Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

ende er af egoistisk art. Dette andet trin er uden tvivl sammenfaldende med et menneske, som Sibbern beskriver i Menneskets aandelige Natur og Væsen før den selvovertagelsesproces, der er forbundet med tilegnelse af selvbevidsthed, personlig frihed og ansvar osv. Andet hovedtrin – forstands- eller fornufttilskyndelsen Et menneske på dette dannelsesniveau burde handle efter: ’..den Tilskyndelse, som indtræder, naar Overvejelse og Eftertænkning føre til at handle af Indsigt og erkendte Grunde, og derfor at følge visse eengang fattede faste Beslutninger, og altsaa at handle efter Grundsætninger..(..).. Det er her, i denne Intelligentsens og Frihedens Sphære, at Attraaen opklarer sig til at vorde en egentlig Villie, og at det viser sig, at Mennesket ikke blot i det Enkelte kan ville og fatte Beslutning, men ogsaa i det Hele en vis Grundvillie hos ham kan danne og befæste sig.’ (Sibbern, 1828, 63) Med den forklaring kan vi se, at det, Sibbern her skriver om, er i forlængelse af, hvad vi allerede har set på som den ret ideelle personlige udvikling, som det fremgik af Menneskets aandelige Natur og Væsen, hvor den enkelte overtager sig selv, opnår selvbevidsthed, og hvor samvittigheden får sin egentlige betydning, da personen i kraft af sin selvbevidsthed nu også erkender det gode som godt, det skønne som skønt, osv., som fornuften fremstiller for denne enkelte, og som ledsages af etisk handlen. 37 Dette trin deler Sibbern her i endnu et hovedtrin, hvor det fornuftige er mere integreret i personligheden. Tredje hovedtrin - karaktertilskyndelsen Sibbern skriver, at et menneske, der således er behersket af fornuftstilskyndelse, ikke af den grund hverken kan eller skal ophøre med at være underlagt naturtilskyndelsen. Sibbern mener åbenbart at for at undgå, at naturtilskyndelser og fornuftstilskyndelser skal stå i modsætning til hinanden, skal disse tværtimod gensidigt befrugte hinanden og blive en anden af fornuft gennemtrængt natur. 38 (Sibbern, 1828, 64-65) Sibbern skriver om dette: 37 Det er uden tvivl også i direkte forlængelse af Kants morallov, hvad vi har set i både Menneskets aandelige Natur og Væsen og nu igen med lidt andre ord her i Psychologisk Pathologie. Søren Kierkegaards tænkning om æstetikere og etikere (Kierkegaard, 1999, 110) er uden tvivl også i direkte forlængelse af disse aspekter af Sibberns psykologi. Sibbern benævner endda også anden og tredje hovedtrin som etikkens standpunkt, og det fjerde som det religiøse standpunkt. (Sibbern, 1828, 66) I betragtning af hvor kendt Kierkegaard er blevet, er det i grunden mærkeligt, at Sibbern er gået helt i glemmebogen. Hvor mange ved, at skabelonen for Kierkegaards univers befinder sig i Menneskets aandelige Natur og Væsen fra 1819? 38 Når Sibbern her betænker modsætningen og ophævelsen af den modsætning, der kan forekomme imellem, hvad der kan være naturligt at gøre, og hvad man som etisk handlende væsen mener man skulle gøre, så er det næppe forkert, at Sibbern her mener at befinde sig i overensstemmelse med Paulus’ brev til romerne 7. 18-19 eller i hvert fald forholder sig til samme emne: ’Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.’ 40
’..hvad reen og klar Indsigt og Erkendelse lærer og fordrer eller medfører, skal saaledes udvikle sig af vor Natur og igjen gaa over i vor Natur, og gribes og omfattes af den Tilskyndelse, som, kommende frem af sig selv, ogsaa af sig driver Livet fremad, at det erkendte Høiere bliver os til en anden Natur, ved aldeles at gaae over i Tilbøjeligheden.’ (Sibbern, 1828, 64-65) Forskellen på andet og tredje hovedtrin er vist, at her på det tredje hovedtrin gør den enkelte ikke lidt modstræbende, hvad han ved, han burde, men gør det her umiddelbart, glad og gerne, da naturlig lyst, erkendelse og vilje er helt i overensstemmelse med hinanden. Fjerde hovedtrin – livet i Gud Ganske som i Menneskets aandelige Natur og Væsen realiseres personligheden i fuldt flor ved Guds ånd. Sibbern opererer dog her med to former for religiøsitet. Det første trin er en kristendom, hvor et menneske har en idé om Gud, den anden er, når et menneske er gennemtrængt af Guds egen ånd: Væsenhedens trin På dette trin leves livet i kraft af individets idé om Gud. (Sibbern, 1828, 65-66) Nådens trin Dette egentlige kristne liv er kendetegnet ved at være: ’..naar hele Livet saaledes bevæges og gjennemtrænges af Det, som er høiere, end baade Naturen og Friheden, men til hvis Aabenbarelse baade Natur og Frihed skulle tjene, det Guddommelige og Evige, at Guddommen selv kan siges at opfylde Sjæl og Sind, Hjerte og Aand, og at Tilskyndelsen føles og elskes og helligholdes som Guddommens egen actuelle altopfyldende Tilstedeværelse i Menneskets Indre..(..).. i Kraft af Guds umiddelbare Impuls og Leven i os.’ (Sibbern, 1828, 65) 41
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Ind
Page 3 and 4: 1b. Hvordan er begreberne ’indivi
Page 5 and 6: omantik og fik et i øvrigt et afd
Page 7 and 8: Et Udkast til en Psychologie. Psych
Page 9 and 10: forhindrer forståelsen af den ande
Page 11 and 12: Projektdesign, operationalisering o
Page 13 and 14: der især skildres i forgængeren,
Page 15 and 16: Ligeledes vurderer Holberg heller i
Page 17 and 18: Heinrich Steffens Steffens var fød
Page 19 and 20: lydes i et og alt, og at konsekvens
Page 21 and 22: 0a. Sibberns ontologiske position,
Page 23 and 24: selvskabelige Hele, hvori Familien
Page 25 and 26: mener Sibbern, at målet med psykol
Page 27 and 28: Ud over væremåde og væsen bestå
Page 29 and 30: I menneskets indre verden 26 vælde
Page 31 and 32: Når Sibbern skriver om denne selvo
Page 33 and 34: tilstrækkeligt nuancerede følelse
Page 35 and 36: ’Overalt viser sig Ensidigheden o
Page 37 and 38: Med andre ord så formes attråen h
Page 39: Konklusion: De pathologiske fænome
Page 43 and 44: Litteraturliste Primær litteratur
Page 45 and 46: Sibbern, Frederik Christian, (1828)
Page 47 and 48: Hvidt, Kristian, (2004), ’Danmark
Page 49 and 50: Ørsted, Børge, (1965), ’J. P. M

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?