Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

centdel af brudstyrken, mens flyde- eller 0,2%- spænding
ikke giver en god korrelation med udmattelsesstyrke .
For de blødere legeringer er udmattelsesgrænsen på 45 til
50% af brudstyrken, men jo stærkere materiale eller varme -
behandlingsgrad, jo mindre bliver denne procentsats . For de
stærkeste legeringer er udmattelsesgrænsen nede på 30 ti l
35% af brudstyrken .
For "sorte" stål regner man med, at udmattelsesgrænsen er
nået ved 107 påvirkninger. For de korrosionsbestandige legeringer
skal man ofte op på 108 eller endog 109 påvirkninger,
før udmattelsesgrænsen er nået .
Udvikling af udmattelsesbrud 11 .2 .2
Ved udmattelsespåvirkning af en fejlfri og poleret del vil hovedparten
af dens levetid forløbe, uden at der sker synlig
skade. Indledningsvis sker skadeudviklingen i dislokations -
strukturen inden for de enkelte korn i metallet, og det kan
kun ses ved undersøgelse i elektronmikroskop . Det betyder,
at når revner bliver synlige i en konstruktion, er totalt havar i
som oftest nært forestående .
Dette er illustreret på fig . 11 .4 a og b. Figur 11 .4.a viser, at de t
synlige brudforløb kun tager ca . 5 til 10% af den totale leve -
tid, selv med en meget stor spredning i den oprindelige
størrelse af den "defekt", der udløser bruddet . Som vist i fig .
11 .4.b . er der imidlertid meget stor forskel på det absolutt e
antal af påvirkninger, der overleves før det endelige brud
indtræder.
Den makroskopiske revneudbredelse og restbruddet fører
ofte, men ikke altid, til et karakteristisk udseende af brudfladen
som vist i fig . 11 .5. Med det blotte øje kan man se de såkaldte
"hvilelinier", som opstår ved variationer i belastnings- Hvilelinie r
amplituden, samt det mat udseende restbrud . I Scannin g
Elektron Mikroskop kan man se de såkaldte "striationer", Striatione r
der viser, hvor meget revnen bliver større for hver enkelt på -
virkning . De austenitiske rustfrie stål og nikkellegeringer giver
som oftest meget utydelige striationer.
121