Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Jeg vurderer, at det i praksis betyder, at det er nødvendigt med et afsnit, hvor jeg kort redegør for
den humanistiske videnskabshistorie frem til 1819, hvor Menneskets aandelige Natur og Væsen
udkommer. Da det er nødvendigt at præsentere Sibberns værker i den videnskabshistoriske
kontekst, hvori de hører hjemme, og som er mere eller mindre nødvendig for overhovedet at forstå
de ontologiske og erkendelsesteoretiske præmisser for den tids videnskab og dermed at forstå
Sibberns værker. Afsnittet vil kun være redegørende, og jeg baserer mig her overvejende på lødig
sekundærlitteratur, og afsnittet vil ikke rumme noget overraskende for den læser, der er orienteret i
emnet. Dog har jeg læst de første 50 sider af den nævnte bog af Treschow for at orientere mig lidt i
Sibberns forgængers værk om samme emne, og derfor baserer jeg mig her på primærlitteratur. I
projektdesignet fremgår, hvilke af tidens videnskabsfolk jeg har valgt at fremhæve. 9
Ligeledes ser jeg mig nødsaget til i særskilte afsnit at præcisere Sibberns ontologiske position, som
den fremgår i Menneskets aandelige Natur og Væsen, med henblik på at få frem i lyset, på hvilket
grundlag han baserer sig. 10 Dette afsnit vil udgøre udgangspunktet for besvarelsen af spørgsmål 1.
Bjarne Troelsen, var at finde enheden bag eller identiteten imellem det bevidsthedsmæssige og det materielle. (Klausen,
1998, 117 og 140-142), (Pahuus, Red., 2001, 14-20)
Man kan så mene, at ambitionen er håbløs eller at de ’idealistiske’ filosoffers ambitioner om at slå bro imellem
virkelighedens to aspekter ikke lykkedes, men de fleste vil helt sikkert mene, at de prøvede, og hvis vi vil forstå denne
periodes videnskab, må vi være villige til at prøve at forstå dem, som de ønskede at blive forstået, hvilket jeg kan
konkludere under henvisning til Gadamers teori om ’forståelseshorisonter’ og ’horisontsammensmeltning’. Det betyder,
at både denne undersøgelse og læsningen heraf kræver af os, at vi i det mindste er villige til at anerkende, at den
ontologiske position, som Sibbern repræsenterer, er en position, som er mulig at have, og at det formentlig var en
almindelig antagelse i perioden, og derfor må vi tage denne ontologiske position seriøs, hvis vi vil beskæftige os med
tidens videnskab på andet end et overfladisk plan.
Som en tilføjelse til hvad jeg har skrevet om, at vores tid er domineret af en materialistisk ontologi, så er det på sin
plads at nævne, at en af vor tids betydningsfulde alternative ontologiske grundantagelse til materialismen er den
moderne fænomenologi, som Husserl grundlagde, og som Heidegger og Gadamer er repræsentanter for. (Pahuus, 1975,
113-119) Det betyder, at undersøgelse i forbindelse med spørgsmål 1 baserer sig på en fænomenologisk ontologi. Jeg
nævnte ikke denne position i sammenhæng med de øvrige, da Klausen i stedet nævner fænomenologien som et
væsentligt supplement til de øvrige ontologiske grundpositioner. (Klausen, 1998, 288-298)
9 Vedrørende sine kilder til Menneskets aandelige Natur og Væsen oplyser Sibbern i fortalen, at han kun sjældent
direkte har anført kildehenvisninger og de få, der er ’..maatte heller være blevne borte. Man har ikke Anledning til paa
et eller andet bestemt Sted i et Skrivt at anføre saadane Forfattere, hvis Grundtanker, om man end just ikke aldeles er
gaaet ind i deres Fremstillingsmaade, ligge til grund overalt. Man har dem for meget at takke, til at kunne anføre dem
her eller der. ’ (Sibbern, 1819, Fortalen, X) De forfattere, som Sibbern mener at være helt i overensstemmelse med, er
Platon, Kant, Fichte, Schelling, Steffens og Jean Paul, samt visse unavngivne digtere, som en psykolog også har meget
at takke for. Fortalen afsluttes med ordene; ’ei heller behøves vel, at den Hellige Skrivt nævnes, da dens store
Indflydelse paa mit psychologiske Studium vel maa forstaae sig af sig selv.’ (Sibbern, 1819, Fortalen, X) Sibbern mener
åbenbart selv, at det, han skriver, er helt i overensstemmelse med disse angivne kilder. Treschow er ikke nævnt her som
én, han er helt enig med, men er derimod nævnt et enkelt sted, da Sibbern er uenig med ham. (Sibbern, 1819, 314)
10 Sibberns ontologiske position er ikke anderledes i Psychologisk Pathologie, og derfor er redegørelsen for denne, som
den fremgår af Menneskets aandelige Natur og Væsen, også gældende for den. Dette baserer jeg på, at der i
Psychologisk Pathologie er utallige henvisninger til forgængeren. Andet bind er bogstavelig talt i fortsættelse af den
første. Der er ikke tale om, at Sibbern har ændret synspunkt.
10