Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

ende er af egoistisk art. Dette andet trin er uden tvivl sammenfaldende med et menneske, som
Sibbern beskriver i Menneskets aandelige Natur og Væsen før den selvovertagelsesproces, der er
forbundet med tilegnelse af selvbevidsthed, personlig frihed og ansvar osv.
Andet hovedtrin – forstands- eller fornufttilskyndelsen
Et menneske på dette dannelsesniveau burde handle efter:
’..den Tilskyndelse, som indtræder, naar Overvejelse og Eftertænkning føre til at handle af Indsigt
og erkendte Grunde, og derfor at følge visse eengang fattede faste Beslutninger, og altsaa at handle
efter Grundsætninger..(..).. Det er her, i denne Intelligentsens og Frihedens Sphære, at Attraaen
opklarer sig til at vorde en egentlig Villie, og at det viser sig, at Mennesket ikke blot i det Enkelte
kan ville og fatte Beslutning, men ogsaa i det Hele en vis Grundvillie hos ham kan danne og befæste
sig.’ (Sibbern, 1828, 63)
Med den forklaring kan vi se, at det, Sibbern her skriver om, er i forlængelse af, hvad vi allerede har
set på som den ret ideelle personlige udvikling, som det fremgik af Menneskets aandelige Natur og
Væsen, hvor den enkelte overtager sig selv, opnår selvbevidsthed, og hvor samvittigheden får sin
egentlige betydning, da personen i kraft af sin selvbevidsthed nu også erkender det gode som godt,
det skønne som skønt, osv., som fornuften fremstiller for denne enkelte, og som ledsages af etisk
handlen. 37 Dette trin deler Sibbern her i endnu et hovedtrin, hvor det fornuftige er mere integreret i
personligheden.
Tredje hovedtrin - karaktertilskyndelsen
Sibbern skriver, at et menneske, der således er behersket af fornuftstilskyndelse, ikke af den grund
hverken kan eller skal ophøre med at være underlagt naturtilskyndelsen. Sibbern mener åbenbart at
for at undgå, at naturtilskyndelser og fornuftstilskyndelser skal stå i modsætning til hinanden, skal
disse tværtimod gensidigt befrugte hinanden og blive en anden af fornuft gennemtrængt natur. 38
(Sibbern, 1828, 64-65)
Sibbern skriver om dette:
37 Det er uden tvivl også i direkte forlængelse af Kants morallov, hvad vi har set i både Menneskets aandelige Natur og
Væsen og nu igen med lidt andre ord her i Psychologisk Pathologie. Søren Kierkegaards tænkning om æstetikere og
etikere (Kierkegaard, 1999, 110) er uden tvivl også i direkte forlængelse af disse aspekter af Sibberns psykologi.
Sibbern benævner endda også anden og tredje hovedtrin som etikkens standpunkt, og det fjerde som det religiøse
standpunkt. (Sibbern, 1828, 66) I betragtning af hvor kendt Kierkegaard er blevet, er det i grunden mærkeligt, at
Sibbern er gået helt i glemmebogen. Hvor mange ved, at skabelonen for Kierkegaards univers befinder sig i Menneskets
aandelige Natur og Væsen fra 1819?
38 Når Sibbern her betænker modsætningen og ophævelsen af den modsætning, der kan forekomme imellem, hvad der
kan være naturligt at gøre, og hvad man som etisk handlende væsen mener man skulle gøre, så er det næppe forkert, at
Sibbern her mener at befinde sig i overensstemmelse med Paulus’ brev til romerne 7. 18-19 eller i hvert fald forholder
sig til samme emne: ’Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre
det gode formår jeg ikke; thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.’
40