Vejledning om behandling med antidepressiva - Sundhedsstyrelsen

hedsgrad, eller om symptomerne er udtryk for en anden lidelse med depressive
symptomer.
Den diagnostiske teknik hviler på erkendelsen af tilstanden ud fra det kliniske
billede. Den beror på patientens sygehistorie, lægens kendskab til patienten
og lægens kliniske erfaring. Disse forhold er også af betydning for at
vurdere suicidalrisiko, depressive vrangforestillinger mv. De er afgørende
for valg af behandling, og for om den depressive patient bør behandles i primær
sundhedssektor eller under indlæggelse i psykiatrisk hospitalsafdeling.
WHO's klassifikationssystem ICD-10 (Tabel 1) er grundlaget for diagnostik
og registrering af depressive lidelser i Danmark. Diagnosesystemet bygger
på beskrivelsen af depressionstilstandens symptomer frem for en stillingtagen
til teoretiske årsagssammenhænge.
I ICD-10 klassifikationssystemet er definitionen af en depressiv episode en
forenkling i forhold til tidligere diagnosesystemer, idet de såkaldte depressive
kernesymptomer er overskuelige, enkle og kan omformes direkte til diagnostiske
spørgsmål i den daglige klinik. Kombinationen af kernesymptomer
og antallet af ledsagesymptomer afgør såvel diagnosen som sværhedsgraden
af sygdommen (mild, moderat eller svær).
Tabel 2. Hamiltons depressionskala med 17 items (HDS)
Item 1 Nedsat stemningsleje 0-4
Item 2 Selvbebrejdelser og skyldfølelse 0-4
Item 3 Suicidale impulser 0-4
Item 4 Indsovningsbesvær 0-2
Item 5 Afbrudt søvn 0-2
Item 6 Tidlig morgenvågning 0-2
Item 7 Arbejde og interesser 0-4
Item 8 Hæmning (generelt) 0-4
Item 9 Agitation 0-4
Item 10 Psykisk angst 0-4
Item 11 Somatisk angst 0-4
Item 12 Gastrointestinale symptomer 0-2
Item 13 Somatiske symptomer (generelt) 0-2
Item 14 Seksuel interesse 0-2
Item 15 Hypokondri 0-4
Item 16 Manglende sygdomsindsigt 0-2
Item 17 Vægttab 0-2
(Vedr. vurdering/score af symptome rne henvises til bilag 1, side 56)
11