Vejledning om behandling med antidepressiva - Sundhedsstyrelsen

6 Ældre patienters specielle forhold
Indikationerne for behandling af ældre patienter med antipsykotika er de
samme som for yngre patienter. Der henvises til kap. 2, 3 og 7. Der er vigtigt
at være opmærksom på, at ældre er specielt følsomme over for såvel antipsykotikas
virkninger som bivirkninger. Dette skyldes formentlig en kombination
af aldersbetinget nedsættelse af aktiviteten af forskellige transmittersystemer
i hjernen og en nedsat udskillelse af farmaka. Behandlingen bør varetages
af eller foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri.
6.1 Præparatvalg
Højdosisstoffer må frarådes i behandlingen af ældre. Bedst egnede er dopaminselektive
stoffer som haloperidol i en lav dosering på 0,5 - 2 mg i døgnet.
Ve d behandling med lavdosis antipsykotika må man imidlertid være opmærksom
på ældre patienters øgede tilbøjelighed til at udvikle EPS i form af
parkinsonisme, akatasi og ikke mindst tardive dyskinesier. Ud over haloperidol
kan andre lav- eller middeldosis præparater anvendes i ekvipotente doser.
Risperidon i lave doser synes ligeledes generelt at tåles godt af ældre patienter.
Selvom præparatet i mindre grad giver anledning til udvikling af EPS
end de typiske antipsykotika, kan også dette stof medføre motoriske bivirkninger,
ligesom der er risiko for udvikling af hypotension pga. affinitet til ? -
receptorer. Klinisk erfaring har vist, at behandling med risperidon i højere
doser kan medføre døsighed. Erfaringerne med olanzapin til ældre er begrænsede.
6.2 Bivirkninger
Såvel den aldersbetingede nedsættelse af bl.a. dopamin- og acetylkolinaktiviteten
i hjernen som den nedsatte udskillelse resulterer i øget følsomhed over
for toksiske virkninger. Hertil kommer, at både organisk hjerneskade og anden
somatisk lidelse øger følsomheden over for antipsykotika, ligesom polyfarmaci
kan give anledning til interaktioner.
Mange ældre patienter er samtidigt i langvarig behandling for somatisk lidelse,
og plasmakoncentrationsmåling skal anvendes ved dosisændringer, komplicerende
somatisk sygdom, ændringer i tilstanden eller ved ordination eller
seponering af andre farmaka. Der skal desuden hos ældre foretages plasmakoncentrationsmåling
i 2. uge efter behandlingens påbegyndelse.
Ældre får hyppigere end yngre parkinsonistiske og dyskinetiske bivirkninger.
Man må endvidere være specielt opmærksom på mulige kardiovaskulære
og autonome bivirkninger. Såvel EPS som orthostatisk hypotension og sedering
kan resultere i ophævelse af gangfunktion, medicininduceret sengeleje
og frakturer. Højdosispræparater med affinitet til kolinerge og histaminerge
44