DUFTMARKETING Oplevelser med en ekstra sans - Dansk ...

når de begge netop er produkter af analysen og ikke ville kunne
virkeliggøres før den.” (Merleau-Ponty, 2009, s. XI)
Merleau-Ponty mener altså at menneskets perception af verden, analyseres idet man
indtager sansninger af den. Dette er inden en endelig erkendelse har fundet sted.
Vi forstår dette, som at erkendelse foregår på den måde at subjektet først indtager
sansninger, dernæst analyserer disse sansninger og at denne analyse fører til erkendelse.
Med Husserls begreb, kunne denne erkendelse kaldes for den naturlige indstilling.
Det er derfor umuligt at undersøge verden og fænomeners verden, uden en indre
analyse, netop fordi de erfarede fænomener, er produkter af en indre analyseproces.
Når vi nu skriver at der foregår en indre analyse, er det egentlig ikke helt korrekt, for
Merleau-Ponty skelner nemlig ikke mellem en indre og en ydre verden. Han beskriver
forholdet mellem det enkelte individs indre verden og den virkelige verden på
følgende måde:
”Det virkelige er et robust stof, det afventer ikke vore domme for at
annektere de mest overraskende fænomener eller for at forkaste vores
mest sandsynlige forestilling. (…) Sandheden ”bor” ikke alene i det
”indre menneske” eller rettere sagt: der er ikke noget indre menneske,
mennesket er i verden, det er i verden, det erkender sig selv.” (Merleau-
Ponty, 2009, s. XII).
I fænomenologien anerkender Merleau-Ponty altså den menneskelige tankegang,
som værende en del af verden. Den menneskelige perception er derfor ikke et udtryk
for en enestående sandhed, men for en perspektivistisk og analyserende del af verden.
Og derfor er det også dér at man i fænomenologien tager sit udgangspunkt, hvilket vi
vil komme ind på i det nedenstående, hvor det i højere grad er den metodiske anvendelse
af fænomenologien vi fokuserer på.
Fænomenologisk metode
I Husserls filosofi sætter man parentes omkring spørgsmålet om, hvordan tingene i
virkeligheden er. I stedet fokuserer man på, hvordan subjekter erfarer fænomener. I
en fænomenologisk undersøgelse må man derfor forsøge at reducere sine forudindtagede
holdninger, sin naturlige indstilling, til de undersøgte fænomener.
I vores projekt betyder dette, på et metodisk plan, at vi vil anskue duftmarketing som
et fænomen. Det er altså for os ikke interessant at undersøge duftens kemiske processer,
fysiske formler eller økonomiske fakta. Vi vil i stedet fokusere på subjekter og
SIDE 22 FÆNOMENOLOGI
KAPITEL 4