Læs artiklen her - Kromann Reumert
Læs artiklen her - Kromann Reumert
Læs artiklen her - Kromann Reumert
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De uændrede og kendte regler om valgmandskollegium og indirekte<br />
valg findes i bekendtgørelsens §§ 44-47 og er fortsat den deklaratoriske<br />
ordning for koncernrepræsentationsvalg. Bekendtgørelsens § 44,<br />
stk. 2, giver imidlertid koncernvalgudvalget mulighed for i enighed<br />
at gennemføre valget som et direkte valg, hvor hver medarbejder i<br />
koncernselskaberne selv kan afgive stemmer på de opstillede kandidater<br />
som koncernrepræsentanter. Træffes sådan beslutning, anvendes<br />
procedurereglerne i bekendtgørelsens §§ 37-43 om direkte valg af selskabsrepræsentanter<br />
tilsvarende med de fornødne tilpasninger.<br />
Afholdes koncernrepræsentationsvalg som indirekte valg, og er der<br />
datterselskaber i koncernen, som ikke har selskabsrepræsentanter,<br />
foranlediger koncernvalgudvalget, at datterselskabets medarbejdere<br />
blandt sig ad hoc vælger to medlemmer til valgmandskollegiet og<br />
eventuelle suppleanter for disse, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 2, 1.<br />
pkt. Koncernvalgudvalget har ifølge bekendtgørelsens § 45, stk. 3,<br />
mulighed for i enighed at fravige denne regel. Det er ikke beskrevet<br />
hvori en fravigelse skal bestå, men i og med, at § 45, stk. 2, 2. pkt.,<br />
om at hver medarbejder kun kan afgive én stemme til fordel for en ad<br />
hoc kandidat til valgmandskollegiet, ikke kan fraviges af koncernvalgudvalget<br />
må det antages, at koncernvalgudvalget ikke kan beslutte<br />
helt at undlade at foranledige ad hoc valg til valgmandskollegiet<br />
foretaget. I stedet må det antages, at fravigelsen kan gå ud på, at der<br />
f.eks. kun vælges ét ad hoc medlem fra et givent datterselskab.<br />
I større koncerner giver tilrettelæggelsen af selskabsrepræsentationsvalg<br />
og koncernrepræsentationsvalg ofte en række udfordringer i relation<br />
til timing af de forskellige valg. Herunder ikke mindst, hvis ét eller<br />
flere datterselskaber tillige selv indgår i koncernen som moderselskaber.<br />
Koncernvalgudvalget har i bekendtgørelsens § 47, stk. 4, fået et<br />
yderligere redskab til at lette procedurerne. Således kan koncernvalgudvalget<br />
i enighed beslutte at samordne valgperioden i moderselskab<br />
og datterselskaber. Interessant er det, at valgudvalgene i datterselskaberne<br />
ikke skal samtykke i koncernvalgudvalgets beslutning.<br />
På dette sted er der også anledning til omtale af den nye mulighed,<br />
der er hjemlet i bekendtgørelsens § 30, hvorefter det ved enighed<br />
mellem repræsentanter for det centrale ledelsesorgan og medarbejderne<br />
kan besluttes kun at nedsætte ét koncernvalgudvalg, der kan<br />
gennemføre flere koncernvalg indenfor samme koncern. Reglen er<br />
hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor en koncern består af flere moderselskaber<br />
med hver sin ordning om koncernrepræsentation, og der<br />
dermed skal foretages flere koncernvalg med forskellige deltagende<br />
datterselskaber og dermed også forskelligt sammensatte valgudvalg.<br />
I praksis har mange koncerner formentlig benyttet denne procedure,<br />
men dette får nu egentlig hjemmel. Enighedskravet er i bekendtgørelsens<br />
§ 30, 1. pkt., udformet således, at beslutningen om ét fælles<br />
koncernvalgudvalg kræver enighed mellem repræsentanter for det<br />
centrale ledelsesorgan og medarbejderne. I § 30, 2. pkt., anføres dog,<br />
at beslutningen kan træffes i samarbejdsudvalget i det øverste moderselskab.<br />
I moderselskaber med bestyrelse er det centrale ledelsesorgan<br />
bestyrelsen. Bestyrelsen har imidlertid ikke sæde i samarbejdsudvalget,<br />
hvorfor samspillet mellem bekendtgørelsens § 30, 1. pkt. og 2. pkt.,<br />
ikke er umiddelbart logisk. Dette kunne med fordel adresseres i Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsens vejledning. Hvis der ikke findes et samarbejdsudvalg,<br />
kan enigheden opnås mellem det centrale ledelsesorgan<br />
og lønmodtagerrepræsentanter, der skal informeres og høres i medfør<br />
af reglerne <strong>her</strong>om. 35<br />
Det bemærkes, at bekendtgørelsens § 30 ikke indeholder hjemmel til<br />
en sammenlægning af et valgudvalg og et koncernvalgudvalg, uanset<br />
at det kunne være hensigtsmæssigt, idet valgperioderne for parallelle<br />
ordninger om henholdsvis selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation<br />
oftest vil være sammenfaldende som følge af udgangspunktet<br />
om synkrone valgperioder, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 2.<br />
3.3 Udenlandske datterselskaber<br />
Efter de hidtidige regler har kun medarbejdere i danske koncernselskaber<br />
været valgbare og – via valgmandskollegiet – haft valgret til<br />
bestyrelsen i et dansk moderselskab. I koncerner med udenlandske<br />
datterselskaber har denne begrænsning ikke umiddelbart forekommet<br />
logisk, navnlig ikke hvor antallet af medarbejdere i de udenlandske<br />
datterselskaber har været betydeligt, og måske ligefrem har oversteget<br />
antallet af medarbejdere i de danske datterselskaber.<br />
Der har været mulighed for, at selskaber har kunnet indføre en frivillig<br />
ordning, hvor også medarbejdere i udenlandske datterselskaber<br />
gives valgret og gøres valgbare, men de bestyrelsesmedlemmer, der<br />
blev valgt af de udenlandske medarbejdere var i givet fald valgt af<br />
”andre” i medfør af aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., og koncernbekendtgørelsens<br />
§ 39.<br />
Moderniseringsudvalget overvejede mulighederne for at give medarbejdere<br />
i udenlandske koncernselskaber mulighed for at deltage i valg<br />
af koncernrepræsentanter i et dansk moderselskab. Udvalget fravalgte<br />
imidlertid at tillægge de udenlandske koncernmedarbejdere en egentlig<br />
ret til at deltage i valget, men anbefalede i stedet, at der blev skabt<br />
en mulighed for, at et moderselskab frivilligt vedtager at udvide kredsen<br />
af valgbare og stemmeberettigede. Moderniseringsudvalget anbefalede<br />
endvidere, at udvidelsen ikke skulle medføre valg af yderligere<br />
medarbejderrepræsentanter og endelig, at medarbejderne i de danske<br />
koncernselskaber skulle have en vis minimumsbeskyttelse i form af ret<br />
til udpegelse af et vist antal medarbejderrepræsentanter. 36<br />
De endelige regler om udvidelse af kredsen af valgbare og stemmeberettigede<br />
til også at omfatte ansatte i udenlandske datterselskaber<br />
findes i selskabslovens § 141, stk. 3, og bekendtgørelsens §§ 48 og 49.<br />
3.3.1 Generalforsamlingens beslutningskompetence<br />
Efter de nye regler er det en forudsætning for, at der overhovedet<br />
kan blive tale om at lade udenlandske medarbejdere deltage i kon-<br />
R&R nr. 10 · 2010<br />
Nye regler om medarbejderrepræsentation<br />
33