Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Filosof-psykologen Rubinstein 171
Når vi bruger tid på denne historie, så er det af flere grunde. For det første
er det for at fremhæve den væsentlige forskel mellem relationer og forhold.
Det er absolut nødvendigt at foretage en principel skelnen mellem udvendige
og indvendige forbindelser. Der er imidlertid ikke noget at sige til, at distinktionen
i praksis har været svær at fange. Ved relationel vekselvirkning opstår
der syslendske kvaliteter, så det gælder, at helet er mere end summen af delene.
Det samme opstår, når momenter ophæves i et forhold. Også her gælder, at
helet er mere end summen af delene. At det sidste alligevel er noget andet end
det første, har imidlertid været meget svært at få fat i. Hvilket ikke ndndst
skyldes, at det indtil nu har skortet på videnskabelige demonstrationer af det
sidste, mens det første er blevet omhyggeligt gennemarbejdet.
Heri ligger årsagen til, at psykologien blev bestemt som en kybernetisk disciplin
i sovjetisk videnskab (og - fejlagtigt - opfattet som dialektisk materialistisk
funderet). Men problemet (der jo ikke er et filosofisk problem men et genstandsproblem)
kan ikke begrænses til sovjetisk psykologi. Også i den moderne
vestlige psykologi er problemet grundlæggende, og det er en anden grund til at
frembæve det.
Hvad det i princippet drejer sig om, er videnskabeligt at bestemme, hvornår
man har med relationer og hvornår med forhold at gøre (begge dele findes som
sagt). I så godt som alle psykologiens discipliner går man imidlertid stadig ud
fra relationen som grundskema og overser forholdet. Det vil sige, at den videnskabelige
tænkning endnu er fastholdt i en mekanisk ramme. Hvilket giver den
romantiske reaktion, når utilstrækkeligheden af den mekaniske reduktion intuitivt
anes. Det mekaniske og romantiske udspringer altså af vores manglende
evne til at placere relationer og forhold rigtigt.
Den romantiske opfattelse finder vi først og fremmest i personlighedspsykologien,
som vi har set. Det er forståeligt i betragtning af den altdondnerende
bestemmelse af individet som et relationelt system ( vekselvirkningsfeltet af drifter,
motiver, emotioner, erfaringer og oplevelser) anbragt i en relationel ramme
(vekselvirkningsfeltet af de sociale individ-individ relationer). Her siger fornemmelsen
tydeligt, at et eller andet vitalt mangler. Hvad de romantiske personologer
så genindfører som 'personligheden'. Jvnf. f.eks. Stern og Allport
Har man valget mellem - groft sagt - spøgelset i maskinen eller blot maskinen,
så kan man ikke fortænke nogen i at vælge det første.
Den mekanisk-kybernetiske opfattelse finder man til gengæld til overmål i
kognitionspsykologien. Ja, efter 2. verdenskrig er kognitionspsykologi- gennem
tænkere som f.eks. Bruner, Ashby, Miller, Galanter og Pribram - blevet en kybernetisk
psykologi par excellence. Hvad der ikke mindst har spillet en stor
rolle for den psykologiske tænkning ved Psykologisk Institut i Århus.
Indtil midten af 60'erne blev de studerende på det meget kognitionspsykologisk
orienterede psykologiske laboratorium i København opdraget i Københavnerfænomenologiens
tænkning og metode. På det tidspunkt nåede den amerikanske
kognitionspsykologi imidlertid for alvor frem til Danmark, hvor de stu-