Århus Kommune Socialforvaltningen Den fremtidige organisering af ...

aldrig må give op. Men hvis man fx arbejder i et familieværksted, må
man så allokere sin tid til de familier, hvor man får de bedste resultater?
Hvordan ved man præcist og hver dag, hvilke familier der skal prioriteres?
Og hvornår et barn er så truet, at det tilsidesætter alt andet. Det vil
altid være en udfordrende vurdering.
Det kan også illustreres landspolitisk i enkeltsager i det offentlige rum. Her
skorter det ikke på skarpe meldinger og overvejelser om ny og strammere
lovgivning. Men ønsker man landspolitisk færre eller flere anbringelser?
Det er der i nyere tid ikke givet et klart svar på. Formentlig af den grund, at
det er meget vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål – ligesom det
i den enkelte kommunes fastlæggelse af serviceniveauet ikke kan stå alene,
om der i udgangspunktet ønskes færre eller flere anbringelser (se også
afsnit 4.3 om serviceniveau). For på bundlinjen ønskes der vel mere stimulerende
og mere trygge rammer for børn og unge generelt.
Det betyder naturligvis ikke, at lighedsgrundsætningen ikke gælder på dette
område. Men det betyder, at opgaven med at sikre lige adgang til hjælp og
støtte er væsentligt mere kompleks og krævende end på kommunale serviceområder,
hvor der hersker en tydelig og klar efterspørgsel fra borgernes
side, og hvor det er meget synligt, om der sker ligebehandling af borgerne.
Disse særlige udfordringer gælder både for det politiske og administrative
niveau.
Gæ lder de konkrete politiske målsæ tninger for udsatte børn i Århus
Kommune stadig?
Sammenlignet med andre kommuner er styringsintentionen og den faglige
retning i de konkrete politiske målsætninger på området for udsatte børn i
Århus Kommune forholdsvis klare og entydige. Målsætningerne er således
kendetegnet ved, at de indeholder konkrete tilkendegivelser om effekt af
indsatsen. Fx hvor mange procent af de børn og unge, der har ulovligt fravær
i skolen og modtager en indsats, må have ulovligt fravær efter 6 måneder.
Det må kun 10 % .
Men på baggrund af analysen må KLK konstatere, at der i hele organisationen
er en markant og udbredt tvivl om, hvorvidt disse målsætninger stadig
gælder. En tvivl, som KLK opfatter som forståelig og velbegrundet på baggrund
af den politiske turbulens og de skiftende signaler, der har kendetegnet
forløbet det seneste år. Det er i denne sammenhæng ikke afgørende,
hvem der præcist har sagt hvad og hvornår – særligt ikke hvis der skal
anlægges et konstruktivt og fremadrettet perspektiv. Det afgørende er, at
der i de offentlige rum er rejst skarp kritik af stort set alt ved organisatio-