Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk
Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk
Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ferritiske stå l<br />
Martensitiske stå l<br />
Defekter<br />
De ferritiske rustfrie <strong>stål</strong>s egenskaber ligner "sorte" <strong>stål</strong>s: Der<br />
er en egentlig flydespænding, og sammenlignes de enkleste<br />
ferritiske med de enkleste austenitiske <strong>stål</strong>, har de ferritiske<br />
<strong>stål</strong> ca. 50% højere flydespænding. Brudspændingen for de<br />
ferritiske <strong>stål</strong> ligger på samme niveau som for de austenitiske,<br />
men brudforlængelsen er mindre, ca. 20% .<br />
Rigtig høje styrker opnås med de•martensitiske og udskillelseshærdelige<br />
<strong>stål</strong> : brudspændinger op til 2000 MPa kan opnås.<br />
Disse legeringer, varmebehandlet til maksimal styrke ,<br />
har flydespænding på tæt ved 90% af brudspændingen, og<br />
brudforlængelse nede på 5 til 10% .<br />
Ved sejt brud er mindre defekter ikke særlig vigtige ; mikroskopiske<br />
defekter, selv skarpe revner, afrundes ved flydning .<br />
Det vil sige, at fejl, som ikke kan opdages med vore øjne, evt.<br />
støttet med sædvanlige NDT-metoder som røntgen eller ultralyd,<br />
heller ikke giver anledning til pludselige brud . Derfor<br />
kan flydegrænsen bruges som et pålideligt grundlag for dimensionering<br />
af konstruktioner, når der arbejdes med sej e<br />
materialer.<br />
Ved sprødt brud er selv mikroskopiske defekter altafgørende.<br />
En defekts alvorlighed vokser med kvadratroden af den s<br />
størrelse. Har man altså belastet sit sprøde materiale så me -<br />
get, at en defekt af en vis størrelse giver sig til at vokse, så<br />
udvikler den sig øjeblikkeligt til totalt brud . Brudspændingen<br />
afhænger derfor direkte af størrelsen af den største defekt,<br />
og måler man på et stort antal nominelt ens emner, vise r<br />
brudspændingen som regel variation, fordi der fra fremstillingen<br />
er en statistisk variation af størrelsen af den største fej l<br />
i hvert emne .<br />
I praksis opfører sådan et materiale sig upålideligt, og risik o<br />
for sprødbrud er derfor delvis diskvalificerende for et konstruktionsmateriale<br />
. For f.eks. glas og keramik må man lev e<br />
med sprødheden, og der er da to muligheder: Enten udformer<br />
man sin konstruktion, så de sprøde komponenter ikke<br />
udsættes for trækspændinger (incl. bøjning og vridning) . Eller<br />
man må basere sin beregning på en statistisk vurdering af<br />
defektstørrelser og acceptabel brudrisiko, hvilket som regel<br />
fører til meget lave tilladelige designspændinger .<br />
116