DUFTMARKETING Oplevelser med en ekstra sans - Dansk ...

virksomhederne hvis forbrugerne er utilfredse med anvendelsen af duftmarketing.
I forhold til forbrugerperspektivet, ser vi en klar parallel til vores analyse af
Forbrugerombudsmandsfunktionen og vi vil derfor betegne disse organisationer
som enklavistiske. DRI’s virksomhedsperspektiv vil vi derimod karaktisere som
materialistiskorienteret og hvorvidt der er tale om en individualistisk eller hierakisk
kulturtype er vanskeligt at afgøre på baggrund af artiklen. Vi tolker det dog som en
individualistisk kultur, idet der i sidste ende er tale om en økonomi og konkurrenekraft.
DRI er interviewet i artiklen til Berlingske og dette er det eneste sted, hvor vi muligvis ser
en sammenhæng mellem dagbladet og vinklen på artiklen.
Vi ser kun at tre ud af de ti artikler, har valgt at interviewe disse organisationer.
Selvom vi har kaldt denne kategori for ”kritiske artikler” ville ”kritiske elementer”
måske være mere passende, da artiklernes vinkel som sådan ikke er kritisk. De kritiske
elementer optræder primært i slutningen af artiklerne, og hvis man bruger begrebet
om ”nyhedstrekanten” kan man således sige, at den kritiske vinkel ikke er vægtet eller
prioriteret særlig højt i forhold til det resterende indhold.
Opsamling
Ud fra McCrackens begreb om gatekeepere kan det ud fra ovenstående analyse tolkes,
at duftmarketing overvejende er bundet sammen med positive kulturelle værdier. Det
kan dog diskuteres om hver gatekeeper er lige vigtig i denne sammenhæng. Vi vil
argumentere for, at forbrugerombudsmanden har en vigtigere gatekeeperrolle end den
enkelte journalist. Dette argument begrunder vi med, at forbrugerombudsmanden også
har en juridisk vejledende funktion og i sidste ende kan indbringe sager for en domstol.
Dermed kan man sige, fordi forbrugerombudsmandens udtalelser er negative, har det
en stor indflydelse på duftmarketings videre eksistens i det danske erhversvliv. På den
anden side kan man samtidig argumentere imod dette, da forbrugerombudmandens
udtalelse er af ældre dato, i markedsføringssammenhænge, nemlig fra 2004. En udtalelse
af ældre dato har nødvendigvis ikke længere den samme indflydelse, som den havde
dengang, eftersom markedsføringsmetoder er i en konstant udvikling, og nye tiltag
kommer til konstant. Desuden anvender Forbrugerombudsmanden også begrebet om
”god markedsføringsskik” og uddyber på sin hjemmeside, at dette er noget der ændrer
sig i takt med samfundetsudvikling. Her kan netop journalisternes artikler være med til
at ændre på, hvad der i den bredere offentlighed accepteres og ikke accepteres.
SIDE 62 ANALYSE
KAPITEL 9