Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

samtidig en langsommere afkøling . Der vil således være e n større opholdstid i transformationsintervallet både ved opvarmning og nedkøling . Sammenlignet med en varmebe - En svejseproces er en kortvarig handling i ovn vil en svejseproces generelt udgøre en mege t cyklus kortvarig cyklus . Eftersom transformationerne -udskillelser - ne er styret af diffusion, er det den sammenlagte tid i det kritiske temperaturinterval som afgør omfanget af udskillelser. Flere strenge vil således øge risikoen og krydsende svejse - sømme vil kunne udgøre et specielt problem . Varmepåvirket zone HAZ Smeltet meta l Grovkornet HA Z AISI 304/316 tillader op til max . 0,08% kulstof — stor sensibiliseringsrisiko Imidlertid opvarmes grundmaterialet umiddelbart op til det smeltede materiale så voldsomt, at der kan foregå kornvækst . Samtidig kan den efterfølgende afkøling give en hærdning i de martensitiske stål, eller der kan udfældes uønskede faser. De martensitiske stål er på grund af deres høje legeringsindhold lufthærdende, og som nævnt ovenfor meget sprøde i den hærderde tilstand . De er derfor meget vanskeligt svejselige, der kræves en høj forvarmetemperatur og anløbning a f svejsemetal og HAZ umiddelbart efter svejsning. De ferritiske stål frembyder ingen større svejsetekniske van - skeligheder. Men det er umuligt at undgå, at der bliver en meget grovkornet HAZ lige op til svejsningen, med en meget dårlig omslagstemperatur til følge . Varmebehandling efter svejsningen kan kun forringe egenskaberne yderligere . Anvendelsen af ferritiske stål i svejste konstruktioner er derfo r meget begrænset . De austenitiske stål er meget let svejselige, og svejsningerne får udmærkede mekaniske egenskaber . Ved for stor varmetilførsel kan der udfældes karbider eller intermetalliske faser, som forringer korrosionsegenskaberne . Normale svejseforløb, eksempelvis i godstykkelser under 3- 5 mm, vil ikke medføre sensibiliseringsproblemer i austenitiske rustfrie stål af 18/8 og syrefast type, såfremt kulstofindholdet er under ca. 0,05%, jfr. figur 13 .1. Visse specifikationer, som f.eks. AISI 304 og AISI 316, tillader op til maksimal t 0,08% kulstof. Her vil sensibiliseringsrisikoen være stor undtagen for meget tyndvægget gods . Specificeres L-kvalitet, eksempelvis AISI 304L, vil kulstofindholdet være under 0,03 % C og sensibilisering i praksis ikke en risiko ved svejsning . 158
Tommelfingerregler for sensibilisering for interkrystallins k korrosion er følgende : • Vælges en L-kvalitet eller anden specifikation med max . 0,03% C er der i praksis ingen mulighed for sensibiliserin g ved normal svejsning • Austenitisk rustfrit stål type 18/8 og syrefast med op til max. 0,05% C kan svejses med metoder med høj effektkoncentration, f.eks. TIG, enkelt eller to svejsestrenge uden probleme r • Specifikationer, som f.eks . AISI 304 og AISI 316, som tilla - der max. 0,08% C bør undgås til konstruktioner, som ska l svejses med lysbueprocesse r Sigmafasedannelse vil normalt ikke forekomme ved svejs- Sigmafasedannels e ning af austenitiske rustfrie stål af 18/8 og syrefast type . Ved højtlegerede austenitiske rustfrie stål specielt legeringer med højt molybdænindhold vil der være tilbøjelighed til sigmafasedannelse, såfremt varmeinput ikke holdes lavt . Det opsmeltede materiale vil bl.a. på grund af sejring være meget tilbøjeligt til sigmafasedannelse, og det er nødvendigt, a t overlegere tilsatsmaterialet med nikkel . Intermetalliske faser, som Chi og Laves, udgør ikke et problem ved svejsning i Chi og Laves praktiske legeringer, hvor krom og molybdæn er afbalancere t med kvælstof. Duplex rustfrit stål er generelt let svejselige, blot man over - holder visse krav til tilsatsmateriale og svejseparametre . Duplex rustfrie stål har på grund af den tofasede struktur, o g et relativt højt krom- og kvælstofindhold specielle forhol d omkring transformation . Det relativt hurtige afkølingsforløb ved svejsning medfører en ufuldstændig gendannelse af au - stenit — d .v.s. en øget ferritprocent . Herved falder sejheden, Ferritprocent. og omslagstemperaturen stiger. Samtidig øges risikoen for, at kvælstof i stålet danner nitrider, jf. afsnit 13 .4. Nitrider vi l yderligere sænke sejheden, og samtidig falder korrosionsbestandigheden drastisk. Svejsning af duplex rustfrit stål kræ- Svejsning af duplex rustfrit stå l ver således i modsætning til de austenitiske ikke en begræns- kræver ikke en begrænsning a f ning af varmeinput. Højere varmeinput medfører længere varmeinput transformationstid til rådighed og dermed mindsket ferrit - procent i svejsemetal og HAZ. Der vil dog være øvre grænser, eftersom for lange afkølingstider vil øge risiko for se - 159
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
1 Nedbrydningsformer Rustfrit stål
Page 5 and 6:
6 .3 Kølevand og fjernvarmesysteme
Page 7:
13 Ændring af egenskaber ved varme
Page 10 and 11:
der har bidraget til udviklingsarbe
Page 13 and 14:
Nedbrydning af metaller 1 Nedbrydni
Page 15:
Tabel 1 .1 Grundlæggende nedbrydni
Page 18 and 19:
Anderledes forholder det sig, hvis
Page 20 and 21:
Trækprøvning Figur 2 . 3 Trækkur
Page 22 and 23:
2.3.2 Figur 2 . 4 Belastningsspektr
Page 24 and 25:
Udmattelsesgræns e 2 .4 Krybning e
Page 26 and 27:
2 .5 . 1 Fræsnin g Slibning 2.5. 2
Page 28 and 29:
Mikrojet Hårdheden overfladen, vil
Page 30 and 31:
Denne proces kaldes anodeprocessen,
Page 32 and 33:
Et let korroderbart metal som f.eks
Page 34 and 35:
3 .1 . 5 3 .2 3 .2 . 1 3.2.2 Korros
Page 36 and 37:
3.2 .4 3.2.5 flader, men ringe iltt
Page 38 and 39:
den ene legeringsbestanddel korrode
Page 40 and 41:
Figur 3 .4 Effekt af krom på skaln
Page 42 and 43:
Smeltede salte kan opløse det bind
Page 44 and 45:
Figur 3 .8 Effekt af nikkel på kor
Page 46 and 47:
Trykspænding/trækspænding 4 .2 4
Page 48 and 49:
4 .2 . 5 4.3 Dannelse af hydrider E
Page 50 and 51:
MPa MPa 0,35% kulstofstå l los 106
Page 53 and 54:
Miljøparametrenes indflydelse på
Page 55 and 56:
korrosionsbeskyttelse i lukkede anl
Page 57:
Miljøparametrene og de enkelte met
Page 60 and 61:
6 . 1 Kommunevand Kritisk pitting-t
Page 62 and 63:
Figur 6 . 2 CPT-ku rver for forskel
Page 64 and 65:
løsningen, men i mere kritiske til
Page 66 and 67:
neddykkede forhold er de værste, i
Page 68 and 69:
Ilt og klorid Vandbehandlin g Ionby
Page 70 and 71:
6 .5 Hypoklorit sionsresistens bliv
Page 72 and 73:
Organiske stoffer Organiske kemikal
Page 74 and 75:
7.1 .1 Figur 7 . 1 Isokorrosionsdia
Page 76 and 77:
Figur 7 . 3 Isokorrosionsdiagram (0
Page 78 and 79:
7 .3 Saltsyre mentation af material
Page 80 and 81:
Figur 7 . 6 Isokorrosionsdiagram fo
Page 82 and 83:
der anvendes over 5-600°C . Materi
Page 84 and 85:
8 .3 stål og almindelige rustfrie
Page 86 and 87:
0 Vægtemperatur til ca. 60°C, er
Page 88 and 89:
Rustfrie ståls egenskaber er stær
Page 90 and 91:
kalsiumhydroxyd i røggassen i en a
Page 93 and 94:
Rustfrit ståls korrosionsforhold i
Page 95:
spændingskorrosion og grubetæring
Page 98 and 99:
Nedenfor i tabel 10 .1 er vist lege
Page 100 and 101:
inger (N08904 og N08028) . Ni-Cr-Mo
Page 102 and 103:
Højtemperaturbestandighed 10.1.4 N
Page 104 and 105:
Oxidationsmidle r Figur 10 . 3 Korr
Page 106 and 107:
10 .1 .6 Dyre legeringer 10 .2 Ikke
Page 108 and 109: 10.2 .1 ASTM-standardiserde titanle
Page 110 and 111: Figur 10 . 5 Isokorrosionsdiagra m
Page 112 and 113: Figur 10. 7 Isokorrosionsdiagram (0
Page 114 and 115: Fluorider er giftige for titan En a
Page 116 and 117: Ferritiske stå l Martensitiske st
Page 118 and 119: Kornstørrelse Martensit Ferrit Dup
Page 120 and 121: CTO D K , 11 .2 11 .2 . 1 Wöhlerdi
Page 122 and 123: Figur 11 .4 . a Revnelængde som fu
Page 124 and 125: Figur 11 . 6 Korrektionsfaktorer fo
Page 126 and 127: Spændingsintensitet Revnevækst Fi
Page 128 and 129: Ferritiske højtemperaturstål ha r
Page 130 and 131: Tabel 11 .3 .1 Nogle typiske højte
Page 132 and 133: Austenitiske højtemperaturstå l h
Page 134 and 135: Der er en glidende overgan g mellem
Page 136 and 137: Tabel 11 .3.4 Nogle typiske højtem
Page 138 and 139: % 20 - 10 - ü 0 ap~°ö' Po • ~M
Page 140 and 141: Antirivningsstoffer 11 .5 Kavitatio
Page 142 and 143: 12 .1 . 1 Trækspændinge r Figur 1
Page 144 and 145: Figur 12 . 3 Sammenhæng mellem van
Page 146 and 147: Immunitet 12 .1 . 5 Alkaliske medie
Page 148 and 149: 12 .2 .1 12 .2. 2 mm/påvirknin g z
Page 150 and 151: kunne tåle såvel den slidmæssige
Page 152 and 153: Figur 13 . 2 Mulige udskillelser i
Page 154 and 155: 13.3 Udskillelse af andre intermeta
Page 156 and 157: 13.6 Oxidation Nedbrydning af rustf
Page 160 and 161: Svejseprocedurer. Non-Destructive T
Page 163 and 164: LME i rustfrit stål, praktiske 1 5
Page 165 and 166: Kontrol/inspektion af anlæg 1 6 De
Page 167 and 168: Supplerende kan det oplyses, at met
Page 169 and 170: som ikke er egnet til magnetoflux-u
Page 171 and 172: • placere et ansva r • udarbejd
Page 173 and 174: Årsager til skader og havarier 16.
Page 175: Liste over "kaldenavne" for rustfri
Page 178 and 179: Iltbetinget korrosion 3 0 Iltindhol
Page 180: Temperatur, spændingskorrosion 143
show all

Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?