Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

KAPITEL3
FRAANALYSE TIL SYNTESE
Fra sammensætning til sammenhæng
Fra analyse til syntese 35
Selv om videnskab altid er spændende, så er der ingen tvivl om, at det videnskabelige
arbejde var særligt spændende i og efter renæssancen, hvor videnskaben
brød den gamle ramme og skabte en ny. Alle kilder fortæller da også, at
netop i denne periode var det europæiske menneske ( såvellærd som læg) optaget
af videnskabelige spørgsmål som næppe før eller siden. Det er ikke uden
grund, at man taler om oplysningstiden. Man kan derfor ikke fortænke en og
anden i at ønske, at han kunne have været med dengang og oplevet den kopernikanske
revolution.
Hører man til dem, der har næret et sådant ønske, så er der imidlertid gode
nyheder. Alle tegn i sol og måne tyder nerniig på, at vi er på vej ind i en ny
renæssance. Det vil sige i en periode, hvor der forestår en revolutionerende
ombrydning i den videnskabelige erkendelse. Hvor videnskaben er på vej til at
bryde fra den abstrakt-analytiske erkendelse til den konkrete udviklingslogiske
erkendelse af genstanden og dens forbindelser.
I fortroppen for denne udvikling (videnskaberne går ikke i takt, men bevæger
sig i deres eget tempo dikteret af genstandens konkrete og praktisk-historiske
blotlægning) finder vi igen fysikken. Hvilket ikke bør forundre. Fysikken
var den første videnskab, der fik greb om den abstrakte analyse, og også den videnskab,
der har perfektioneret den mest. Det må derfor også være den videnskab,
der er mest forberedt på at gå ud over det abstrakt-analytiske og nå erkendelsen
af den konkrete udvikling i den fysiske verden.
Denne bevægelse fra analyse til syntese - fra forestillingen om virkeligheden
som ydre forbindelser mellem adskilte elementer (partikler) til forestillingen
om det værende som en sammenhængende udviklingsproces møder vi i arbejdet
med den store teori om naturkræfternes enhed og udvikling, hvor man nu blot
mangler at få tyngdekraften ordentligt placeret, i arbejdet med blotlægningen af
universets stoflige og energetiske udviklilng, hvor man nu kan beskrive udviklingen
tilbage til de allerførste milliardendedele sekund, og i arbejdet med selve
det fysiske (termodynamiske) grundlag for kvalitativ udvikling. At pioneren på
det sidste område, den russiskfødte belgier Prigogine, har givet en af sine bøger
titlen From Being to Becoming, siger mere end mange ord om det gennembrud,
der er igang.