praksiskundskab. Når kommunerne bliver vur<strong>der</strong>et som det sted, hvor rammerne <strong>for</strong> nøglepersonerne er dårligst, kan det hænge sammen med, at specielt hjemmeplejen <strong>har</strong> været udsat <strong>for</strong> <strong>for</strong>andringer. Mens det tidligere var op til den enkelte hjemmesygeplejerske eller le<strong>der</strong> at vur<strong>der</strong>e hvilken, og hvor meget pleje og omsorg den uhelbredeligt syge <strong>har</strong> behov <strong>for</strong>, er det nu lagt over på en visitator. De organisatoriske <strong>for</strong>andringer i primærsektoren <strong>har</strong> ændret fokus fra at tænke i helhe<strong>der</strong> til nu i højere grad at tænke i, at udføre de ydelser som visitatoren <strong>har</strong> prioriteret. Af svarene fra fokusgruppeinterviewet fra lokalcentrene fremgår det, at <strong>der</strong> er stor opmærksomhed på det faktum, at hjemme<strong>sygeplejersker</strong>ne kommer længere og længere væk fra den enkelte borger. En bekymring både <strong>sygeplejersker</strong> og hjælpere deler. At arbejde tæt på den uhelbredeligt syge og de pårørende <strong>for</strong>udsætter, ud over viden om symptomlindring, at man er i stand til at aflæse <strong>for</strong>andringer hos den uhelbredeligt syge og kan handle på det. Disse sygdoms<strong>for</strong>løb er u<strong>for</strong>udsigelige, <strong>der</strong><strong>for</strong> må man kunne udvise kreativitet, fleksibilitet, handlekraft og kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med hele familien. Disse evner <strong>for</strong>drer at man er uddannet sygeplejerske og <strong>har</strong> erfaring og viden inden <strong>for</strong> det <strong>palliativ</strong>e felt. Af evalueringen fremgår det, at de professionelles <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at tilgodese den uhelbredeligt syges behov er væsentligt <strong>for</strong>skelligt på de tre institutioner. På hospice er det udelukkende <strong>sygeplejersker</strong> <strong>der</strong> varetager plejen. Behandlingen og omsorgen <strong>for</strong>går i tæt tværfagligt samarbejde. Her er man således i stand til at tage vare på såvel de fysiske som de psykosociale problemstillinger. På sengeafdelinger varetages plejen af den uhelbredeligt syge af <strong>sygeplejersker</strong> og social og sundhedsassistenter, her er både læger, fysioterapeuter og præster en naturlig samarbejdspartner. I hospitalsregi er <strong>der</strong> en tendens til, at <strong>der</strong> primært er fokus er på de fysiske problemstillinger. Når den uhelbredeligt syge ophol<strong>der</strong> sig i eget hjem, er det i stigende omfang hjælpergruppen, <strong>der</strong> udfører plejen med råd og vejledning fra sygeplejersken. Hverken hjælpere eller <strong>sygeplejersker</strong> oplever et egentligt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter eller andre faggrupper. I <strong>for</strong>hold til hjemme<strong>sygeplejersker</strong>nes oplevelse af samarbejdet med ekspertniveauet, udtrykker hjemme<strong>sygeplejersker</strong>ne at samarbejdet med Det Palliative Team og hospice fungerer, når patienten først er henvist. De <strong>har</strong> et udtalt ønske om, også at kunne komme i kontakt med ekspertniveauet, uden <strong>for</strong> dag tiden. Det er den praktiserende læge, <strong>der</strong> <strong>har</strong> henvisnings retten til <strong>palliativ</strong>e teams og hospice. Samarbejdet mellem hjemme<strong>sygeplejersker</strong> og de praktiserende læger fremstår som sparsomt. Der<strong>for</strong> vil det være nærliggende at genoplive ideen om en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> fælles un<strong>der</strong>visning <strong>for</strong> disse to faggrupper. Formålet skulle være at udnytte det potentiale, <strong>der</strong> ligger i det tværfaglige samarbejde. 38
Ligeledes ville dette afføde større sikkerhed i og større overensstemmelse om, hvornår man bør trække på specialistniveauet. 39
Change language