Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

8 .3 stål og almindelige rustfrie ståltyper er i mange tilfælde ikk e væsentligt bedre end for ulegerede stål. Egentlig bedre korrosionsbestandighed opnås kun ved anvendelse af specielle højtlegerede materialer med bl . a. et ekstra højt kromindhold . Den opnåede forbedring af bestandigheden er imidlertid ikke i alle tilfælde tilstrækkelig set i relation til en stærkt forøget materiale og fremstillingspris . Lavtemperatu r Lavtemperatur under ca . 150°C i Lavtemperaturkorrosion kan finde sted på overflader med svovlholdige røggasser temperaturer, der er lavere end dugpunkttemperaturen fo r korrosive bestanddele i røggassen . I svovlholdige røggasse r kan dette finde sted fra ca . 150°C og skyldes kondensation af svovlsyredampe i røggassen. Ved lavere temperaturer kan andre aggressive syrer kondensere eks . saltsyre . Ved røggassens vanddugpunkt vil en begyndende kondensering af røg - gassens vanddampindhold finde sted . Samtidigt vil den resterende indhold af sure bestanddele i røggassen blive kondenserer og opløst heri . Det dannede kondensat vil være surt og i almindelighed udgøre et særdeles korrosivt miljø . I røggasser fra forbrænding af svovlfattige brændsler so m gas, benzin, og biobrændsler spiller et sporadisk indhold a f svovl i røggasserne ikke nogen nævneværdig rolle . Den normalt meget lave koncentration af svovl i disse brændsler medfører dels meget lave koncentrationer i gassen, dels e t lavt syredugpunkt . Der kan derfor i praksis ses bort fra risi - koen for svovlsyrekorrosion i disse typer anlæg . Ved forbrænding af egentlige svovlholdige brændsler som olie og kul, hvor svovlindholdet kan være fra 0,2-1,0% S elle r højere, dannes der under forbrændingen svovldioxid (SO2) og svovltrioxid (SO3) som angivet i de efterfølgende reaktionsligninger, hvor R-S angiver svovl i bundet form i brændslet : R-S + 0 2 -4 SO2 + CO2 + H 20 (100% ) SO 2 + 1/202 -4 SO3 (kat: 0,5 - 2,0%) SO3 + H20 0-> H2SO4 Det primære forbrændingsprodukt er SO2, hvoraf der ved en katalytisk reaktion dannes 0,5-2% SO3. Katalysatorer for den- 84
ne reaktion i en kedel er primært jernoxider og vanadiumoxider. Vanadium findes i varierende mængder i visse fuelolie - typer. Luftoverskuddet i selve flammen influerer ligeledes p å dannelsen af SO 3. Et lille luftoverskud, svarende til en høj CO2% i røggassen, begrænser dannelsen af SO 3 . Medens kogepunktet for svovlsyre ligger på 330°C, vil dug - punktet for svovlsyren i røggassen, som følge af den ringe koncentration og et vandindhold på 5-10 vol% i røggassen, ligge væsentligt lavere, som angivet i figur 8 .3 . Svovlsyreindholdet er normalt ved fyring med fuelolie 8-12 ppm SO 3 og ved gasolie 3-6 ppm SO 3 . —' C 170 160 — 150 — 140 - 130 — 120 — "c 110 - a m ~ 100 — N 90 0, 1 S03 [ppm] 1, 0 10 I I 100 300 En kedel eller en kanalvæg med en overfladetemperatur, de r er lavere end syredugpunktet, vil uanset, om røggassen s temperatur er højere, medføre at der starter en kondensatio n af svovlsyre på overfladen . Mængden og koncentrationen af den svovlsyre, som udkondenserer, vil imidlertid være afhængig af, hvor meget koldere overfladen er end syredug - punktet . En sammenhæng mellem overfladetemperatur, syrenedslagsmængde og korrosionshastigheden på stål er vist på figu r 8 .4. Den kraftigste syrekorrosion fås 20-30°C under syredug - punktet ved 110-120°C, hvor den kondenserede mængde af svovlsyre er størst . Ved lavere temperaturer, fra 80°C og ned 85 Figur 8 . 3 Svovlsyredugpunkt for røggasse r med 5-10-15% H20
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
1 Nedbrydningsformer Rustfrit stål
Page 5 and 6:
6 .3 Kølevand og fjernvarmesysteme
Page 7:
13 Ændring af egenskaber ved varme
Page 10 and 11:
der har bidraget til udviklingsarbe
Page 13 and 14:
Nedbrydning af metaller 1 Nedbrydni
Page 15:
Tabel 1 .1 Grundlæggende nedbrydni
Page 18 and 19:
Anderledes forholder det sig, hvis
Page 20 and 21:
Trækprøvning Figur 2 . 3 Trækkur
Page 22 and 23:
2.3.2 Figur 2 . 4 Belastningsspektr
Page 24 and 25:
Udmattelsesgræns e 2 .4 Krybning e
Page 26 and 27:
2 .5 . 1 Fræsnin g Slibning 2.5. 2
Page 28 and 29:
Mikrojet Hårdheden overfladen, vil
Page 30 and 31:
Denne proces kaldes anodeprocessen,
Page 32 and 33:
Et let korroderbart metal som f.eks
Page 34 and 35: 3 .1 . 5 3 .2 3 .2 . 1 3.2.2 Korros
Page 36 and 37: 3.2 .4 3.2.5 flader, men ringe iltt
Page 38 and 39: den ene legeringsbestanddel korrode
Page 40 and 41: Figur 3 .4 Effekt af krom på skaln
Page 42 and 43: Smeltede salte kan opløse det bind
Page 44 and 45: Figur 3 .8 Effekt af nikkel på kor
Page 46 and 47: Trykspænding/trækspænding 4 .2 4
Page 48 and 49: 4 .2 . 5 4.3 Dannelse af hydrider E
Page 50 and 51: MPa MPa 0,35% kulstofstå l los 106
Page 53 and 54: Miljøparametrenes indflydelse på
Page 55 and 56: korrosionsbeskyttelse i lukkede anl
Page 57: Miljøparametrene og de enkelte met
Page 60 and 61: 6 . 1 Kommunevand Kritisk pitting-t
Page 62 and 63: Figur 6 . 2 CPT-ku rver for forskel
Page 64 and 65: løsningen, men i mere kritiske til
Page 66 and 67: neddykkede forhold er de værste, i
Page 68 and 69: Ilt og klorid Vandbehandlin g Ionby
Page 70 and 71: 6 .5 Hypoklorit sionsresistens bliv
Page 72 and 73: Organiske stoffer Organiske kemikal
Page 74 and 75: 7.1 .1 Figur 7 . 1 Isokorrosionsdia
Page 76 and 77: Figur 7 . 3 Isokorrosionsdiagram (0
Page 78 and 79: 7 .3 Saltsyre mentation af material
Page 80 and 81: Figur 7 . 6 Isokorrosionsdiagram fo
Page 82 and 83: der anvendes over 5-600°C . Materi
Page 86 and 87: 0 Vægtemperatur til ca. 60°C, er
Page 88 and 89: Rustfrie ståls egenskaber er stær
Page 90 and 91: kalsiumhydroxyd i røggassen i en a
Page 93 and 94: Rustfrit ståls korrosionsforhold i
Page 95: spændingskorrosion og grubetæring
Page 98 and 99: Nedenfor i tabel 10 .1 er vist lege
Page 100 and 101: inger (N08904 og N08028) . Ni-Cr-Mo
Page 102 and 103: Højtemperaturbestandighed 10.1.4 N
Page 104 and 105: Oxidationsmidle r Figur 10 . 3 Korr
Page 106 and 107: 10 .1 .6 Dyre legeringer 10 .2 Ikke
Page 108 and 109: 10.2 .1 ASTM-standardiserde titanle
Page 110 and 111: Figur 10 . 5 Isokorrosionsdiagra m
Page 112 and 113: Figur 10. 7 Isokorrosionsdiagram (0
Page 114 and 115: Fluorider er giftige for titan En a
Page 116 and 117: Ferritiske stå l Martensitiske st
Page 118 and 119: Kornstørrelse Martensit Ferrit Dup
Page 120 and 121: CTO D K , 11 .2 11 .2 . 1 Wöhlerdi
Page 122 and 123: Figur 11 .4 . a Revnelængde som fu
Page 124 and 125: Figur 11 . 6 Korrektionsfaktorer fo
Page 126 and 127: Spændingsintensitet Revnevækst Fi
Page 128 and 129: Ferritiske højtemperaturstål ha r
Page 130 and 131: Tabel 11 .3 .1 Nogle typiske højte
Page 132 and 133: Austenitiske højtemperaturstå l h
Page 134 and 135:
Der er en glidende overgan g mellem
Page 136 and 137:
Tabel 11 .3.4 Nogle typiske højtem
Page 138 and 139:
% 20 - 10 - ü 0 ap~°ö' Po • ~M
Page 140 and 141:
Antirivningsstoffer 11 .5 Kavitatio
Page 142 and 143:
12 .1 . 1 Trækspændinge r Figur 1
Page 144 and 145:
Figur 12 . 3 Sammenhæng mellem van
Page 146 and 147:
Immunitet 12 .1 . 5 Alkaliske medie
Page 148 and 149:
12 .2 .1 12 .2. 2 mm/påvirknin g z
Page 150 and 151:
kunne tåle såvel den slidmæssige
Page 152 and 153:
Figur 13 . 2 Mulige udskillelser i
Page 154 and 155:
13.3 Udskillelse af andre intermeta
Page 156 and 157:
13.6 Oxidation Nedbrydning af rustf
Page 158 and 159:
samtidig en langsommere afkøling .
Page 160 and 161:
Svejseprocedurer. Non-Destructive T
Page 163 and 164:
LME i rustfrit stål, praktiske 1 5
Page 165 and 166:
Kontrol/inspektion af anlæg 1 6 De
Page 167 and 168:
Supplerende kan det oplyses, at met
Page 169 and 170:
som ikke er egnet til magnetoflux-u
Page 171 and 172:
• placere et ansva r • udarbejd
Page 173 and 174:
Årsager til skader og havarier 16.
Page 175:
Liste over "kaldenavne" for rustfri
Page 178 and 179:
Iltbetinget korrosion 3 0 Iltindhol
Page 180:
Temperatur, spændingskorrosion 143
show all

Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?