Århus Kommune Socialforvaltningen Den fremtidige organisering af ...

More documents

Recommendations

Info

hvor der på baggrund af de konkrete sagsbeskrivelser sker en klassificering af det enkelte barn med henblik på at afgøre, om et givent barn fx har ADHD-lignende udfordringer. Dette kan både afgøre, hvor sagen fordeles, og om der skal tildeles støttetimer i skolen og i givet fald hvor mange. Det skal understreges, at konferencen ikke diagnosticerer i lægefaglig forstand. Der er derimod tale om skønsudøvelse. I en tid hvor der på handicapområdet må siges at herske et diagnosepres fra både familier og behandlingssystemet, forekommer konferencen styringsmæssigt risikabel ud fra KLK´s bedste vurdering. Den generelle vurdering i specialrådgivningerne er således, at tærsklen for, hvornår der gives et ”handicap-stempel”, er forholdsvis lav og stadigt faldende, hvilket nedenstående citat illustrerer. Citat: Jeg synes konferencen er et stort problem . Jeg har oplevet foræ ldre, der egentlig bare ønsker øget støtte til indlæ ring i skolen, og pludselig til deres egen store overraskelse, får at vide at de har et handicappet barn. På den m åde kom plicerer vi som m yndighed fam iliens udfordringer m ere end nødvendigt er, og det har jeg det svæ rt m ed Hertil kommer, at centrene pålægges sagsbehandling på vegne af en anden magistratsafdeling uden nødvendigvis i øvrigt at kende barnet eller familien, hvilket heller ikke øger sammenhængen i kommunens indsats over for de enkelte familier. Det nævnes også fra rådgivernes side, at tidsfristerne for en afgørelse fra konferencen ikke kan overholdes, og at man derfor i stigende omfang omgår konferencen og udbeder sig direkte lægeskøn. KLK kan ikke på baggrund af denne analyse anvise færdige løsninger, men den faglige frustration i centrene i forhold til konferencens indretning og konstruktion er så tilpas udtalt og udbredt, at denne udfordring bør adresseres. Herunder at arbejdsdelingen mellem de to berørte magistratsafdelinger genovervejes med henblik på en mere sammenhængende sagsbehandling. Specialiseringsstrategier i og på tvæ rs af centrene Generelt har det specialiserede børne- og ungeområde, som betegnelsen næsten i sig selv siger, været udsat for et stigende specialiseringspres. Det kan man fortabe sig længe og socialfagligt i. Man kan også blot nøjes med at konstatere, at både ressourcestærke forældre, diagnoseforeninger, uddannelsesinstitutioner og generel evidensmæssig ny viden tilsammen og i
uskøn forening øger kravene til specialiseret faglig viden. Alene af den grund øges presset på både myndighed og foranstaltninger. Det gælder naturligvis også i en kommune af Århus størrelse eller måske snarere i særlig grad. Senest har man fx etableret nye specialiserede og tværgående teams i forhold til særlige målgrupper. Det er KLK´s vurdering, at en samlet specialiseringsstrategi for centrene under ét, naturligt hører hjemme i overvejelserne om den fremtidige organisering. Der kan peges på følgende væsentlige overvejelser: - Skal der ske en horisontal eller vertikal specialisering? Det vil sige; skal et specialiseret team sparre og supervisere – eller skal de overtage selve sagsbehandlingen? Generelt bør det første være hovedreglen og det sidste undtagelsen, da det ellers i udgangspunktet må antages, at den generelle organisering ikke er fagligt bæredygtig. - Hvordan fastholdes en selektiv og gennemtænkt specialiseringsgrad? Specialiseringer udløser per definition næsten altid nye snitflader, og det er ikke nødvendigvis altid hensigtsmæssigt for barnet eller den unge i sidste ende. På den baggrund skal hensynet til henholdsvis specialisering og kontinuitet i sagsbehandlingen balanceres. - Hvad kan løses med kompetenceudvikling inden for generalistrollen – og hvad kræver en egentlig specialisering? Som det flere steder er nævnt i denne rapport, efterspørger medarbejderne på tværs af centrene fælles kompetenceudvikling, hvilket reelt netop nu pågår med arbejdet med fælles faglig praksis jf. Udviklingsplanen. Men det kunne give god mening, at der i dette arbejde også formuleres en egentlig specialiserings- og kompetenceudviklingsstrategi fremadrettet og navnlig, hvis der gennemføres en omorganisering.
Page 1 and 2: Århus Kommune Socialforvaltningen
Page 3 and 4: 1. Indledning og baggrund Byrådet
Page 5 and 6: 2. Analysefelt og metode I dette ka
Page 7 and 8: Udover interviews og workshops indg
Page 9 and 10: Socialcentrene består af i alt fir
Page 11 and 12: Socialcenter Vest Vest rummer som d
Page 13 and 14: 3.4 Socialcentrenes relation til Dr
Page 15 and 16: 4. Hovedindtryk fra interviews og w
Page 17 and 18: så til udtryk i en tydelig fælles
Page 19 and 20: Socialcenter Nord 1. jan 08 31. okt
Page 21 and 22: hængen mellem indsatsen for fælle
Page 23 and 24: strategisk holdning til, at centret
Page 25 and 26: udgangspunkt er et anliggende melle
Page 27 and 28: aldrig må give op. Men hvis man fx
Page 29 and 30: Helt overordnet er det KLK´s indtr
Page 31: gen betyder det, at medarbejdernes
Page 35 and 36: men der eksisterer ikke nogen alter
Page 37 and 38: 5.2 Scenarie 1 - Justeret og harmon
Page 39 and 40: at udnytte det volumenmæssige pote
Page 41 and 42: Ungdomscentret fastholdes, hvilket
Page 43: Herudover gælder principielt de sa

Århus Kommune Socialforvaltningen Den fremtidige organisering af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?