Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

I menneskets indre verden 26 vælder det indefra kommende universelle liv frem og skaber det
særegne ved individet, da det universelle naturliv optages hos individet i overensstemmelse med
dets grundform, ’saa at dens hele Virken i Organismen bestemmes ved dennes Ejendommelighed’.
(Sibbern, 1819, 26)
Forestillingen er den, at det er uhyre vigtigt, at det universelle liv sætter sig igennem eller virker
igennem individet i overensstemmelse med dets grundform, da det netop er måden, hvorpå det
universelle liv kommer til live i den enkelte, hvilket nærmest er nødvendigt, da netop det at være
besjælet af livet på den måde er forudsætningen for at gøre sig et billede af verden og andre
mennesker, som faktisk svarer til måden, hvorpå dette og disse er i sig selv. Det vil sige, at den
enkeltes personlige udvikling eller dannelse i heldig retning eller individets realisering af det
potentiale, som den individuelle grundform udgør, hvilket vil sige en grad af personlig
selvrealisering, er en forudsætningen for at erkende verden, som den er, og at danne ægte
forestillinger om andres karakter og hjerte og dermed fatte ægte tillid til og kærlighed til disse.
(Sibbern, 1819, 215-219)
Igen levner Sibbern den fornemmeste plads til Vor Herre, når han skriver:
’Den højeste Universalitet endeligen er den, hvortil vi komme ved Herrens egen evige Ånd, hvorved
al Værens og Væsenheds Kilde og Centrum nu ogsaa træder ind i den Enkelte. Men ogsaa kun paa
dette Trin indtræder den ægte frie og absolutte, over alt Endeligt ophøjende, Personlighed.’
(Sibbern, 1819, 66)
Den største personlighed udfoldes ved Guds ånd, og på den måde tenderer Sibberns psykologi vist
imod en slags kristen mystik. Idealet for personlighed som ved Guds ånd sker almindeligvis ikke af
sig selv. Muligheden, for at den gudsgivne tro kan komme til udfoldelse i én, skal der kæmpes
noget med, og en selvstændig indsats er også påkrævet (Sibbern, 1819, 62), og dette er forbundet
med selvbevidsthed. Som undersøgelsen er skredet frem, har vi nu et indblik i de mere centrale
begreber, der ligger til grund for, hvordan Sibbern fremstiller ’personlighed’ i dette værk. Dog må
det hidtil fremstillede ses i sammenhæng med, hvad der følger i det efterfølgende afsnit, da
individet ikke dannes til personlighed, uden at det har opnået en grad af selvbevidsthed.
Personlig frihed
Selvbevidsthed
Det, der ligger til grund for det åndelige liv, er bevidstheden, der viser sig som en indre selvskuen,
hvor den enkelte gør sig selv til objekt for sig selv. Denne subjektets gøren sig til objekt for sig selv
26 Sibbern anvender også udtrykket ’mikrokosmos’. (Sibbern, 1819, 26)
29