DUFTMARKETING Oplevelser med en ekstra sans - Dansk ...

Analyse kaffebar
Vi vil i dette afsnit analysere et interview med marketingskoordinator Anita fra en dansk
kaffebarkæde, som er repræsenteret forskellige steder i landet. De anvender ikke duft,
men har dog haft det i overvejelserne men i sidste ende valgt det fra.
Dette interview er foregået via mail korrespondance, hvilket betyder at nogle af svarene
er kortere, og knap så uddybende i forhold til nogle af de resterende interviews.
Indledende spurgte vi til, hvordan denne kaffebarkæde opfatter duftmarketing, og om de
selv kunne finde på at anvende det. Ydermere bad vi dem uddybe hvad grunden er til at
de ikke anvender det:
“At duft (kunstigt genereret via en maskine) anvendes aktivt til at eks. på
forskellige tider af dagen at udsende forskellige dufte. Eks duften af nybagt
brød om morgen[…] Vi har haft det i overvejelserne. Men har valgt ikke
at bruge det. Vi har prioriteret de naturlige dufte” (bilag 15)
Anita giver udtryk for hendes forståelse af duftemarketing, som er at det er genereret
kunstigt af en maskine. Hun giver efterfølgende udtryk for at de har fravalgt
duftmarketing, da de i stedet prioriterer de naturlige dufte. Vi tolker at hun sætter et
modsætningsforhold op: Kunstigt generede dufte vs. naturlige dufte. Vi forstår det,
således at de (kaffebarkæden) er bevidste, om at dufte har en effekt. Også naturlige dufte.
Dermed anvender de duft i forbindelse med deres brand, men som sagt prioriteres de
naturlige dufte, der er i en kaffebar.
Anita udtaler endvidere, til spørgsmålet om deres holdning til generel anvendelse af
duft i marketingssammenhænge:“Som udgangspunkt foretrækker vi det ægte/nautlige/
ærlige”(bilag 15). I dette citat bliver der igen lagt vægt på den ”naturlige” duft. Denne gang
konnoteres flere ting til duften, nemlig ægte og ærlig. Modsætningsforholdet mellem
kunstigt genereret og naturlig duft forstærkes. Vi tolker herudfra at Anitas definition på
kunstigt genereret duft, og den form for marketing er uærlig, uægte eller unaturlig.
På baggrund af disse iagttagelser mener vi at kunne underbygge at kaffebaren, indenfor
Mary Douglas’ kulturelle typologi, kan identificeres som overvejende enklavistisk. Dette
kan også underbygges ud fra Mary Douglas’ begreber om rent og urent, idet begreberne
konstituerer en anvendelig opdelingsmetode. Enklavisten engagerer sig i en form for
universel etik, og dette stemmer også overens med at det er en opdelingsmetode, der
kan dele rent og urent, rigtig og forkert. Vi mener samtidig det er en opdeling i, hvad
der er rigtigt og forkert i forhold til, hvad der er ægte og uægte. Selvom kaffebarkæden
i sidste ende er materialistisk orienteret, idet de er en virksomhed der skal skabe profit,
ser vi alligevel en enklavistisk kultur. Vi ser dette ved at der, som tidligere nævnt, skelnes
mellem ”naturlig” og ”unaturlig” og at fænomener (for eksempel dufte) dermed betyder
KAPITEL 9
ANALYSE
SIDE 79