Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

mener Sibbern, at målet med psykologien er i samarbejde med teologer og kirken at skabe
forudsætninger for gode protestanter, eller også mener han, at hensigten med psykologien er at
befordre mennesker, hvor idealet er det samme; mennesker der frimodigt handler ikke kun betænkt
på sig selv. Det betyder også, at det menneskelige individ og denne usynlige åndelige sfære, som er
psykologiens genstand, bliver tilkendt en central plads i Sibberns ontologi som det forbindende
punkt, hvor livet går ud i både rækken af sjælelige og legemlige fænomener.
De uorganiske ting
Afslutningsvist vil jeg skrive, at i Sibberns ontologi bliver de uorganiske ting ikke anset for at være
levende, men Sibbern mener, at selv her synes en tendens til individualisation at være til stede.
Dette kan iagttages ved krystaller under deres vækst, ’at de uddanne sig til en aldeles i sig selv
afsluttet form’. (Sibbern, 1819, 30)
1a. Hvordan er begreberne ’individ’, ’personlighed’ og ’personlig
frihed’ udlagt i Sibberns Menneskets aandelige Natur og Væsen
fra 1819?
I omkring den sidste 2/3 del af Menneskets aandelige Natur og Væsen redegøres for, hvad Sibbern
kalder de ’trende første Hovedgjenstande for den nu følgende psychologiske Udvikling, og under
dem henhører alt, hvad man plejer at omfatte med Udtrykket: menneskelige Sjæleevner’. (Sibbern,
1819, 128) De tre hovedgenstande, som Sibbern anvender de sidste godt 200 sider af bogen på at
undersøge, er erkendelsen, følelsen og viljen. (Sibbern, 1819, 128) Hver af de tre hovedgenstande
undersøges i hver deres kapitel, og meget af min her efterfølgende redegørelse for Sibberns begreb
om individ, personlighed og personlig frihed har Sibbern i Menneskets aandelige Natur og Væsen
fremstillet under disse undersøgelser af erkendelsen, følelsen og viljen.
Sibbern skriver, at ved siden af denne gruppe af psykologiens hovedgenstande findes der tillige en
anden hovedgruppe, som Sibbern kalder de pathologiske, hvormed han mener læren om drifter,
affekter og lidenskaber. (Sibbern, 1819, 128) Denne hovedgruppe kræver dog sin egen
undersøgelse, som Sibbern skriver, han vil udføre senere. 23 (Sibbern, 1819, 128)
Det, der er vigtigt, er, at Sibberns fremstilling af også begreberne individ, personlighed og personlig
frihed i Menneskets aandelige Natur og Væsen er en fremstilling af, hvad der:
23 Hvilket Sibbern netop gør i Psychologisk Pathologie. Helt skarpt opdelt udfører Sibbern nu ikke sin undersøgelse. I
afsnittet, hvor jeg redegør for de egoistiske følelser eller jeghedsfølelser, som han fremstiller disse i Menneskets
aandelige Natur og Væsen, dér har Sibbern taget hul på de pathologiske fænomener, som ellers burde høre under
Psychologisk Pathologie.
25