Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

forhindrer forståelsen af den anderledes forståelseshorisont, medmindre man er indstillet på i nogen
grad at sætte sig ud over egen horisont. (Køppe, Red., 1995, 118-121)
Praktiske konsekvenser heraf for denne undersøgelse, hvad angår den ontologiske og
videnskabshistoriske tradition, som Sibbern befinder sig i og selv baserer sig på
Set i det perspektiv er Sibberns værker udtryk for både tidstypiske og helt sikkert egne antagelser.
Det vil sige, at under undersøgelsen vil jeg og med mig min forståelseshorisont møde aspekter af
den forståelseshorisont, der er Sibberns og den tid og det miljø, han levede i. En kvalitativ-
hermeneutisk undersøgelse er på den måde altid et møde imellem to forståelseshorisonter, da ingen
er uhildet, neutral og fordomsfri i mødet med den forståelseshorisont, som kilderne er udtryk for og
udgør. Derfor kaldes Gadamers fortolkningsvidenskab også for den perspektivistisk-hermeneutiske
metode, da alle ’altid-allerede’ på forhånd har et perspektiv, hvoraf størstedelen er ikke-bevidst, og
en samvittighedsfuld undersøgelse af kilder må derfor indebære en grad af sammensmeltning
imellem horisonter. 7 (Olsen, 2003, 160-161)
Sibberns værker fra 1819 og 1828 er udtryk for hans særegne fortolkning af menneskets indre liv,
men er i høj grad også udtryk for tidens videnskabelige forståelseshorisont, hvor Danmark står i
særlig gæld til Tyskland. Koch skriver i forordet til Den danske idealisme på side 11 og 12, at
tidens videnskab praktisk talt er ubegribelig uden et vist kendskab til den tyske videnskabshistorie,
idet der gøres brug af en terminologi, der både fremstiller og baserer sig på en særlig ontologi,
hvilket vil sige en særlig opfattelse af virkelighedens beskaffenhed. 8
7 Udtrykket ’altid-allerede’ stammer fra Heidegger, men anvendes også af Gadamer, således er udtrykket en fagterm
indenfor videnskabsfilosofien. (Lübcke, Red., 1989, 131-136)
8 Ontologi er en filosofisk disciplin, hvorunder der arbejdes med tilværelsens store spørgsmål som: ’Er verden af
materiel eller åndelige natur?’, ’Har mennesket en fri vilje eller er det blot et produkt af arv og miljø og derfor
forudbestemt til at handle på én ganske bestemt måde?’ (Klausen, 1998, 12) Ifølge Søren Harnow Klausen er de
ontologiske grundpositioner; dualisme, materialisme, idealisme og dobbeltaspektteorien. Dualismen er den ontologiske
position, at virkeligheden antages at bestå af to uafhængige og forskellige ontologiske regioner, det materielle og det
bevidsthedsmæssige. Materialisme er den position, hvor virkeligheden grundlæggende antages at være materiel, hvilket
vil sige, at den tilsyneladende ikke-materielle bevidsthed i den sidste ende antages at være identisk med en særlig slags
fysiske fænomener. Idealismen er den grundantagelse, at alt, hvad der eksisterer, dybest set er af bevidsthedsmæssig
natur, og de materielle ting derfor dybest set er fremtrædelsesformer for en ikke-materiel værensform.
Dobbeltaspektteorien betegner den position, hvor grundantagelsen er den, at bevidsthed og det materielle ikke er absolut
forskellig, men blot er to forskellige måder, hvorpå den samme virkelighed fremtræder, og at der grundlæggende er
identitet imellem disse to fremtrædelsesmåder. (Klausen, 1998, 38-39)
Jeg nævner dette, da der er uenighed om, hvorvidt de tyske og danske idealister er idealister eller tilhængere af
dobbeltaspektteorien. Når disse idealister betegnes som idealister, er det næppe uafhængigt af, at den eller de, der har
bedømt disse ’idealister’ som idealistiske, selv er materialister. Vi orienterer os, som børn af vores tid, overvejende
materialistisk, og set fra et materialistisk synspunkt bliver det nærliggende at betragte alle ikke-materialistiske
positioner som idealistiske, som er den mest radikale modsætning til en materialistisk position, da man som materialist
er tilbøjelig til at se alle gradbøjninger af det bevidsthedsmæssige som overflødig.
Hvis vi spurgte Sibbern og de øvrige ’idealister’, om de selv så sig som idealister i den betydning af begrebet, som
Klausen har, så ville en del af disse idealister og Sibbern formentlig protestere, da deres bestræbelse, ifølge Klausen og
9