Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted
Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted
Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
138 <strong>Personlighedens</strong> Almene Gmndlag I<br />
At psykologien på den måde rummer to almenpsykologier, kommer forhåbentlig<br />
ikke bag på nogen. Det må den i den tvedelte fase, hvor helheden enten<br />
må opfattes som Gesamtheil eller som Gat1Zheit og derfor fører til to forskellige<br />
samlebestræbelser: almenpsykologien og personlighedspsykologien.<br />
Heraf fremgår imidlertid straks, at betegnelsen personlighedspsykologi er<br />
okkuperet af formlæren og ikke kan frigøres til anden brug. Den <strong>almene</strong> psykologi,<br />
der fokuserer på problemet om subjektets og objektets samtidige sammenhæng<br />
og adskilthed, kan altså ikke uden videre kaldes hverken almenpsykologi<br />
eller personlighedspsykologi. 6<br />
Antropologisk psykologi<br />
Leg med navne kan være sjovt, det oplever alle vordende forældre. Når barnet<br />
er født, og det begynder at haste, så kan navngivningen imidlertid blive lidt af et<br />
hovedbrud.<br />
Det barn, vi taler om - psykologi begrebet som en enhed af sammenhæng og<br />
sammensætning- er blevet bragt til verden. Det er derfor, at vi kan tale om det.<br />
Det er sket adskillige steder i verden, men interessant nok er det også sket i<br />
Danmark, hvad der efter min mening anbringer dansk psykologi i frontlinien af<br />
psykologiens videnskabelige udvikling.<br />
Ligeså interessant er den spontane måde, det nye er kommet til syne på.<br />
Der har nemlig ikke været tale om noget programsat, men derimod et sammenfald<br />
i de forestillinger, som en række mennesker temmeligt uafhængigt af hinanden<br />
("Nej da, mener du også det!") har udviklet i deres arbejde. Det er næsten,<br />
som en Geist har været på spil i dansk psykologi og formet de individuelle<br />
teoretiske forestillinger i en bestemt retning (der vel at mærke ikke kan reduceres<br />
til de ikke ubetydelige fælles udenlandske inspirationskild er). lhvertfald<br />
kunne det være videnskabsteoretisk interessant at undersøge, hvad det er for<br />
fælles forudsætninger, der tilbyder netop dansk psykologi disse nye teoretiske<br />
muligheder. Og det skal jo nok også blive undersøgt, hvis retningen engang bliver<br />
kendt (sweet dreams!) som den danske skole.<br />
Her skynder vi os dog at fremhæve hvis og engang. Det skal nemlig ikke<br />
skjules, at barnet endnu kun er en baby og kan blive offer for den teoretiske<br />
spædbørnsdødelighed længe inden, nogen hører om den.<br />
Hvor spædt og undseligt barnet end er, så skal det dog holdes over dåben.<br />
Da de nye forestillinger er særligt koncentreret ved Psykologisk Institut i Århus<br />
(og da ministeriet forlangte instituttets projekter lyst i køn og knld), påtog man<br />
sig her navngivningens hovedbrud. Resultatet blev navnet - antropologisk psykologi!<br />
Lad os se lidt på denne antropologiske psykologi, der ifølge den stiftende<br />
adresse på det tidspunkt omfattede Boje Katzenelson, Henrik Poulsen, Jens<br />
Mammen, Lars Hem, Siwarn Cawasje og <strong>Niels</strong> <strong>Engelsted</strong> i Århus. Og som -<br />
uden at spørge - identificerede Benny Karpatschof, Ole Dreier, Rolf Kuschel og