Vejledning om behandling med antidepressiva - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

nen i organismen holdes mere stabil. Dette kan være en fordel ved fastholdelse af lavest mulige effektive dosis. Ulemperne ved depotbehandling er bla., at nogle patienter føler ubehag ved injektionen eller har en oplevelse af at være umyndiggjort. Selvom depotbehandling forbedrer komplians, vil man formentlig hos en del patienter kunne opnå samme grad af komplians ved hyppig kontakt. 3.5 Plasmakoncentrationsmåling Rutinemæssig måling af plasmakoncentrationer ved antipsykotisk behandling er ikke indiceret hos yngre, raske patienter. Plasmakoncentrationsmåling vil imidlertid være særdeles nyttig på nærmere beskrevne indikationer (Tabel 18). Se endvidere kap. 6.2, side 44. Tabel 18. Indikationer for plasmakoncentrationsmåling Udebleven effekt Mistanke om medicinsvigt Adskillelse af bivirkninger og psykotiske symptomer (fx akatisi eller psykotisk uro) Mistanke om interaktioner (polyfarmaci) Mistanke om ændring i farmakokinetikken (ældre, børn, patienter med somatisk lidelse) 4 Bivirkninger ved behandling med antipsykotika De fleste bivirkninger kan udledes af antipsykotikas affinitet til forskellige receptorsystemer (Tabel 19 og 20). Tabel 19. De væsentligste bivirkninger ved typiske antipsykotika Bivirkninger Antipsykotika Sedering Autonome EPS Lavdosis + + +++ Middeldosis ++ ++ ++ Højdosis +++ +++ + Plusserne repræsenterer skøn over graden af bivirkninger af antipsykotika baseret på tilgængelig litteratur. Bivirkningerne spiller en væsentlig rolle for såvel livskvalitet som evt. manglende komplians. De kan i vidt omfang undgås ved at tage hensyn til 39
den enkelte patients følsomhed ved valget af medicin og ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje. Det er her væsentligt at være opmærksom på, at den optimale effekt af behandling med antipsykotiske præparater først indtræder efter uger til måneders behandling. Dosistitreringen skal derfor foregå langsomt. Tabel 20. De væsentligste bivirkninger ved atypiske antipsykotika Antipsykotika Sedering Autonome EPS Sulpirid + + +(+) Risperidon + +(+) +(+) Clozapin +++ +++ - Olanzapin ++ +(+) (+) Plusserne repræsenterer skøn over graden af bivirkninger af antipsykotika baseret på tilgængelig litteratur. 4.1 Extrapyramidale bivirkninger (EPS) EPS er en hyppig årsag til manglende komplians. Tidlig diagnosticering og behandling af EPS er vigtig for at modvirke udvikling af irreversible tardive syndromer. EPS eksisterer i 4 former: parkinsonisme, dystoni, dyskinesier og akatisi. Med hensyn til bivirkningernes kliniske billede og en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem receptorantagonisme og bivirkninger henvises til fx Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledende retningslinjer for behandling med antipsykotika. Parkinsonistiske bivirkninger Parkinsonistiske bivirkninger kan optræde fra starten af behandlingen. Bivirkningerne bør resultere i dosisreduktion eller skift til atypisk antipsykotikum. Anvendelse af antikolinerge midler bør minimeres og forbeholdes tilfælde, hvor det på grund af fx svær psykotisk uro er nødvendigt at behandle med større doser i en akut fase, eller tilfælde hvor man ikke kan overgå til atypiske antipsykotika på grund af behov for depotmedicinering eller anden parenteral administration. En anden mulighed er at supplere en depotbehandling med et atypisk præparat med henblik på reduktion af depotdosis. Akut dystoni Akut dystoni ses specielt hos yngre patienter tidligt i behandlingen. Med henblik på at undgå denne ubehagelige bivirkning er det væsentligt fra starten at behandle med “lavest mulige dosis”. Tilstanden behandles effektivt med biperidin parenteralt. Dystoni findes i lighed med dyskinesier i en tardiv form, der kan være irreversibel. 40
Page 1 and 2: Sundhedsstyrelsen Vejledning om beh
Page 4 and 5: Forord Brugen af lægemidler til de
Page 6 and 7: Generel del 1. Indledning .........
Page 8 and 9: 4 Information og samtykke Lov nr. 4
Page 10 and 11: Behandling med antidepressiva 1. Di
Page 12 and 13: hedsgrad, eller om symptomerne er u
Page 14 and 15: Anvendelsen af HDS kan med fordel s
Page 16 and 17: Som tidligere anført går man i IC
Page 18 and 19: va som imipramin, clomipramin, amit
Page 20 and 21: 4 Bivirkninger Hyppigheden af bivir
Page 22 and 23: Tabel 8. Seponeringssymptomer ved S
Page 24 and 25: pigheden begrænser ofte denne beha
Page 26 and 27: 7 Andre indikationer for ordination
Page 28 and 29: Behandling med antipsykotika 1. Ind
Page 30 and 31: Tabel 10. Diagnostiske kriterier fo
Page 32 and 33: 3 Behandlingsstrategi Antipsykotika
Page 34 and 35: Det synes dog at være af lige så
Page 36 and 37: almindelighed vælge at starte beha
Page 38 and 39: under at patienterne informeres gru
Page 42 and 43: Tardive dyskinesier Tardive dyskine
Page 44 and 45: terfulgt af kontrol med 1 måneds m
Page 46 and 47: eceptorer kan udover sedering resul
Page 48: Akut organisk psykosyndrom er beskr
Page 51 and 52: 1 Indledning Behandling af børn me
Page 53 and 54: til børn, inden en medikamentel be
Page 55 and 56: kansk litteratur ADHD (attention de
Page 58 and 59: Bilag 1 Vejledning i brug af Hamilt
Page 60: overanstrengelser, dårlig klimatis

Vejledning om behandling med antidepressiva - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?