Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

Brintskørhed 4.2 .2
Brintskørhed optræder hyppigst i højstyrke-kulstofstål og i
de martensitiske og udskillelseshærdelige rustfrie stål . Fænomenet
kendes også i højstyrke-aluminiumlegeringer .
Brintindtrængningen sker på samme måde som ved blisterdannelse
.
Brintskørheden medfører, at materialet kan udvise sprødbrud
selv ved spændinger under flydespændingen . For et give t
brintindhold stiger tendensen til brintskørhed med aftagend e
tøjningshastigheder. Den skadelige virkning af en forbigående
brintpåvirkning kan ofte elimineres ved en varmebehandling
(150-200°C), der tillader brinten at diffundere ud igen .
Revnedannelse 4.2 .3
I svært gods kan revnedannelse optræde, hvis der udskille s
molekylært brint i et i forvejen brintskørt materiale . Brinten
kan tilføres materialet allerede under udstøbningen, og d a
opløseligheden af brint aftager voldsomt med temperaturen ,
kan det indre af materialet blive overmættet med brint ve d
stuetemperatur . Ved overfladen når brinten sædvaligvis a t
diffundere ud .
Revnedannelsen sker altid under afkølingen efter en valsning
eller smedning, men aldrig under afkøling efter udstøbning.
Revnerne observeres normalt i de smedede korn eller i
sejringsbånd .
Hydrogenangreb 4.2 .4
Ved temperaturer over 220-350°C vil stål, der er udsat for et
brintpartialtryk på over 7 bar, nedbrydes, idet brinten reagerer
med cementitten under dannelse af methan . Styrken fal -
der samtidig med, at der opstår risiko for revne- eller blæredannelse.
Skaderne som følge af et hydrogenangreb kan ikke
udbedres ved en varmebehandling.
Også kobber kan angribes af hydrogen . Indeholder kobbere t
ilt i form af kobberoxider, kan hydrogenen reagere med ilte n
under dannelse af vanddamp . Vanddampen har en meget la v
diffusionshastighed og forbliver følgelig i kobberet, hvor den
kan give anledning til revne- og blæredannelse .
47