans. Ivan Pavlov viser med sit
eksperiment, hvor hunde gentagne gange fodres til lyden af en klokke, at lyden af klokken alene er
nok til at frembringe mundvand hos hundene. Dette koncept overfører han til mennesker med
lignende resultater og determinerer herved at læring kan opnås gennem repetition. Dog kan
Pavlovs syn på viden og indlæring ikke forenes totalt med det konstruktivistiske syn Dewey og
ligesindede arbejder med.
Pavlovs behavioristiske syn på læring matcher heller ikke de idéer fremsat af den schweiziske
biolog og psykolog Jean Piaget; Piaget forstår læring ud fra et sociokulturelt perspektiv og opfatter
hukommelse, tankevirksomhed og sprog som processer der hver især har en kraftig indvirkning på
hele videns- og læringsområdet. Piaget studerer gennem sit arbejde hvordan børn lærer og
udvikler herigennem en teori om udviklingen af børns evne til at tænke og forstå.
Tættere på denne fortolkning er også den russiske psykolog Lev Vygotsky, som ligeledes forstår
læring som et sociokulturelt fænomen. Derudover ser han en relation mellem psykologiske
processer og den social-kulturelle medieringsform. Én af måderne Vygotsky definerer sin teori er
gennem begrebet nærmeste udviklingszone, som sætter læring som et punkt før udvikling. Børns
nærmeste udviklingszone vil her være leg, hvor børn i fantasien kan gøre ting udover deres
nuværende udviklingstrin og denne aspiration gavner den faktiske udvikling. På samme måde kan
børn, gennem voksnes hjælp, gøre ting de ikke kan alene og også herigennem opnå udvikling.
Konklusionen opnået igennem dette arbejde er at læringen sker igennem leg og, hvad enten legen
5 Blok, 2005, s. 24
Emil Visti Andersen Page 9