Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Erkendelse og Genstand 9
er optaget af genstanden, mens de sidste er optaget af de første. Hvilket er den
kendte skelnen mellem videnskab (som teori om genstanden) og videnskabsteori
(som teori om teori om genstanden).
Som erkendelse af erkendelse står videnskabsteorien naturligvis i bestandig
fare for at blive en filosofisk disciplin snarere end en videnskabelig. Som
eksempel kan nævnes epistemologien, hvis oprindelige betydning er lære om videnskab,
men som i løbet af sin udvikling er blevet forvandlet til en filosofisk
lære, der mere eller mindre eksplicit erklærer erkendelse af objektet (eller objektiv
erkendelse) for principielt umulig. Et synspunkt, der per definition øver
ubodelig skade på den videnskabelige bestræbelse i det omfang, den vinder udbredelse.
På sin rette plads er videnskabsteorien imidlertid yderst nyttig. Den er hævet
et trin over den konkrete videnskabelige forskning og har på dette højere
(meta:-teoretiske) abstraktionsniveau et større overblik, og gennem organisering
og systematisering af erkendelsesresultatet kan den sætte fokus på inkonsistenser,
som videnskaben konkret må løse. Hertil kommer, at den fungerer som et
kampendium (lat. for besparelse), der i kraft af forenklingen og abstraktionen er
den mest praktiske kilde til en hurtig tilegnelse af et fags videnskabelige problemstililinger
og resultater.
Da det først og fremmest er i denne form - lærebogen, at den studerende tilegner
sig sin videnskab, kan det af forståelige grunde let føre til den vildfarelse,
at videnskab er videnskabsteori.
Det er temmeligt vigtigt at forstå, at dette ikke er tilfældet. (Derimod kan
det omvendte godt være tilfældet, men da som et specialområde). At man som
studerende (og dermed også som lærer) nødvendigvis må gøre teorierne til genstand
for sin virksomhed, betyder ikke, at teorien er genstanden for videnskabens
erkendelsesbestræbelse. Videnskabens genstand er altid et konkret forhold
i verden. At dens særlige opgave er at begribe forholdet teoretisk ændrer
intet herpå. Videnskab er en lære for livet og ikke for skolen, kunne man sige.
Omend det må indrømmes, at denne forskel ikke altid er tydelig på et universitet,
der jo også er en skole. Tekstbøger er et uvurderligt redskab, men man må
aldrig glemme det rette forhold mellem tekst og genstand. Det vil sige, at det til
stadighed må være genstanden, som teksten afbilder, og ikke teksten selv, som
man må have for øje.
Tekstvidenskaben må kort sagt ikke gøres til et mål i sig selv eller hæves
over den genstandsvidenskab, der er den videnskabelige erkendelses fabrik.
Uden stadig næring fra genstandsfronten stagnerer nemlig også baglandet.
Uden den stadige konfrontation med den genstridige genstand stivner de overordnede
teoretiske forestillinger og bliver til skematismer. For ordenen i den
videnskabelige erkendelse kan nemlig i sidste ende ikke være andet end genstandens
egen orden, som den genspejles gennem den særlige menneskelige
praksis, som videnskab er. Det er derfor, at der er så god grund til at insistere
på en sammenhæng mellem undervisning og forskning. Hvilket iøvrigt er det