Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Spændingsintensitet Revnevækst Figur 11 . 7 Revnevæksthastighed som funktion af vidden af variationerne i spændingsintensitet for austenitiske rustfrie stål i luft ved stue - temperatu r Paris' lov I kapitel 11 .1 blev beskrevet, hvorledes påvirkningen ved en revnespids beskrives ved en kombination af spændingen og revnedybden, den såkaldte spændingsintensitet . Helt analogt gælder for en spænding, der varierer med amplituden M : OK = Y•OQ•1 5 hvor AK nu er spændingsintensitets -amplituden, mens a og Y som før er hhv. revnedybden og en konstant, der beskriver geometrien i øvrigt . I stedet for Wöhler- kurvern es r afsættes AK, og i stedet for antal påvirkninger til brud benyttes revnetilvækst pr. påvirkning, og man får en kurve som fig . 11.7. I midterområdet gælder en simpel potens-sammenhæn g mellem revnevækst-hastighed og AK, kaldet Paris' lov : 126 ' QKL Spændings intensitet vidde, OK, MPa m~rz (Logaritmisk skala ) da/dN = A * (OK) m
Når OK bliver så stor, at belastningen nærmer sig den statisk kritiske spændingsintensitet, bliver revnevæksten pr. påvirkning meget stor; i den yderste grænse naturligvis totalt brud for en påvirkning . Ved meget små OK sker der ingen revnevækst, så der er altså Tærskel-spændingsintensitet en form for udmattelsesgrænse AK, . Desværre er den så lav, at den er praktisk uacceptabel som designgrundlag. Den e r desuden meget besværlig at bestemme, for der skal enormt mange påvirkninger til, før der er sket en målelig revnevæks t ved påvirkninger lige over AK, . Det er bemærkelsesværdigt, at det spredningsbånd, der e r vist på fig. 11.7, omfatter data fra alle de enkleste austenitiske rustfrie stål (typer AISI 304, 309, 316, 321, 348) og både store og små kornstørrelser . Det ser altså ud til, at i lighed med de "sorte" stål har mikrostrukturen betydning for AK, og K c , men ikke for revnevæksthastigheden . Design på grundlag af de traditionelle Wöhler-kurver, evt . Skadebedømmelse korrigerede med hensyn til svejsekategori, er så indarbejdet Inspektionsinterva l og erfaringsmæssigt velfungerende, at man næppe foreløbi g vil benytte brudmekanik til nydesign . Men til bedømmelse af defekter, som opdages i eksisterende konstruktioner, er brud - mekanikken det eneste værktøj . Krybning Krybning af højtemperaturstå l Højtemperaturstål er stål, hvor man har optimeret de egenskaber, der er påkrævede ved arbejdstemperaturer på 500 - 1000°C. Ved disse temperaturer er diffusionen i stålet hurtig, hvorfor de diffusionsstyrede processer bliver virksomme . Stålet begynder eksempelvis at krybe under trækpåvirkning , dvs. stålet bliver langsomt, men vedvarende længere . Diffusionen styrer også mikrostrukturens stabilitet, hvilket kan medføre ændringer i stålets egenskaber — oftest mod det værre — ved lang tids ophold ved høje temperaturer . Endelig vil høje temperaturer kraftigt øge miljøets påvirkning af stålet, og korrosion — herunder oxidation — vil medføre kraftig e overfladeangreb eller revnedannelse . 11 .3 11 .3 . 1 Udover disse langsomme forandringer af stålproduktets di- Høje temperaturer sænker flydemensioner og egenskaber, sker der ved temperaturforøgelsen spændingen og øger krybningen , oxidationen og korrosione n 127
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
1 Nedbrydningsformer Rustfrit stål
Page 5 and 6:
6 .3 Kølevand og fjernvarmesysteme
Page 7:
13 Ændring af egenskaber ved varme
Page 10 and 11:
der har bidraget til udviklingsarbe
Page 13 and 14:
Nedbrydning af metaller 1 Nedbrydni
Page 15:
Tabel 1 .1 Grundlæggende nedbrydni
Page 18 and 19:
Anderledes forholder det sig, hvis
Page 20 and 21:
Trækprøvning Figur 2 . 3 Trækkur
Page 22 and 23:
2.3.2 Figur 2 . 4 Belastningsspektr
Page 24 and 25:
Udmattelsesgræns e 2 .4 Krybning e
Page 26 and 27:
2 .5 . 1 Fræsnin g Slibning 2.5. 2
Page 28 and 29:
Mikrojet Hårdheden overfladen, vil
Page 30 and 31:
Denne proces kaldes anodeprocessen,
Page 32 and 33:
Et let korroderbart metal som f.eks
Page 34 and 35:
3 .1 . 5 3 .2 3 .2 . 1 3.2.2 Korros
Page 36 and 37:
3.2 .4 3.2.5 flader, men ringe iltt
Page 38 and 39:
den ene legeringsbestanddel korrode
Page 40 and 41:
Figur 3 .4 Effekt af krom på skaln
Page 42 and 43:
Smeltede salte kan opløse det bind
Page 44 and 45:
Figur 3 .8 Effekt af nikkel på kor
Page 46 and 47:
Trykspænding/trækspænding 4 .2 4
Page 48 and 49:
4 .2 . 5 4.3 Dannelse af hydrider E
Page 50 and 51:
MPa MPa 0,35% kulstofstå l los 106
Page 53 and 54:
Miljøparametrenes indflydelse på
Page 55 and 56:
korrosionsbeskyttelse i lukkede anl
Page 57:
Miljøparametrene og de enkelte met
Page 60 and 61:
6 . 1 Kommunevand Kritisk pitting-t
Page 62 and 63:
Figur 6 . 2 CPT-ku rver for forskel
Page 64 and 65:
løsningen, men i mere kritiske til
Page 66 and 67:
neddykkede forhold er de værste, i
Page 68 and 69:
Ilt og klorid Vandbehandlin g Ionby
Page 70 and 71:
6 .5 Hypoklorit sionsresistens bliv
Page 72 and 73:
Organiske stoffer Organiske kemikal
Page 74 and 75:
7.1 .1 Figur 7 . 1 Isokorrosionsdia
Page 76 and 77: Figur 7 . 3 Isokorrosionsdiagram (0
Page 78 and 79: 7 .3 Saltsyre mentation af material
Page 80 and 81: Figur 7 . 6 Isokorrosionsdiagram fo
Page 82 and 83: der anvendes over 5-600°C . Materi
Page 84 and 85: 8 .3 stål og almindelige rustfrie
Page 86 and 87: 0 Vægtemperatur til ca. 60°C, er
Page 88 and 89: Rustfrie ståls egenskaber er stær
Page 90 and 91: kalsiumhydroxyd i røggassen i en a
Page 93 and 94: Rustfrit ståls korrosionsforhold i
Page 95: spændingskorrosion og grubetæring
Page 98 and 99: Nedenfor i tabel 10 .1 er vist lege
Page 100 and 101: inger (N08904 og N08028) . Ni-Cr-Mo
Page 102 and 103: Højtemperaturbestandighed 10.1.4 N
Page 104 and 105: Oxidationsmidle r Figur 10 . 3 Korr
Page 106 and 107: 10 .1 .6 Dyre legeringer 10 .2 Ikke
Page 108 and 109: 10.2 .1 ASTM-standardiserde titanle
Page 110 and 111: Figur 10 . 5 Isokorrosionsdiagra m
Page 112 and 113: Figur 10. 7 Isokorrosionsdiagram (0
Page 114 and 115: Fluorider er giftige for titan En a
Page 116 and 117: Ferritiske stå l Martensitiske st
Page 118 and 119: Kornstørrelse Martensit Ferrit Dup
Page 120 and 121: CTO D K , 11 .2 11 .2 . 1 Wöhlerdi
Page 122 and 123: Figur 11 .4 . a Revnelængde som fu
Page 124 and 125: Figur 11 . 6 Korrektionsfaktorer fo
Page 128 and 129: Ferritiske højtemperaturstål ha r
Page 130 and 131: Tabel 11 .3 .1 Nogle typiske højte
Page 132 and 133: Austenitiske højtemperaturstå l h
Page 134 and 135: Der er en glidende overgan g mellem
Page 136 and 137: Tabel 11 .3.4 Nogle typiske højtem
Page 138 and 139: % 20 - 10 - ü 0 ap~°ö' Po • ~M
Page 140 and 141: Antirivningsstoffer 11 .5 Kavitatio
Page 142 and 143: 12 .1 . 1 Trækspændinge r Figur 1
Page 144 and 145: Figur 12 . 3 Sammenhæng mellem van
Page 146 and 147: Immunitet 12 .1 . 5 Alkaliske medie
Page 148 and 149: 12 .2 .1 12 .2. 2 mm/påvirknin g z
Page 150 and 151: kunne tåle såvel den slidmæssige
Page 152 and 153: Figur 13 . 2 Mulige udskillelser i
Page 154 and 155: 13.3 Udskillelse af andre intermeta
Page 156 and 157: 13.6 Oxidation Nedbrydning af rustf
Page 158 and 159: samtidig en langsommere afkøling .
Page 160 and 161: Svejseprocedurer. Non-Destructive T
Page 163 and 164: LME i rustfrit stål, praktiske 1 5
Page 165 and 166: Kontrol/inspektion af anlæg 1 6 De
Page 167 and 168: Supplerende kan det oplyses, at met
Page 169 and 170: som ikke er egnet til magnetoflux-u
Page 171 and 172: • placere et ansva r • udarbejd
Page 173 and 174: Årsager til skader og havarier 16.
Page 175: Liste over "kaldenavne" for rustfri
Page 178 and 179:
Iltbetinget korrosion 3 0 Iltindhol
Page 180:
Temperatur, spændingskorrosion 143
show all

Nedbrydningsformer, rustfrit stål, nikkel, titan - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?