Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

Forord Jeg har valgt at gøre Sibberns psykologiske værker fra 1819 og 1828 til kilder for, hvordan man i akademiske kredse i en lang periode i 1800-tallet omtrent har opfattet begreberne individ, personlighed og personlig frihed, netop da disse værker og indholdet af disse i meget høj grad blev anvendt på Københavns universitet og dermed må anses som en fælles akademisk reference for, hvordan disse fænomener blev sat på begreb. I hvert fald har generationer af akademikere været tilhørere til forelæsninger, hvor Sibbern har forelæst i psykologi, og indholdet af disse forelæsninger må have afspejlet, hvordan Sibbern i sine værker om emnet fremstillede disse fænomener. Stort set alle studerende, der ankom til Københavns universitet i perioden 1813 til 1869, har måttet tilegne sig dele af Sibberns psykologi, da de skulle til eksamen i emnet for at gennemføre det filosofikum, der var portalen til de videre universitetsstudier. Specialet vedrører også, hvordan psykologien opstår som en akademisk disciplin på Københavns Universitet, men som hjemhørende under filosofien. Da Sibbern formulerer hele sin psykologi og dermed også begreberne individ, personlighed og personlig frihed i overensstemmelse med sin fortolkning af kristendommen, så tenderer Sibberns psykologi imod at være en religionsfilosofi med vægten på dets betydning for det antropologiske, og på visse steder bevæger han sig ind på områder, der ellers varetages af teologer. Derfor kommer dette speciale til at omhandle emner og begivenheder, som jeg vil betegne som hjemhørende under dansk religionshistorie. Indledning Romantikken – nationen, folket og individet Claus Bjørn skriver i bogen Danmarkshistorien, bind 10, 1800-1850 på side 165, at romantikken var ’en epoke i europæisk kulturhistorie, der strakte sig fra sidst i 1700-tallet til ind i 1830’rne’. Bjørn skriver videre om romantikken, at bevægelsen i øvrigt er svær at sætte på formel, men at den indebar et budskab om at frigøre jeg’et i forhold til dagligdagen og fornuften ved hjælp af fantasi og inspiration, der skulle løfte mennesket ind i en oplevelse af en altomfattende guddommelig sammenhæng, som gennemtrængte alle levende væsner. (Bjørn, 2003, 165) I den romantiske litteratur opdagedes folket, og det jævne menneske ’repræsenterede ofte ..(..).. det ideale, ureflekterede liv i pagt med den guddommelige ordning, som ikke mindst naturen var udtryk for’. (Bjørn, 2003, 166) Romantikken fik vidt forskellige udformninger rundt omkring i Europa, men i Danmark, hvor romantikken slog igennem i årene efter 1800, var romantikken fuldstændigt domineret af den tyske 4
omantik og fik et i øvrigt et afdæmpet og harmonisøgende præg, der farvede både litteratur, kunst og videnskabelig tænkning. Romantikken havde også i Danmark stor gennemslagskraft, blandt andet ved at en lang række centrale begreber som personlighed, frihed, menneske- og samfundssyn og nationalitet her bliver givet et meningsindhold, som rækker langt ind i en senere tid. 1 (Bjørn, 2003, 165-168) Bjørn skriver, at romantikken blev introduceret i Danmark ved Heinrich Steffens’ forelæsningsrække i København, der indledtes den 11. november 1802 (Bjørn, 2003, 169), hvor der sad mange af den kommende tids kulturpersonligheder og videnskabsmænd som tilhørere. Iblandt andre Adam Oehlenschläger, Steen Steensen Blicher, Jakob Peter Mynster, Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, Hans Christian Ørsted, Anders Sandøe Ørsted og Frederik Christian Sibbern. 2 (Korsgaard, 2004, 208) Steffens bringer historiefilosofien til Danmark, og forestillingen er den, at der er en parallel sammenhæng imellem individet, nationen og hele menneskeslægten: ’Som det enkelte Menneskes Tilværelse er en Række af Tildragelser, hvis indvortes foreenende Princip hans inderste Væsen selv er, saaledes bestaar Nationernes Historie af en Række afvexlende Begivenheder, i hvilke det enkelte Individs falder med – og den hele Menneskeslægt, Nationerne selv i deres Conflict, drives gjennem tusendfold Forandringer til et Maal, som ingen kjender. I denne uendelige Vexelvirkning, hvis indvortes skabende Princip er os ubekjendt, virker hele Menneskeslægten tvingende paa enkelte Nationer og Nationerne tvingende paa ethvert enkelt Individ. Men det enkelte Menneske selv, med en Frihed i sin Barm, som vel kan kues, nedtrykkes – selv til et ukjendeligt Minimum – men aldrig ganske udryddes, virker, med større eller mindre Kraft tilbage paa sin Nation – fra sin Nation paa hele Menneskeslægten. Ved denne Vexelvirkning af det Hele paa det Enkelte, af det Enkelte paa det Hele, fremstaar et identisk Billede – Historien, som forudsætter den hele Natur, som Grundvolden for al endelig Tilværelse, og hele Menneskeslægten som Udtrykket for hiin Vexelvirkning selv.’ (Korsgaard, 2004, 213, hvor han citerer fra Steffens: Indledning til Philosophiske Forelæsninger i København, 1803, s. 91) 1 Det, jeg her har skrevet i forbindelse med romantikken og dens indtog i Danmark, er ikke kontroversielt. Mogens Pahuus giver udtryk for helt tilsvarende opfattelser (Pahuus, Red., 2001, 6-7), det samme gør Ove Korsgaard (Korsgaard, 2004, 142-144) og Lorenz Rerup. (Feldbæk, Red., 1991, bind 2, 331-332) 2 At sætte Steffens’ optræden i København som den skelsættende begivenhed for romantikkens indførelse er der stort set enighed om. Pahuus skriver i bogen Punktnedslag i dansk livsfilosofi på side 6: ’De første årtier af 1800-tallet er præget af den romantiske filosofi..(..).. Den romantiske filosofi introduceredes frem for alt af H. Steffens, men også naturforskeren Hans Christian Ørsted bidrog markant hertil.’ Carl Henrik Koch og Korsgaard peger ligeledes på Steffens som hovedskikkelsen i forbindelse med indførelsen af romantikken i Danmark. (Koch, 2004, 33), (Korsgaard, 2004, 205-206 ) 5
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Ind
Page 3: 1b. Hvordan er begreberne ’indivi
Page 7 and 8: Et Udkast til en Psychologie. Psych
Page 9 and 10: forhindrer forståelsen af den ande
Page 11 and 12: Projektdesign, operationalisering o
Page 13 and 14: der især skildres i forgængeren,
Page 15 and 16: Ligeledes vurderer Holberg heller i
Page 17 and 18: Heinrich Steffens Steffens var fød
Page 19 and 20: lydes i et og alt, og at konsekvens
Page 21 and 22: 0a. Sibberns ontologiske position,
Page 23 and 24: selvskabelige Hele, hvori Familien
Page 25 and 26: mener Sibbern, at målet med psykol
Page 27 and 28: Ud over væremåde og væsen bestå
Page 29 and 30: I menneskets indre verden 26 vælde
Page 31 and 32: Når Sibbern skriver om denne selvo
Page 33 and 34: tilstrækkeligt nuancerede følelse
Page 35 and 36: ’Overalt viser sig Ensidigheden o
Page 37 and 38: Med andre ord så formes attråen h
Page 39 and 40: Konklusion: De pathologiske fænome
Page 41 and 42: ’..hvad reen og klar Indsigt og E
Page 43 and 44: Litteraturliste Primær litteratur
Page 45 and 46: Sibbern, Frederik Christian, (1828)
Page 47 and 48: Hvidt, Kristian, (2004), ’Danmark
Page 49 and 50: Ørsted, Børge, (1965), ’J. P. M

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?