Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Svejseprocedurer. Non-Destructive Testing kundære udskillelser. Højtlegerede duplex rustfrit stål vi l som følge heraf kræve en nøje styring af svejseparametrene for at opnå optimale korrosions- og mekaniske egenskaber . Kontrol med størrelsen af en eventuel forringelse af stålet s sejhed er et vigtigt formål med prøvning af svejseprocedurer . Konstruktionsnormer tager almindeligvis ikke hensyn til denne forringelse; der foreskrives blot de samme minimums - krav for svejsning som for grundmaterialet. Der kan derfor være god grund til at kræve, at grundmaterialet "har noge t at give af" . Samtidig med at en svejsning kan forringe stålets egenskaber væsentligt, medfører svejsningen også en forøget risiko fo r defekter i nærheden af de forringede områder, og konstruk - tionsnormerne foreskriver derfor omfang af NDT og maksimale defektstørrelser. Det skal bemærkes, at disse grænser e r fastsat ud fra, hvad der kan opnås ved godt håndværk . Grænserne har ikke noget at gøre med, hvilke defektstørrelser e n brudmekanisk vurdering kunne vise ville være acceptable . Oxidation, der som følge af farvetoningen i oxiden ofte kaldes anløbning, vil være et problem for zonen omkring svejsesømmen i de rustfrie stål. (Ref. 4) . Afhængig af iltkoncentrationen i gassen over metaloverfladen, tid-temperaturforholdene og muligvis også legeringens sammensætning vil der dannes en oxid med given tykkelse . Hidtidige undersøgelser tyder på en relativ entydig sammenhæng mellem oxidens farvetoning (dvs . tykkelse) og den relative korrosionsbestandighed . Farvetoningen kan således anvendes som kvalitetskriterie. (Ref. 4). Oxidation hæmmes ved at holde iltkoncentrationen lav over metaloverfladen . Eksempelvis kræves max. 25-50 ppm 02 i gassen for at hindre skadelig oxidation ved svejsning i tyndvægget AISI 304 og 316 respektive . (Ref. 4) . Forekommer uacceptabel oxidation efter svejsning, skal der udføres efterbehandling for at fjerne såvel oxid som det underliggende kromfattige lag. Mest effektiv efterbehandling er bejdsning med salpetersyre-flussyrebejdse . Alternativt kan en mekanisk bearbejdning, f .eks. finslibning eller blæsnin g med rent blæsemiddel, anvendes . Det kan anbefales, at passivere det rustfrie stål efter den mekaniske bearbejdning med en salpetersyreopløsning. (Ref. 6) . 160
Nikkellegeringer vil, afhængig af sammensætningen, kunne Nikkellegeringer udvise sekundære udskillelser i forbindelse med svejsning . Svejsning bør derfor foretages med lavest mulig varmeinput . Oxidation i forbindelse med svejsning er ikke et problem fo r materialet, eftersom oxiden primært er nikkeloxid og korrosionsbestandigheden i mindre grad styret af en eventue l kromkoncentration . Der bør dog anvendes beskyttelsesga s også på rodsiden af hensyn til smeltebadets flydeegenskabe r og risiko for indeslutning af dannede oxider og slagger . Titan er, som nævnt i afsnit 10, meget følsomt for reaktion Tita n med atmosfærisk luft . Svejsning skal derfor altid foretage s med beskyttelse af alle opvarmede overflader med inert gas , argon eller argon-helium, med meget høj renhedsgrad (ty - pisk
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
1 Nedbrydningsformer Rustfrit stål
Page 5 and 6:
6 .3 Kølevand og fjernvarmesysteme
Page 7:
13 Ændring af egenskaber ved varme
Page 10 and 11:
der har bidraget til udviklingsarbe
Page 13 and 14:
Nedbrydning af metaller 1 Nedbrydni
Page 15:
Tabel 1 .1 Grundlæggende nedbrydni
Page 18 and 19:
Anderledes forholder det sig, hvis
Page 20 and 21:
Trækprøvning Figur 2 . 3 Trækkur
Page 22 and 23:
2.3.2 Figur 2 . 4 Belastningsspektr
Page 24 and 25:
Udmattelsesgræns e 2 .4 Krybning e
Page 26 and 27:
2 .5 . 1 Fræsnin g Slibning 2.5. 2
Page 28 and 29:
Mikrojet Hårdheden overfladen, vil
Page 30 and 31:
Denne proces kaldes anodeprocessen,
Page 32 and 33:
Et let korroderbart metal som f.eks
Page 34 and 35:
3 .1 . 5 3 .2 3 .2 . 1 3.2.2 Korros
Page 36 and 37:
3.2 .4 3.2.5 flader, men ringe iltt
Page 38 and 39:
den ene legeringsbestanddel korrode
Page 40 and 41:
Figur 3 .4 Effekt af krom på skaln
Page 42 and 43:
Smeltede salte kan opløse det bind
Page 44 and 45:
Figur 3 .8 Effekt af nikkel på kor
Page 46 and 47:
Trykspænding/trækspænding 4 .2 4
Page 48 and 49:
4 .2 . 5 4.3 Dannelse af hydrider E
Page 50 and 51:
MPa MPa 0,35% kulstofstå l los 106
Page 53 and 54:
Miljøparametrenes indflydelse på
Page 55 and 56:
korrosionsbeskyttelse i lukkede anl
Page 57:
Miljøparametrene og de enkelte met
Page 60 and 61:
6 . 1 Kommunevand Kritisk pitting-t
Page 62 and 63:
Figur 6 . 2 CPT-ku rver for forskel
Page 64 and 65:
løsningen, men i mere kritiske til
Page 66 and 67:
neddykkede forhold er de værste, i
Page 68 and 69:
Ilt og klorid Vandbehandlin g Ionby
Page 70 and 71:
6 .5 Hypoklorit sionsresistens bliv
Page 72 and 73:
Organiske stoffer Organiske kemikal
Page 74 and 75:
7.1 .1 Figur 7 . 1 Isokorrosionsdia
Page 76 and 77:
Figur 7 . 3 Isokorrosionsdiagram (0
Page 78 and 79:
7 .3 Saltsyre mentation af material
Page 80 and 81:
Figur 7 . 6 Isokorrosionsdiagram fo
Page 82 and 83:
der anvendes over 5-600°C . Materi
Page 84 and 85:
8 .3 stål og almindelige rustfrie
Page 86 and 87:
0 Vægtemperatur til ca. 60°C, er
Page 88 and 89:
Rustfrie ståls egenskaber er stær
Page 90 and 91:
kalsiumhydroxyd i røggassen i en a
Page 93 and 94:
Rustfrit ståls korrosionsforhold i
Page 95:
spændingskorrosion og grubetæring
Page 98 and 99:
Nedenfor i tabel 10 .1 er vist lege
Page 100 and 101:
inger (N08904 og N08028) . Ni-Cr-Mo
Page 102 and 103:
Højtemperaturbestandighed 10.1.4 N
Page 104 and 105:
Oxidationsmidle r Figur 10 . 3 Korr
Page 106 and 107:
10 .1 .6 Dyre legeringer 10 .2 Ikke
Page 108 and 109:
10.2 .1 ASTM-standardiserde titanle
Page 110 and 111: Figur 10 . 5 Isokorrosionsdiagra m
Page 112 and 113: Figur 10. 7 Isokorrosionsdiagram (0
Page 114 and 115: Fluorider er giftige for titan En a
Page 116 and 117: Ferritiske stå l Martensitiske st
Page 118 and 119: Kornstørrelse Martensit Ferrit Dup
Page 120 and 121: CTO D K , 11 .2 11 .2 . 1 Wöhlerdi
Page 122 and 123: Figur 11 .4 . a Revnelængde som fu
Page 124 and 125: Figur 11 . 6 Korrektionsfaktorer fo
Page 126 and 127: Spændingsintensitet Revnevækst Fi
Page 128 and 129: Ferritiske højtemperaturstål ha r
Page 130 and 131: Tabel 11 .3 .1 Nogle typiske højte
Page 132 and 133: Austenitiske højtemperaturstå l h
Page 134 and 135: Der er en glidende overgan g mellem
Page 136 and 137: Tabel 11 .3.4 Nogle typiske højtem
Page 138 and 139: % 20 - 10 - ü 0 ap~°ö' Po • ~M
Page 140 and 141: Antirivningsstoffer 11 .5 Kavitatio
Page 142 and 143: 12 .1 . 1 Trækspændinge r Figur 1
Page 144 and 145: Figur 12 . 3 Sammenhæng mellem van
Page 146 and 147: Immunitet 12 .1 . 5 Alkaliske medie
Page 148 and 149: 12 .2 .1 12 .2. 2 mm/påvirknin g z
Page 150 and 151: kunne tåle såvel den slidmæssige
Page 152 and 153: Figur 13 . 2 Mulige udskillelser i
Page 154 and 155: 13.3 Udskillelse af andre intermeta
Page 156 and 157: 13.6 Oxidation Nedbrydning af rustf
Page 158 and 159: samtidig en langsommere afkøling .
Page 163 and 164: LME i rustfrit stål, praktiske 1 5
Page 165 and 166: Kontrol/inspektion af anlæg 1 6 De
Page 167 and 168: Supplerende kan det oplyses, at met
Page 169 and 170: som ikke er egnet til magnetoflux-u
Page 171 and 172: • placere et ansva r • udarbejd
Page 173 and 174: Årsager til skader og havarier 16.
Page 175: Liste over "kaldenavne" for rustfri
Page 178 and 179: Iltbetinget korrosion 3 0 Iltindhol
Page 180: Temperatur, spændingskorrosion 143
show all

Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?