Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

heraf, så er det ingen overdrivelse, at der er meget fokus på individet. Da hovedtanken i Steffens
naturfilosofi er; ’at den iboende udviklingstendens i naturen er en tendens mod stadig større
individualisering med det menneskelige individ som det endelige mål’. (Pahuus, Red., 2001, 22)
Dog er det ikke gennemsnitsmenneskets lod at udfolde sin individualitet. Den, der alene bekymrer
sig om dagen og vejen, vil ikke vise sig lydhør overfor det eviges åbenbaring i sig og vil derfor
være tilbøjelig til at underkaste sig tidsånden, og den enkeltes individualitet vil så formentlig kun
vise sig indirekte, for eksempel i form af en dårlig samvittighed, som man kan prøve at se bort fra,
eller hvis man i et ’sandhedens øjeblik’ kommer til at sige sin mening, men fortryder i det øjeblik,
man hører sig selv sige det, hvorefter man ’glatter ud’ og forklarer, og alle lader det ’være glemt’.
(Pahuus, Red., 2001, 23)
At udfolde sin individualitet kræver et etisk engagement, da prisen kan være den, at man bringes i
konflikt med sine omgivelser, og det stiller således den enkelte i den situation, at man må vælge
imellem det mere risikable at følge sin overbevisning eller at smyge sig udenom, og her ser vi uden
tvivl en arv fra Kants etik.
Jeg tør godt konkludere, at når individualisering er en iboende tendens i naturen, og udfoldelsen af
det enkelte menneskelige individs særegenhed med dets mulige ’klarsyn’ er det alting stræber imod,
og disse fænomener ligeledes er i overensstemmelse med Guds hensigt med sine skabninger, så
bliver en form for individualistisk selvudfoldelse og selvrealisation givet alle tænkelige former for
legitimitet og er et fænomen, der er svært at komme udenom, og studiet af det menneskelige væsen
kommer til at fremstå som uhyre væsentligt.
Steffens havde håbet at blive indsat i det ledige professorat i filosofi ved Københavns universitet.
Det skete ikke, da hertug Frederik Christian af Augustenborg, den ledende skikkelse i Universitetets
styrelse, mente, at Steffens fordrejede hovederne på de unge studerende, og i stedet blev den mere
besindige Treschow den ny professor i filosofi fra 1803. (Koch, 2004, 34), (Korsgaard, 2004, 208)
Om Steffens ligefrem skulle fordreje de københavnske hoveder, ved jeg ikke, men han vakte opsigt
og inspirerede flere. 14 Oehlenschläger blev under Steffens ophold så inspireret, at han samtidigt
hermed udgav en digtsamling med den nye romantiske farve. (Bjørn, 2003, 169) Det er ligeledes
sandsynligt, at den kommende biskop fra 1834-54 på Sjælland, Mynster, fik et personligt religiøst
gennembrud i 1803, hvor Steffens skulle have været den åndelige fødselshjælper. Mynsters
religiøse klarsyn skulle, ifølge ham selv, have bestået i en personlig og inderlig oplevelse af, at
samvittigheden var et vidnesbyrd om Guds realitet, og at denne samvittighed uden forbehold må
14 Sibbern, der i 1802 var 17 år, forlod dog Steffens forelæsninger, da han mente det foredragne var galskab. (Koch,
2004, 88)
18