Hvilken effekt har palliativ uddannelse for sygeplejersker, der ...

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

de gerne vil have en sygeplejerske med ved de terminale forløb. De siger blandt andet: ”Det ville være en fordel at vi var ude ved den syge sammen, så vi hører, hvordan sygeplejersken har samtalerne”. Hjælperne finder tryghed ved sygeplejerskernes faglige autoritet, de ved hvad der bør gøres i en given situation. Sygeplejersken udtrykker følgende: ”… jeg kunne godt tænke mig, at der ved den syge var en fast sygeplejerske og 2 faste hjælpere. Jeg kan jo se, om den syge har mundsvamp og smerter, når jeg hjælper med plejen, og det er jo noget, som sygeplejersken skal vurdere… observationen af symptomer foregår jo ofte, når den syge netop bevæger sig, eller bliver plejet.” Det andet lokalcenter oplever at have det tætte samarbejde mellem sygeplejersker og hjælpere: ”Vi får støtte fra kollegaer, vi er gode til symptomlindring, vi er velovervejede og er på forkant.” Dette lokalcenter står imidlertid midt i de strukturelle forandringer, som det andet lokalcenter har været igennem, og giver udtryk for en bekymring om fremtiden. Det område de arbejder i bliver større og personalet skal reduceres. ”Vi kan ikke døgndække området i vagterne… ventetiden for et kald bliver rigtig langt… det er halvanden time vi taler om… det er ikke værdigt, hvis der ligger én med smerter … .eller uro… vi har den faglige forudsætning, men ikke opbakning organisatorisk”. Når både sygeplejersker og hjælpere udtrykker et tydeligt ønske om, at arbejde tæt sammen om denne opgave, kan det hænge sammen med, at denne opgave opleves som en stor faglig udfordring. At man på trods af sin professionelle viden og kyndighed har brug for at udveksle tanker og overvejelser. Der er nogle handlinger, hvor vi ikke kan få kontrol, og hvor vi bliver berørte og påvirkede af de sanseindtryk, vi står overfor. En opgave som ikke lader sig løse ud fra en bestemt viden, og svarene ej heller findes i kliniske retningslinier og standarder. Den professionelle opgave er at være til stede og gøre det rette på det rigtige tidspunkt og i den rette sammenhæng, er ikke noget man kan en gang for alle. Det fordrer konstant feed back og træning. Faglig sparring, vejledning og undervisning, er således også et udtalt ønske og kan forstås som en nødvendig forudsætning for at opnå en oplevelse af at slå til i plejen hos den uhelbredeligt syge. 4c.2 Fra sygehusafdelinger Generelt oplever sygeplejerskerne at de er gode til at imødekomme patientens fysiske symptomer: ”Vi er gode til at smertelindre i samarbejde med smerteteamet. Vi har mest fokus på det fysiske.” I forhold til behandlingsniveauet, bliver der på to af afdelingerne givet udtryk for en oplevelse af forskel på lægers og sygeplejerskers opfattelse af, hvornår man skal behandle/ikke behandle. Behandlingsniveauet er uklar, og patienterne bliver forvirrede. Der mangler fælles retningslinier. Om psykosociale problemstillinger bliver der sagt: ” Sociale og psykiske problemer er ikke vores 28
stærkeste side … det er svært at tale med patienten om det at skulle dø … det er svært at skifte tempo … mangel på kontinuitet betyder, at det er svært at skabe en relation til patienten … rammerne betyder, at det er svært at tale med patienterne om alvorlige ting … men vi er i stand til at give rum til den døende, på trods af dårlige rammer.” Den tredje afdeling giver udtryk for: ”Vi har i afdelingen en holdning om at problemerne skal løses tværfagligt. Her på afdelingen er der mange med meget erfaring, viden og efteruddannelse. Vores palliationsmappe giver tryghed … vi er gode til at have dialoger om observationer med henblik på at kunne lindre og handle. Vi er gode til at ændre mål og strategier i forhold til patienter der er anderledes. Der kan være uenighed om hvornår man vurderer om en patient er palliativ.” 4c.3 Fra hospice ”Vores tillid til det at kunne lindre er klart vokset. Vi er blevet meget åbne overfor hinanden. Vi tør sige det vi ikke ved … også tværfagligt. Sammen kan vi … åbenhed, rummelighed og kreativ omsorg … det er nogle af vores værdiord. Vi har faglighed til at magte symptomerne. Vi trækker også på det øvrige system … at være i faglig og personlig udvikling betyder meget.” Som der fremgår af ovenstående er der stor variation. I hjemmeplejen er der en generel bekymring om, om man fortsat vil kunne leve op til at symptomlindre på tilfredsstillende vis. Der er en oplevelse af faglige kvalifikationer, men den nye kommune sammenlægning og generelle nedskæringer, betyder at patienter kan komme til at vente i op til 1½ time på grund af støtte geografiske afstande, specielt i vagterne. En sengeafdeling har en kultur, hvor den palliative indsats overfor patienterne er en del af kerneydelsen. Her er der et godt tværfagligt samarbejde, der er klare retningslinier og afdelingen er præget af mange med meget erfaring, viden og efteruddannelse. To sengeafdelinger gør opmærksom på at de er bedst til at varetage de fysiske symptomer, det er svært at tale med patienterne om det at skulle dø. De peger på at rammerne yderligere besværliggør samtalerne med patienterne om alvorlige ting. Mangel på planlægning, kontinuitet og kontaktsygepleje betyder, at det kan være svært at skabe en relation med patienten og de pårørende. De mangler generel fælles fodslag med lægerne. Læger og sygeplejersker ser forskelligt på, hvornår en patient er palliativ. Behandlingsniveauet er uklart og der mangler fælles retningslinier. På det nyetablerede hospice er der en selvforståelse om, at de er rigtig gode til at imødekomme patientens behov for symptomlindring. De samarbejder og har en faglighed, der gør at de magter symptomer af en hver slags. 29
Page 1 and 2: Hvilken effekt har palliativ uddann
Page 3 and 4: 3i. Kursisternes samlede vurderinge
Page 5 and 6: Indledning Uddannelse indenfor det
Page 7 and 8: • At nøglepersonen opnår viden
Page 9 and 10: til palliative problemstillinger. F
Page 11 and 12: Blå klistermærker på de svar man
Page 13 and 14: Sammenfatning Diagrammet viser at 7
Page 15 and 16: 3e. Netværksgruppens betydning for
Page 17 and 18: Diagrammet viser her en tendens, hv
Page 19 and 20: underviser i områder indenfor pall
Page 21 and 22: 3k. Kursisternes vurderinger af, hv
Page 23 and 24: koordinerer. I jobbet som visitator
Page 25 and 26: stuegang… er mere opmærksom på
Page 27 and 28: pårørende. At de ikke oplever at
Page 29 and 30: videreuddannelse er et MUST… ekse
Page 31: Alle er enige i at patienten bør v
Page 35 and 36: Sammenfatning Sammenfattende kan si
Page 37 and 38: 4f. Hvordan vurderer du samarbejdet
Page 39 and 40: patienterne slapper af, når nøgle
Page 41 and 42: må man konkludere at indholdet på
Page 43 and 44: Ligeledes ville dette afføde stør

Hvilken effekt har palliativ uddannelse for sygeplejersker, der ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?