Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

vurdere og herpå træffe valg og har dermed muligheden for at handle frit, det vil sige i
overensstemmelse med sine egne valg. Det etiske potentiale for mennesket er, at det kan lade sig
være styret af mål, der ikke ligger i umiddelbar forlængelse af dets behov, begær, drifter og ønsker.
Kants morallov eller påståede anledning til at blive et frit handlende væsen er, at du skal handle
sådan, at du kan ønske, at din handling bliver en almen lov eller med andre ord, at man altid handler
forbilledligt. En anden variant af moralloven lyder: ’Du skal handle således, at du altid bruger
menneskeheden, både i din egen person og i enhver andens, også som (for)mål og aldrig kun som
middel.’ (Wolf, 1997, 37) Kants etik er på den måde nøje sammenhængende med forestillingen om
en fri vilje.
Kants filosofi vandt indpas i Danmark omkring 1790 og blev hurtigt tidens modefilosofi, der greb
de unge studerende ved universiteterne, hvor der også forelæstes over Kants filosofi. I 1790’erne
måtte man forholde sig til Kant, hvis man ville være en del af den videnskabelige diskussion ved
Københavns Universitet og de dertilhørende miljøer. (Jensen, Red., 1980, 36-40) Kants filosofi blev
for eksempel i Danmark i 1790’erne med A. S. Ørsted som den betydeligste repræsentant anvendt
som baggrund for et betydeligt forsvar for kirken og kristendommen, der især siden regeringsskiftet
i 1784 havde været udsat for bastante angreb. A. S. Ørsted anvendte Kants lære til at argumentere
for, at det guddommelige ikke kan fattes ved hjælp af fornuften. 12 (Feldbæk, 1998, 242-244)
De tyske idealister
Kants dualisme imellem de to verdener, som mennesket er borger i, søgtes i tiden efter ham
overvundet af især tyske filosoffer som Schiller, Schelling og Ficthe i 1800-tallets første tredjedel.
Disse idealistiske filosoffers ambition var at overvinde kløften imellem Kants erfaren for os og
tingene i sig selv eller de modsætninger, som den franske revolution var en demonstration af;
fornuftens idealer og den træge virkelighed, som tilsyneladende ikke var begribelig ved hjælp af
fornuften. Dualismen måtte erstattes af en monisme, og det vil sige en teori, der bedre formår at
forklare sammenhængen eller identiteten i mellem verden, som den erfares i bevidstheden, og som
den beskrives videnskabeligt, og som den i øvrigt er i sig selv. Bestræbelserne gik på at finde
enheden bag disse to sfærer eller to modsætninger. Denne enhed søgtes indfanget ved hjælp af
begreber som ’det absolutte’, ’ånden’, ’ideen’. (Jessen, Red., 1999, suppl. materiale, 1-5)
I Danmark introduceredes idealismen eller romantikken, som allerede nævnt i indledningen, især af
Steffens ved en forelæsningsrække i København, der begyndte d. 11. november 1802 (Koch, 2004,
33), men jeg vil her kort vende tilbage til Steffens i forlængelse af, hvad jeg skrev i indledningen.
12 Kants antagelser om virkelighedens beskaffenhed implicerer rigelig plads til antagelsen om, at der eksisterer en Gud
eller noget guddommeligt eller oversanseligt, da selv den forelæggende sansbare empiriske virkelighed kun er
tilgængelig for den menneskelige bevidsthed, netop som den perciperende bevidsthed lader den empiriske verden sig
fremstille. Da det som så er umuligt at erkende verden, som den er i sig selv, så bliver det nemmere at forestille sig
eksistensen af det ikke sansbare, og det var rundt regnet også A. S. Ørsteds argumentation i striden.
(Koch, 2003, 49)
16