Hvilken effekt har palliativ uddannelse for sygeplejersker, der ...

må man konkludere at indholdet på modul 1 og 2, den skriftlige opgave og sundhedsfaglig
supervision, i høj grad har haft effekt for den enkelte nøgleperson.
Hvad der derimod er knap så opløftende er, at mellem 48 og 58 % vurderer at rammerne ikke er
tilstrækkelige for, at den erhvervede viden kan få afsmittende effekt i deres kliniske felt. Dette
kommer til dels også til udtryk i fokusgruppeinterviewene, hvor nøglepersonerne i to ud af de seks
tilfælde, ikke har været i stand til at gøre en forskel på arbejdspladsen.
6. Perspektivering
Hvis nøglepersonsuddannelsen skal leve op til ideen om, at nøglepersonen skal være drivkraft for
den palliative udvikling i eget kliniske felt, må der satses mere på at etablere og vedligeholde
netværksgrupper. I forhold til at styrke netværksgrupperne kan der være flere tiltag. For det første
kan en temadag om året tilrettelægges som et seminar, hvor både nøglepersonens leder og 1 -2
kolleger bliver inviteret med. Hensigten med dette er at styrke og synliggøre nøglepersonens rolle
på de respektive arbejdspladser.
Derudover må et fokusområde for fremtiden også være, at arbejde mere målrettet på at leder og
nøgleperson får udarbejdet en skriftlig kontrakt, hvor forventninger og krav er tydelige fra begge
parter. Ligeledes bør det tydeligt fremstå i uddannelsesprogrammet, at nøglepersonen efter
uddannelsen, forventes at kunne iværksætte undervisning, vejledning og udviklingsprojekter i eget
kliniske felt.
Som kommunikationsredskab vil det være oplagt at lave en E-læringsplatform, hvor
nøglepersonerne indbyrdes kan udveksle informationer, og hvor vi som kursusledere kan komme i
kontakt med hele gruppen, den enkelte netværksgruppe eller den enkelte nøgleperson. Dette
elektroniske redskab vil betyde, at informationer kan udveksles på en langt smidigere måde.
Tilbage står det behov, som en del efterspørger, nemlig sundhedsfaglig supervision i
netværksgrupperne. At arbejde tæt på mennesker med uhelbredelig sygdom forudsætter konstant
arbejde med personlige kundskaber (Chinn m.fl., s. 217). Som bidrag til udvikling af disse
personlige kundskaber er sundhedsfaglig supervision en anerkendt metode. I uddannelsesforløbet
som nøgleperson bliver denne metode fremhævet i forhold til at højne selvindsigt og selvtillid.
Derfor er der også god grund til at formode, at det vil øge oplevelsen af kvalitet i den enkelte
netværksgruppe, hvis de fik mulighed for at etablere sundhedsfaglig supervision.
Pleje og omsorg er bløde begreber, og vi ved, at den professionelles vurdering af den uhelbredeligt
syges behov for ydelser er situationsbestemt, og baseret på faglige skøn, dømmekraft og
37