LÃ¦s artiklen her - Kromann Reumert

Nye regler om 

medarbejderrepræsentation 

Artiklen gennemgår selskabslovens nye regler om medarbejderrepræsentation i det 

øverste ledelsesorgan i kapitalselskaber. Der fokuseres på de væsentligste ændringer 

i forhold til de hidtidigt gældende regler, der har været uændrede siden 1993. Bl.a. 

indføres muligheder for fravigelse af reglerne i enighed mellem ledelse og medarbejdere, 

mulighed for at medarbejdere i udenlandske datterselskaber kan deltage i valg 

af koncernrepræsentanter, mulighed for at tilrettelægge koncernrepræsentationsvalg 

som direkte valg samt en række muligheder for større fleksibilitet end det har været 

kendt hidtil. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for nylig udsendt den detaljerede bekendtgørelse 

om valgprocedurer m.v., som behandles indgående i artiklen. 1 

1. Indledning 2 

1.1 De store linjer 

Af advokat Claus Juel Hansen 

og advokat Mads Kofod 

Den nye selskabslov 3 trådte for størstedelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Det 

gjaldt bl.a. også reglerne om medarbejderrepræsentation. Disse regler findes nu i selskabslovens 

§§ 140-143. 4 

Som tilfældet er for resten af selskabsloven, hviler de nye regler på Moderniseringsudvalgets 

betænkning 5 , der udgør et væsentligt fortolkningsbidrag til forståelsen. Bemærkningerne til 

forslaget til ny selskabslov 6 tilføjer på dette område ikke noget væsentligt i forhold til betænkningen. 

Moderniseringsudvalget overvejede nøje behovet for at ændre de tidligere gældende regler 

om medarbejderrepræsentation, som fandtes i aktieselskabslovens §§ 49, stk. 2 og 3, samt §§ 

177 og 178, anpartsselskabslovens § 22 og de dertil hørende bekendtgørelser nr. 942 og 943 

af 9. december 1993 om henholdsvis selskabsog koncernrepræsentation. I betænkningen 

anføres, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jævnligt modtager spørgsmål om fortolkningen af 

reglerne om medarbejderrepræsentation, der generelt opfattes som komplicerede og svært 

tilgængelige. 

Udvalget besluttede imidlertid i store linjer at bevare de gældende regler. Dette ansås for 

mest hensigtsmæssigt henset til, at disse er kendt og indarbejdet i mange virksomheder. Til 

gengæld foreslog udvalget, at der i forbindelse med gennemgangen af reglerne skulle justeres 

for uhensigtsmæssigheder og ske tydeliggørelse, hvor der var behov herfor. Udvalget fandt 

det også hensigtsmæssigt, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis enten blev indskrevet 

i bekendtgørelserne eller indarbejdet i en vejledning. For at løse op for de tilfælde, hvor reglerne 

kan virke tunge og formalistiske eller måske endda uhensigtsmæssige, nåede udvalget 

endeligt frem til, at det skal være muligt at fravige visse af de regler, der findes i bekendtgørelserne, 

herunder særligt procedurereglerne, hvis der er enighed mellem ledelse og medarbejdere, 

og hvor dette ikke giver mulighed for misbrug. 7 

Det system som kendes efter de gamle regler, hvor de overordnede regler findes i loven og 

de detaljerede regler om valgprocedurer m.v. findes i en bekendtgørelse, fortsættes. Selskabslovens 

§ 143 indeholder hjemmel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fastsættelse af regler om 

medarbejderrepræsentation. Styrelsen har udnyttet denne hjemmel ved bekendtgørelse nr. 

22 Nye regler om medarbejderrepræsentation 

R&R nr. 10 · 2010

Selskabslovens § 140, stk. 1, udtrykker imidlertid ikke 

længere retten til medarbejderrepræsentation som en ret 

til valg af medlemmer til selskabets ”bestyrelse”. I stedet 

anvendes udtrykket valg af medlemmer til selskabets 

”øverste ledelsesorgan”. Hvor den traditionelle danske 

ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion er valgt, er 

det ”øverste ledelsesorgan” selskabets bestyrelse. 

R&R nr. 10 · 2010 

Nye regler om medarbejderrepræsentation 

23

806 af 28. juni 2010 om medarbejderrepræsentation i aktieog anpartsselskaber. 

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2010. I denne 

artikel henvises herefter blot til ”bekendtgørelsen”. Bekendtgørelsen 

regulerer både selskabsog koncernrepræsentation, således at der ikke 

længere er behov for at orientere sig i to bekendtgørelser. 

De grundlæggende regler om medarbejderrepræsentation er uændrede. 

Det gælder bl.a. reglerne om, at medarbejdernes ret til at 

vælge selskabs- eller koncernrepræsentanter angår et antal, svarende 

til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Retten til at begære 

selskabs- eller koncernrepræsentation indført baseres fortsat på et krav 

om, at selskabet eller koncernen over en forudgående periode på 3 år 

har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. Endelig er 

der ikke ændret i det grundlæggende lighedsprincip, hvor der gælder 

samme rettigheder, pligter og ansvarsstandard for medarbejderrepræsentanterne 

som for øvrige ledelsesmedlemmer. 

Selskabslovens § 140, stk. 1, udtrykker imidlertid ikke længere retten 

til medarbejderrepræsentation som en ret til valg af medlemmer til selskabets 

”bestyrelse”. I stedet anvendes udtrykket valg af medlemmer 

til selskabets ”øverste ledelsesorgan”. Hvor den traditionelle danske 

ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion er valgt, er det ”øverste 

ledelsesorgan” selskabets bestyrelse. Den nye selskabslov indfører imidlertid 

muligheden for en ren tostrenget ledelsesmodel, hvor såvel den 

daglige som den overordnede og strategiske ledelse af selskabet varetages 

af direktionen, som ansættes og virker under kontrol af et tilsynsråd, 

jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2. Hvor denne ledelsesmodel er 

valgt, er det ”øverste ledelsesorgan” selskabets tilsynsråd. Etableres et 

selskab med tilsynsråd og direktion vil medarbejderrepræsentanterne 

derfor komme længere væk fra konkrete ledelsesmæssige beslutninger, 

idet disse træffes i direktionen; ikke i tilsynsrådet. 8 Forholdet var 

overvejet af Moderniseringsudvalget, som vurderede, at tilsynsrådets 

væsentlige kontrolfunktion stemmer godt overens med hensynet bag 

reglerne om medarbejderrepræsentation. Og omvendt, at det næppe 

ville være hensigtsmæssigt eller i tråd med hensynet bag reglerne, at 

medarbejderrepræsentanterne skulle deltage i direktionens daglige 

drift af selskabet. 9 Muligheden for valg af en ledelsesmodel med tilsynsråd 

indebærer også, at det ikke længere er retvisende at tale om 

”medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer” eller ”medarbejdere i 

bestyrelsen”. I denne artikel anvendes derfor de mindre mundrette 

betegnelser ”medarbejderrepræsentation” og ”medarbejderrepræsentanter” 

som samlebetegnelser for selskabsog koncernrepræsentation 

henholdsvis selskabsog koncernrepræsentanter. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventes i den nærmeste fremtid at 

supplere den nye bekendtgørelse med en vejledning, der beskriver 

styrelsens administrative praksis i sager om medarbejderrepræsentation, 

herunder ved omstruktureringer og virksomhedsomdannelser, 

således som der opfordres til i Moderniseringsudvalget betænkning. 10 

En sådan vejledning vil med fordel kunne inddrage de tvivlsspørgsmål, 

som den nye bekendtgørelse rejser, jf. gennemgangen nedenfor. 

1.2 Ikrafttræden 

Selskabslovens §§ 140-143 trådte i kraft den 1. marts 2010. Indtil den 

1. juli 2010 gjaldt de hidtidige selskabsog koncernrepræsentationsbekendtgørelser 

sammen med de nye regler i selskabsloven. 11 Pr. 1. 

juli 2010 trådte den nye fælles bekendtgørelse i kraft og ophævede 

samtidig de hidtidige selskabsog koncernrepræsentationsbekendtgørelser. 

Den nye fælles bekendtgørelse skal anvendes på valgprocedurer, 

der igangsættes efter den 1. juli 2010, jf. bekendtgørelsens § 64, 

stk. 1. Det er tidspunktet for offentliggørelsen af valgdatoen der afgør, 

om valgproceduren er sat i gang. Valgudvalget eller koncernvalgudvalget 

kan dog under visse betingelser i enighed beslutte, at den nye 

bekendtgørelse skal anvendes også på valgprocedurer, hvor offentliggørelsen 

af valgdatoen er sket før 1. juli 2010, jf. bekendtgørelsens § 

64, stk. 2. 

1.3 Fravigelse ved enighed 

En af de væsentlige nyskabelser ved de nye regler om medarbejderrepræsentation 

er muligheden for, at en række af reglerne kan fraviges 

i enighed mellem ledelse og medarbejdere. Herved undgås det meget 

ufleksible system, der kendtes efter de tidligere regler, hvor selv mindre 

og ubetydelige fravigelser af reglerne ikke kunne tillades, uanset at 

ingen vægtige hensyn talte imod, og at alle berørte parter var enige 

i fravigelsen. Ofte kunne selskabet heller ikke hente hjælp via dispensation 

fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som kun havde en snæver 

dispensationsadgang. 

Det nye enighedskrav er de fleste steder i bekendtgørelsen beskrevet 

således, at en fravigelse af de deklaratoriske regler kræver enighed i 

valgudvalget eller koncernvalgudvalget, jf. f.eks. bekendtgørelsens § 

16, stk. 4 (om valgbarhed ved anciennitet under 12 måneder). Valgudvalget 

henholdsvis koncernvalgudvalgets sammensætning er derfor 

fremover af stor betydning. Reglerne om udvalgenes sammensætning 

findes i bekendtgørelsens § 29. 

1.4 Sammensætning af valgudvalg og koncernvalgudvalg 

Valgudvalget skal sammensættes af repræsentanter for selskabets 

medarbejdere og repræsentanter for ”det centrale ledelsesorgan”, 

jf. definitionen af dette begreb i selskabslovens § 5, nr. 4. I selskaber 

med den traditionelle danske ledelsesmodel med både bestyrelse og 

direktion er ”det centrale ledelsesorgan” bestyrelsen, jf. selskabslovens 

§ 5, nr. 4, litra a). Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af 

repræsentanter for medarbejderne og mindst ét af de øvrige medlemmer 

skal være repræsentant for det centrale ledelsesorgan. De nye 

regler adskiller sig fra de tidligere bekendtgørelser, hvorefter ledelsens 

repræsentant i valgudvalget skulle være medlem af ”bestyrelsen eller 

direktionen”. I praksis har det typisk har det været et direktionsmedlem, 

der har deltaget som ledelsens repræsentant i valgudvalget, idet 


R&R nr. 10 · 2010

denne opgave på grund af dens meget praktiske og operationelle 

karakter ikke ligger naturligt for bestyrelsens medlemmer, som ikke 

har samme indblik i selskabets daglige driftsmæssige forhold. Det må 

antages, at repræsentanten for det centrale ledelsesorgan efter den 

nye bekendtgørelse konkret kan være et medlem af selskabets direktion, 

således at hidtidig praksis kan opretholdes. Repræsentanten kan 

med den nye formulering formentlig endda findes udenfor selskabets 

”bestyrelse og direktion”, såfremt dette besluttes af det centrale ledelsesorgan. 

Man kan forestille sig, at selskaberne ofte ønsker at udpege 

deres HR direktør, hvilket synes muligt uanset om den pågældende er 

medlem af direktionen. 

Medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget vælges blandt selskabets 

medarbejdere af medarbejderrepræsentanterne i selskabets samarbejdsudvalg. 

Hvis selskabet ikke har etableret et samarbejdsudvalg 

udpeger det centrale ledelsesorgan repræsentanter for medarbejderne 

blandt disse til valgudvalget. Eventuelle tillidsrepræsentanter skal så 

vidt muligt være repræsenteret. 

Koncernvalgudvalget sammensættes efter samme principper, idet 

der dog her er krav om, at mindst ét af medlemmerne skal være repræsentant 

for medarbejderne i datterselskaberne. 12 

Såvel valgudvalg som koncernvalgudvalg er stående udvalg. Dette 

var også tilfældet tidligere, men gav ofte anledning til tvivl. Nu er det 

direkte beskrevet i bekendtgørelsens §§ 5-6 og § 29, stk. 1. Et valgudvalg 

henholdsvis koncernvalgudvalg skal således som udgangspunkt 

kun nedsættes én gang og skal fungere så længe ordningen om 

selskabsrepræsentation henholdsvis koncernrepræsentation eksisterer. 

Hvis et medlem udtræder af udvalget, skal udvalget selvsuppleres med 

et nyt medlem i overensstemmelse med reglen i bekendtgørelsens § 

29, stk. 5. Hvis samtlige et udvalgs medlemmer er udtrådt, må det 

antages, at det påhviler det centrale ledelsesorgan at nedsætte et nyt 

udvalg efter en analogi af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 29 om 

den oprindelige nedsættelse af udvalget. 

Kravet om enighed i valgudvalg og koncernvalgudvalg som betingelse 

for at fravige diverse procedureregler i bekendtgørelsen må 

forstås således, at samtlige medlemmer skal være enige. Enighed 

opnås derfor ikke, blot såfremt et flertal blandt medarbejdernes repræsentanter 

er enige med repræsentanten for det centrale ledelsesorgan. 

Herved har alle medlemmer af valgudvalg og koncernvalgudvalg altså 

en egentlig vetoret mod, at selskabet kan anvende de fleksible muligheder 

i bekendtgørelsen. 13 Det er uomtalt i bekendtgørelsen, om 

enighedskravet betinger, at samtykke skal indhentes også fra eventuelt 

fraværende medlemmer af valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget. 

Henset til reglernes beskyttelseshensigt forekommer det mest 

naturligt, at stille et sådant krav. Spørgsmålet kunne med fordel adresseres 

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kommende vejledning. 

Visse af reglerne i bekendtgørelsen kan fraviges ved andre former for 

enighed end enighed i valgudvalget eller koncernvalgudvalget, f.eks. 

§ 55, stk. 3 (om reduktion af antallet af medarbejderrepræsentanter 

i valgperioden, jf. ndf. i afsnit 4.2), hvor der blot skal være enighed 

blandt medarbejderne i valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget, 

og § 53, stk. 2 (om mulighed for at undlade suppleringsvalg, jf. 

ndf. i afsnit 2.4), hvor der udover enighed i valgudvalget tillige kræves 

samtykke fra de resterende medarbejderrepræsentanter og eventuelle 

suppleanter. 

2. Fleksibilitet og modernisering 

2.1 Medarbejderdefinitionen 

Medarbejderbegrebet – og dermed afgrænsningen af hvilke medarbejdere, 

der har stemmeret og er valgbare ved valg af medarbejderrepræsentanter 

– var i de tidligere bekendtgørelser defineret dels ud 

fra ansættelsesforholdet til selskabet, idet der skulle være tale om 

lønmodtagere, dels ud fra det geografiske arbejdssted, idet medarbejdere 

med permanent arbejdssted uden for dansk højhedsområde 

var undtaget fra medarbejderbegrebet. Den geografiske afgrænsning 

af arbejdsstedet indebar, at visse medarbejdergrupper, uanset deres 

ansættelsesforhold til selskabet, helt var udelukket fra at deltage i valghandlingerne. 

Dette gjaldt f.eks. medarbejdere i udenlandske filialer af 

danske selskaber eller på udenlandske produktionsfaciliteter og salgskontorer. 

For så vidt angik koncernrepræsentation gjaldt endvidere 

den begrænsning efter aktieselskabslovens § 49, stk. 3, at retten til 

koncernrepræsentation var forbeholdt medarbejdere i moderselskabet 

og ”dets her i landet registrerede datterselskaber”. Særligt i forbindelse 

med etablering af grænseoverskridende koncerner medførte 

disse afgrænsninger af medarbejderbegrebet et urimeligt resultat for 

medarbejderne i de udenlandske datterselskaber, som alene kunne rettes 

op ved etablering af en frivillig ordning om koncernrepræsentation 

med et bredere medarbejderbegreb. 

Som anført af Moderniseringsudvalget harmonerede den hidtidige 

retstilstand endvidere dårligt med EU-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens 

fri bevægelighed og artikel 43 om den fri etableringsret. 14 

Den nye bekendtgørelse imødekommer denne kritik med en udvidelse 

af medarbejderbegrebet. I henhold til medarbejderbegrebet 

i bekendtgørelsens § 2 stilles der fortsat krav om eksistensen af et 

lønmodtagerforhold mellem medarbejderen og selskabet, men afgrænsningen 

af det geografiske arbejdssted er udvidet fra ”dansk højhedsområde” 

til EU-/EØS-zonen. 15 Endvidere fremgår det som noget 

nyt, at medarbejderbegrebet også omfatter medarbejdere i selskabets 

udenlandske filialer beliggende i et EU/EØS-land, jf. § 2, stk. 3. 

For så vidt angår koncernrepræsentation viderefører selskabslovens 

§ 141, stk. 1, begrænsningen fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3, således 

at retten til koncernrepræsentation er forbeholdt medarbejdere i 

det danske moderselskab og ”dets datterselskaber som er registreret i 

Danmark ...”. Derudover omfattes som en nyskabelse medarbejdere i 

EU/EØS-filialer til dansk-registrerede datterselskaber, jf. bekendtgørel- 

R&R nr. 10 · 2010 


25

sens § 2 stk. 4. 16 Derimod er medarbejdere i udenlandske datterselskaber 

til et dansk moderselskab fortsat ikke omfattet af medarbejderbegrebet. 

Se dog punkt 3.3 nedenfor om nyskabelsen i selskabslovens 

§ 141, stk. 3, og bekendtgørelsens § 48 vedrørende muligheden for 

at inkludere medarbejdere i udenlandske datterselskaber i kredsen af 

valgbare og stemmeberettigede medarbejdere ved en generalforsamlingsbeslutning. 

Undtaget fra medarbejderbegrebet er som hidtil medarbejdere under 

15 år og personer der er anmeldt til registrering hos Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen som direktør for selskabet. 

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet er også relevant i relation 

til opgørelsen af, hvornår et selskab/en koncern har nået tærskelen på 

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere over 3 år og medarbejderne 

dermed har krav på medarbejderrepræsentation, jf. bekendtgørelsens 

§ 12. Ved en umiddelbar læsning af § 12 synes det ikke klart, om 

medarbejdere i udenlandske EU/EØS-filialer til et dansk moder- eller 

datterselskab skal medregnes, når denne tærskel skal opgøres, idet bestemmelsen 

blot omtaler medarbejdere i ”selskabet, henholdsvis et eller 

flere koncernselskaber”, og idet sidstnævnte er defineret i § 4, stk. 

2, som danskregistrerede moder- og datterselskaber, der indgår i en 

koncern. Læst i sammenhæng med bekendtgørelsens § 1 og § 2, stk. 

3 og 4, må § 12 dog forstås således, at det udvidede medarbejderbegreb 

tillige slår igennem ved opgørelsen af det gennemsnitlige antal 

medarbejdere, således at eventuelle medarbejdere i EU/EØS-filialer 

også skal medregnes. 17 

Endvidere slår det udvidede medarbejderbegreb igennem med 

hensyn til hvilke medarbejdere, der kan fremsætte krav om en ja/ 

nej-afstemning om indførelse eller ophør af en ordning om selskabsrepræsentation, 

jf. bekendtgørelsens §§ 23 og 25, stk. 2, der anvender 

medarbejderbegrebet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3, hvilket betyder 

at nu også medarbejdere i filialer eller med permanent arbejdssted 

indenfor EU/EØS-zonen omfattes af retten til at fremsætte krav om 

afstemning om indførelse eller ophør af selskabsrepræsentation. Med 

hensyn til koncernrepræsentation, er det derimod fortsat kun medarbejdere 

i koncernens dansk-registrerede datterselskaber, som kan 

fremsætte krav om indførelse eller ophør af en ordning om koncernrepræsentation, 

jf. den specifikke begrænsning hertil i bekendtgørelsens 

§ 26, stk. 1. 

2.2 Ja/nej-afstemning 

Såfremt medarbejderne i selskabet eller en koncerns datterselskaber 

ønsker indført selskabs- eller koncernrepræsentation, og selskabet eller 

koncernen opfylder betingelsen om gennemsnitlig beskæftigelse af 

mindst 35 medarbejdere i de sidste tre år, skal ønsket fortsat fremsættes 

i form af en begæring til selskabet eller koncernmoderselskabets 

centrale ledelsesorgan om ja/nej-afstemning, jf. bekendtgørelsens §§ 

25-27. Kun hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede stemmer 

ja, skal der afholdes egentligt valg af selskabs- eller koncernrepræsentanter. 

At vedtagelseskravet skal opgøres i forhold til de stemmeberettigede 

medarbejdere betyder, at alle ”sofa-vælgere” og øvrige ikkeafgivne 

stemmer tæller som nej-stemmer. 

Moderniseringsudvalget overvejede at nedsætte kravet til vedtagelsesmajoritet, 

således at en ordning om medarbejderrepræsentation 

skulle indføres, hvis blot mindst halvdelen af de afgivne stemmer var 

ja-stemmer. Udvalget fastholdt imidlertid det gældende krav om majoritet 

i forhold til antallet af stemmeberettigede. Udvalget vurderede, 

at hensynet til en generel opbakning om en medarbejderrepræsentationsordning 

talte for at bevare kravet, ligesom en ændring kunne 

betyde, at en mindre gruppe ansatte fik indført en ordning, som flertallet 

ikke var interesseret i. 18 

Moderniseringsudvalget fandt derimod, at valgudvalget i enighed 

burde kunne beslutte helt at undlade afholdelse af en ja/nej-afstemning 

og altså skride direkte til valg af medarbejderrepræsentanter. Udvalget 

henviste til, at medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget 

ofte vil have en god fornemmelse af, om der er opbakning til en medarbejderrepræsentationsordning, 

og at det derfor, hvis også ledelsen 

bakker op om ønsket, synes unødvendigt at påføre selskabet omkostningen 

og besværet ved at gennemføre denne afstemning. 

I bekendtgørelsens § 33, stk. 1, er udvalgets anbefaling taget til 

følge, idet valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed 

kan beslutte, at en ja/nej-afstemning ikke skal finde sted. 

Afstemning om ophør af en medarbejderrepræsentationsordning 

sker også ved en ja/nej afstemning. Reglerne herfor er de samme som 

reglerne for en afstemning om ordningens indførelse, jf. bekendtgørelsens 

§ 23, der henviser til bekendtgørelsens kapitel 4 om reglerne 

for gennemførelse af ja/nej afstemning. Det er imidlertid Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsens opfattelse, at valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, 

ikke i enighed kan beslutte, at en ja/nej-afstemning om 

ophør af en medarbejderrepræsentationsordning ikke skal finde sted. 

Henvisningen i bekendtgørelsens § 23 til reglerne i kapitel 4 synes ellers 

at føre til det modsatte resultat, og Styrelsen bør derfor præcisere 

sin forståelse i den kommende vejledning. 

2.3 Valgperioder 

Ordinært valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter finder 

som deklaratorisk regel sted hvert fjerde år. Der er imidlertid i bekendtgørelsens 

§ 19, stk. 1, indført mulighed for, at valgudvalget, 

henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed beslutter en anden valgperiode 

forud for det konkrete valg. Herved gives der bl.a. mulighed 

for at alle medarbejderrepræsentanter vælges for andre perioder, 

f.eks. 1 eller 3 år, men der er også mulighed for, at valgene tilrettelægges 

på en sådan måde, at der kan vælges repræsentanter for 

perioder af forskellig varighed, f.eks. 2 og 4 år, med henblik på at 

sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Vælges perioder af forskellig 


R&R nr. 10 · 2010

BEKENDTGØRELSE AF VALGRESULTAT 

Valg af medarbejderrepræsentanter i Hansen & Sønner A/S 

Valgudvalget har optalt stemmerne fra valget af medarbejderrepræsentanter 

og suppleanter til bestyrelsen i Hansen & Sønner 

A/S, som blev afholdt den 30. september 2010. 

Der skulle vælges 3 selskabsrepræsentanter og et antal suppleanter 

for disse til bestyrelsen. 

varighed kan det således undgås at alle medarbejderrepræsentanter 

er på valg i samme år. 

En beslutning om at fravige den deklaratoriske valgperiode på fire 

år skal træffes ”forud for det konkrete valg”, jf. § 19, stk. 1. Modsætningsvis 

er der således ikke hjemmel til at valgudvalget generelt kan 

indføre en anden valgperiode. Ønskes f.eks. en valgcyklus på 3 år, må 

valgudvalget træffe beslutning om en ny 3-årig valgperiode forud for 

hvert ordinært valg af medarbejderrepræsentanter. 

2.4 Én opstillingsliste 

FIGUR 1 

Moderniseringsudvalget indstillede, at der ikke skulle ændres på de 

gældende regler, hvorefter kandidater til henholdsvis medarbejderrepræsentanter 

og suppleanter, skal opstilles på to separate lister. 

Derimod skulle det ved enighed i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, 

kunne besluttes at alle kandidater skal opstilles samlet 

på én liste. 19 

Bekendtgørelsen har imidlertid ændret denne indstilling, således 

at den deklaratoriske regel fremover er, at kandidaterne opføres på 

én liste, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 5. Ved enighed i valgudvalget, 

henholdsvis koncernvalgudvalget, kan det besluttes, at fravige 

denne regel. Som eksempler på fravigelser er i § 40, stk. 6, nævnt at 

valgudvalget kan træffe beslutning om at der udarbejdes én liste for 

medarbejderrepræsentanter og én for suppleanter, eller at der opstilles 

personlige suppleanter. Det første eksempel svarer til den hidtidigt 

kendte ordning med to opstillingslister, mens det andet eksempel 

giver mulighed for, at kandidater og suppleanter opstiller parvist (de 

tidligere regler indebar, at suppleanterne blev valgt som personlige 

suppleanter for navngivne medarbejderrepræsentanter, men de blev 

derimod ikke opstillet som personlige suppleanter). Som en særlig 

regel er det i bekendtgørelsens § 40, stk. 6, 3. pkt., fastsat, at medarbejderne 

i valgudvalget i enighed kan kræve, at kandidaterne opstilles 

på to lister. Dvs. at det centrale ledelsesorgans repræsentant i valgudvalget, 

henholdsvis koncernvalgudvalget, altså ikke kan fastholde den 

deklaratoriske regel om én opstillingsliste mod en enig medarbejdergruppes 

protest. 

Hvis den deklaratoriske regel om én opstillingsliste følges, indebærer 

dette en helt ny måde at opgøre valgresultatet på. Det antal kandidater 

der skal vælges efter reglerne herom, og som har fået flest stemmer, 

er valgt som selskabs- henholdsvis koncernrepræsentanter. 20 De 

øvrige opstillede personer, som har fået mindst én stemme, bliver alle 

suppleanter, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 1, 2. pkt. 21 I figur 1 ses et 

eksempel på opgørelse af valgresultatet efter den nye metode med én 

opstillingsliste. Reglen om, at alle øvrige opstillede personer, som har 

fået mindst én stemme, bliver suppleanter kan fraviges i enighed af 

valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, som i givet fald samtidig 

skal fastslå hvem der er valgt som medarbejderrepræsentanter og 

suppleanter, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 7. 

Stemmerne fordelte sig som følger: 

Kandidater til posterne som selskabsrepræsentanter: 

Peter Jensen 

59 stemmer 

John Beck 

42 stemmer 

Bente Pedersen 34 stemmer 

Pernille Guldborg 30 stemmer 

Hans Krogh 

21 stemmer 

Kent Nielsen 

18 stemmer 

Bent Andersen 

18 stemmer 

Flemming Povlsen 10 stemmer 

Johnny Madsen 

1 stemmer 

Kim Christensen 

0 stemmer 

Ole Kvist 

0 stemmer 

Blanke stemmer 

Ugyldige stemmer 

4 stemmer 

2 stemmer 

Resultatet af valget er derfor, at følgende kandidater er valgt til 

bestyrelsen i Hansen & Sønner A/S som henholdsvis selskabsrepræsentanter 

og suppleanter: 

Selskabsrepræsentanter: 

Peter Jensen er valg som selskabsrepræsentant 

John Beck er valg som selskabsrepræsentant 

Bente Pedersen er valg som selskabsrepræsentant 

Suppleanter: 

(Alle kandidater, der har fået mindst én stemme og som ikke opnåede 

valg som selskabsrepræsentant, er valgt som suppleanter) 

Pernille Guldborg er valgt som suppleant 

Hans Krogh er valgt som suppleant 

Kent Nielsen er valgt som suppleant 

Bent Andersen er valgt som suppleant 

Flemming Povlsen er valgt som suppleant 

Johnny Madsen er valgt som suppleant 

(Rangordenen mellem Kent Nielsen og Bent Andersen, der begge 

fik 18 stemmer, er afgjort af valgudvalget ved lodtrækning) 

Stemmeprocenten ved valget var på 56,2. 

De nyvalgte selskabsrepræsentanter og suppleanter er valgt for en 

3-årig periode og indtræder i bestyrelsen umiddelbart efter selskabets 

kommende ordinære generalforsamling. 

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med det afholdte valg, bedes 

du kontakte valgudvalget. 

Købehavn, den 1. oktober 2010 

Med venlig hilsen 

Valgudvalget 

R&R nr. 10 · 2010 


27

Den deklaratoriske regel for hvornår en 

medarbejder er valgbar som medarbejderrepræsentant 

svarer til den hidtidige regel for så 

vidt angår anciennitetskravet, dvs. der bevares 

som udgangspunkt et krav om en ansættelsestid 

i selskabet, henholdsvis koncernen, 

umiddelbart forud for valget på 12 måneder, 

jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2. 

Hvis en medarbejderrepræsentant udtræder i løbet af valgperioden, 

erstattes han eller hun af den suppleant, der har fået flest stemmer, jf. 

bekendtgørelsens § 53, stk. 1. 

Efter de hidtidigt gældende regler var suppleanter valgt som personlige 

suppleanter for navngivne medarbejderrepræsentanter. Suppleanten 

med flest stemmer var suppleant for kandidaten med flest stemmer 

og så fremdeles. Dette system indebar, at der ved udtræden af 

både medarbejderrepræsentanten og dennes personlige suppleant ikke 

kunne anvendes andre registrerede suppleanter, men i stedet skulle 

foretages suppleringsvalg af både en ny medarbejderrepræsentant og 

en ny suppleant. 22 Det nye system begrænser behovet for afholdelse 

af suppleringsvalg ved en medarbejderrepræsentants udtræden af bestyrelsen, 

idet der vil være en samlet ”pulje” af suppleanter at trække 

fra ved medarbejderrepræsentanters udtræden. 

´Først når ”puljen” af suppleanter er opbrugt skal der afholdes suppleringsvalg, 

jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 2. Kravet om suppleringsvalg 

kan fraviges i enighed ved beslutning i valgudvalg, henholdsvis 

koncernvalgudvalg, såfremt vel at mærke også de resterende medarbejderrepræsentanter 

og eventuelle suppleanter samtykker heri. 23 Det 

må forventes, at muligheden for at undlade suppleringsvalg typisk vil 

være relevant, hvor der kun er kort tid tilbage til et ordinært valg. 

2.5 Beskyttelse mod afskedigelse 

For medarbejderrepræsentanter og deres suppleanter har der hidtil 

gjaldt en særlig afskedigelsesbeskyttelse, hvorefter de har været beskyttet 

på samme måde som tillidsrepræsentanter indenfor vedkommende 

eller tilsvarende faglige område. Denne beskyttelse videreføres 

i det nye regelsæt, jf. bekendtgørelsens § 21. Udvidelsen af det mulige 

antal suppleanter ved anvendelse af én opstillingsliste har imidlertid 

nødvendiggjort en tilpasning af beskyttelsesreglen for at undgå, at et 

for stort antal suppleanter opnår beskyttelse. I bekendtgørelsens § 21, 

stk.1, 2. pkt., er det således anført, at afskedigelsesbeskyttelsen kun 

omfatter et antal suppleanter, svarende til antallet af medarbejderrepræsentanter, 

som medarbejderne har ret til at vælge efter selskabslovens 

§§ 140 eller 141. Skal der for eksempel vælges tre selskabsrepræsentanter 

betyder dette, at kun de tre første suppleanter blandt 

de eventuelt mange valgte, nyder beskyttelse. 24 Fratræder en af disse 

suppleanter i valgperioden, eller indtræder én af dem i det øverste 

ledelsesorgan, overgår beskyttelsen til den suppleant der herefter indtræder 

blandt gruppen af de tre første suppleanter. Herved bliver der 

tale om en ”flydende” beskyttelse, som i valgperioden kan opnås af 

flere end de, der oprindeligt opnåede beskyttelsen. 

Bekendtgørelsens § 21, stk. 2, indeholder procedurereglen for så vidt 

angår sager om den ansættelsesretlige beskyttelse af medarbejderrepræsentanter. 

I forhold til de tidligere gældende regler, hvor både 

selskabsog koncernrepræsentationsbekendtgørelserne i henholdsvis 

§ 32, stk. 2, og § 33, stk. 2, henviste til, at uoverensstemmelser skulle 

afgøres ”ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om 

arbejdsretten” henviser den nye bekendtgørelses § 21, stk. 2, til, at 

uoverensstemmelser skal ”afgøres ad fagretlig vej efter de arbejdsretlige 

regler eller ved de almindelige domstole.” Det vil bero på de 

arbejdsretlige regler, hvilket forum der er det rette i den konkrete sag. 

2.6 Valgbarhed 

Den deklaratoriske regel for hvornår en medarbejder er valgbar som 

medarbejderrepræsentant svarer til den hidtidige regel for så vidt 

angår anciennitetskravet, dvs. der bevares som udgangspunkt et krav 

om en ansættelsestid i selskabet, henholdsvis koncernen, umiddelbart 

forud for valget på 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2. 

Der er imidlertid nu indført mulighed for, at valgudvalget, henholdsvis 

koncernvalgudvalget, i enighed kan beslutte, at en medarbejder er 

valgbar, selvom vedkommende har været ansat i en kortere periode 

end 12 måneder. Dette er i overensstemmelse med indstillingen fra 

Moderniseringsudvalget, der havde overvejet om mindstekravet til 

ansættelsesperioden generelt skulle nedsættes som følge af den gennemsnitlige 

kortere ansættelsesperiode på dagens arbejdsmarked, end 

da anciennitetskravet blev indført, eller om valgudvalget konkret skulle 

have mulighed for at fravige anciennitetskravet. Udvalget vurderede, 

at hensynet til et vist tilhørsforhold og kendskab til virksomheden og 

de medarbejdere, de skal repræsentere, fortsat består, men at lovgiver 

ikke bør hindre de tilfælde, hvor ledelse og medarbejdere i enighed 

kan acceptere en person med en kortere ansættelsestid end 12 måneder. 

25 Herved bliver der også mulighed for at medarbejdere, som 

tidligere har været ansat og for nylig er vendt tilbage til selskabet eller 

koncernen kan vælges som medarbejderrepræsentanter. 

2.7 Fristfravigelser 

De mange frister for valgprocedurer i de tidligere selskabsog koncernbekendtgørelser 

gav ofte udfordringer, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

havde i mange tilfælde ikke hjemmel til at dispensere fra 

fristerne. Dette afstedkom undertiden, at valghandlinger måtte gå 

om, hvilket i sig selv gav nye udfordringer ved overholdelse af andre 

af fristerne. 

I praksis har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog konkret set bort fra 

ubetydelige fristoverskridelser, hvor det har været unødigt byrdefuldt 

at kræve, at valgprocedurer startede forfra, og der har været enighed 

blandt ledelse og medarbejdere om at gennemføre eller acceptere 

valghandlingen uanset fristoverskridelsen. 

Moderniseringsudvalget besluttede at fastholde de kendte frister, 

men indstillede på baggrund af de indhentede erfaringer, at fristreglerne 

skulle kunne fraviges i enighed i valgudvalget og koncernvalgudvalget, 

og endvidere at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skulle have 

mulighed for at dispensere fra fristreglerne, hvilket navnlig kunne blive 


R&R nr. 10 · 2010

R&R nr. 10 · 2010 


29

elevant, hvor enighed i udvalget ikke kan opnås, men fristoverskridelsen 

er ubetydelig. 26 

I bekendtgørelsen er denne indstilling delvist taget til efterretning. 

Frister for nedsættelse af valgudvalg (senest 6 uger fra kravets modtagelse), 

jf. bekendtgørelsens § 27, afholdelse af ja/nej afstemning 

(senest 4 uger efter valgudvalgets nedsættelse), jf. bekendtgørelsens § 

33, stk. 1, gennemførelse af valg (senest 6 måneder efter vedtagelsen 

af ordningen), jf. bekendtgørelsens § 37, offentliggørelse af valgdatoen 

(mindst 6 og højst 10 uger før den fastsatte valgdato), jf. bekendtgørelsens 

§ 39, stk. 2, og indkaldelse af kandidatforslag (mindst 

4 uger før valgdatoen), jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 3, kan alle fraviges 

ved enighed i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget. 27 

Derimod er der ikke i bekendtgørelsen givet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

en generel adgang til at dispensere fra bekendtgørelsens frister, 

således som Moderniseringsudvalget ellers foreslog. 

2.8 ”Op til” reglen 

Efter de hidtidigt gældende regler har det været et ultimativt krav for 

at gennemføre et valg af selskabs- eller koncernrepræsentanter, at 

medarbejderne valgte et antal kandidater og suppleanter svarende til 

det antal, der skulle vælges i medfør af reglerne om medarbejderrepræsentation. 

Dette indebar, at valghandlingen ikke kunne gennemføres, 

såfremt der ikke var opstillet det tilstrækkelige antal kandidater 

eller suppleanter. På samme måde har der været krav om, at et antal 

kandidater og suppleanter, svarende til det antal der skulle vælges, 

alle fik mindst én stemme. Skulle der således vælges tre selskabsrepræsentanter 

og tre suppleanter, men blev der kun afgivet stemmer 

på to ud af de tre suppleanter blev valget ugyldigt og måtte gå om. 

Der var efter de tidligere regler mulighed for, at valgudvalget i de situationer, 

hvor der ikke var opstillet et tilstrækkeligt antal kandidater 

kunne beslutte at udsætte valghandlingen med henblik på at opstille 

yderligere kandidater, men der var dog stadig en absolut sidste frist 

for afholdelse af valget inden selskabets ordinære generalforsamling. 

28 Der fandtes ikke i de tidligere bekendtgørelser nogen direkte 

hjemmel til at omgøre et valg, selvom der konkret blev valgt for få 

kandidater og/eller suppleanter og valget derfor i udgangspunktet 

var ugyldigt. 

Moderniseringsudvalget vurderede, at de hidtidigt gældende regler 

unødigt modvirkede, at en virksomhed uden det fornødne antal opstillingsparate 

medarbejdere blev forhindret i at etablere en medarbejderrepræsentationsordning, 

selvom et mindre antal medarbejdere 

ønskede at opstille til valg. Udvalget vurderede, at det ville være i 

tråd med moderniseringen af reglerne, at disse blev ændret, således 

at det bliver muligt at vælge ”op til” det i selskabsloven fastsatte 

antal medarbejdere. 29 Dette fremgår nu af selskabslovens §§ 140, 

stk. 2, og 141, stk. 2, 3. pkt., jf. bekendtgørelsens §§ 10, stk. 4, og 

11, stk. 4. 

Princippet gælder både, hvor det allerede på opstillingstidspunktet 

konstateres, at der ikke er tilstrækkeligt mange interesserede kandidater 

og hvor det ved valget konstateres, at der ikke er afgivet stemmer 

på nok kandidater, selvom der var opstillet tilstrækkeligt mange. Men 

reglerne er en smule forskellige, idet der gælder følgende nye principper. 

Hvis der ikke er opstillet det tilstrækkelige antal kandidater er hovedreglen 

i bekendtgørelsens § 40, stk. 3, at valget blot gennemføres 

med det opstillede antal kandidater. Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, 

kan dog i enighed beslutte at udsætte valghandlingen 

og opfordre yderligere kandidater til at opstille indenfor en 

nærmere fastsat frist. Valget skal dog afholdes senest 6 måneder fra 

beslutningen om indførelse af medarbejderrepræsentation (med mindre 

denne frist er fraveget af valgudvalget) og senest inden afholdelse 

af selskabets ordinære generalforsamling, jf. bekendtgørelsens § 37, 

stk. 2 og 3. 

Der kan imidlertid også opstå en situation, hvor der er opstillet det 

tilstrækkelige antal kandidater, men hvor det konstateres, at der er 

valgt et mindre antal end medarbejderne har ret til. For at blive valgt 

kræves således mindst én stemme. 30 Valget kan alligevel accepteres, 

såfremt medarbejderne i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, 

i enighed beslutter dette, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 1. Det 

centrale ledelsesorgans medlem i valgudvalget kan således ikke protestere 

herimod, hvilket hænger sammen med, at den nye selskabslov 

angiver det som en ”ret” for medarbejderne at kunne gennemføre 

valget med et lavere antal kandidater. 

Antallet af medarbejderrepræsentanter og suppleanter ligger herefter 

som udgangspunkt fast i resten af valgperioden. Bekendtgørelsen er 

imidlertid tavs med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt pladser som 

medarbejderne havde ret til, men som pga. den konkrete opstilling af 

kandidater og/eller stemmeafgivelse ikke blev besat ved det ordinære 

valg, kan ”vågne op” på et senere tidspunkt i valgperioden og f.eks. 

blive besat ved et senere suppleringsvalg. Spørgsmålet er således, 

om valgudvalget/koncernvalgudvalget har ret eller pligt til at forsøge 

at besætte de ledige pladser ved et eventuelt suppleringsvalg eller 

om det antal pladser, der blev besat ved det seneste ordinære valg 

skal anses for ”låst” for den resterende valgperiode. Det forekommer 

her at være bedst i tråd med bekendtgørelsens principper, at lade 

medarbejderne ”fylde op” på eventuelt ledige pladser. 31 Men dette 

gælder formentlig kun såfremt der i øvrigt afholdes suppleringsvalg. 

Medarbejderne har således formentlig ikke ret til at kræve afholdt et 

suppleringsvalg alene med henblik på besættelse af pladser, der ikke 

blev besat ved det ordinære valg, jf. herved bestemmelsen i § 53, 

stk. 2, om hvornår der er pligt til afholdelse af suppleringsvalg. Disse 

spørgsmål kan med fordel adresseres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens 

kommende vejledning. 

30 Nye anbefalinger for god selskabsledelse 

R&R nr. 10 · 2010

2.9 Andre procedureregler, inkl. hjemmel til elektroniske 

afstemninger, elektronisk kommunikation samt ”valgperiode” 

frem for ”valgdag” mv. 

I takt med den teknologiske udvikling er behovet og mulighederne for 

at gennemføre valghandlingerne elektronisk blevet større. Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen har accepteret elektroniske valg, og sådanne 

foretages i praksis i mange selskaber. De hidtidige bekendtgørelser har 

imidlertid ikke specifikt tilladt elektroniske valg, og formuleringen om 

”skriftlige” valg har været egnet til at skabe forvirring om mulighederne. 

Bekendtgørelsens §§ 33, stk. 2, og 34, stk. 1 (om ja/nej-afstemning), 

og 42, stk. 1, og § 46, stk. 2 (om egentlige valg), hjemler nu specifikt 

elektroniske afstemninger og valg. Der gælder fortsat krav om, at 

afstemning og valg skal være hemmelige, og det må derfor sikres, at 

der indlægges tilfredsstillende sikkerhedsprocedurer herfor ved den 

elektroniske stemmeafgivelse. Endvidere er der nu specifik hjemmel til 

elektronisk kommunikation i forbindelse med kommunikation af valgresultater 

(§ 18, § 34, stk. 5, § 43, stk. 4), og fremsættelse af krav om 

ja/nej-afstemning (§ 27). 

Bekendtgørelsen indeholder flere andre steder lignende administrative 

lettelser, som muliggør en mere fleksibel tilrettelæggelse af valghandlingerne. 

Af størst praktisk interesse er måske den nye mulighed, 

der indføres i bekendtgørelsens § 39, stk. 1, hvorefter valgudvalget, 

henholdsvis koncernvalgudvalget, kan beslutte, at afstemningen gennemføres 

i en ”valgperiode” frem for på en bestemt ”valgdag” som 

hidtil. 

Revisors professionelle dømmekraft... 

...erstatter vi ikke med simple regneregler, men vi understøtter 

den effektivt med den totale revisorløsning IT Revisor 

Revisors kvalitetsstyring i samarbejde med Thomson Reuters Professional 

 

planlægning, udførelse og dokumentation af revision, review og alle de øvrige opgaver. 

 

 

Ægte brancheløsning 

 

 

 

Total løsning 

 

 

 

Focus på revisorer i mere end 35 år 

 

 

 

 

 

Image_kvalitetsstyring_R&Rannonce.indd 1 09-04-2010 08:52:53 

R&R nr. 10 · 2010 


31

Flere selskaber har i praksis efterspurgt denne mulighed, som nu er 

hjemlet direkte i bekendtgørelsen. Dette er praktisk – ikke mindst i 

forbindelse med elektroniske valg – f.eks. således at medarbejderne nu 

kan gives mulighed for at afgive deres stemme i tidsrummet fra mandag 

til fredag i en given uge. En sådan ordning har tidligere været 

uhjemlet og har desuden givet problemer med beregning af diverse 

frister. Nu fremgår det af § 39, stk. 1, at ved anvendelse af en valgperiode 

skal den sidste dag i perioden betragtes som valgdatoen ved 

beregning af de frister, der knytter sig til denne dato. 

Som deklaratorisk regel skal valgudvalget fortsat udfærdige egentlige 

stemmesedler til valghandlingen. Der gælder også stadig en række 

formelle krav til stemmesedlernes udformning, f.eks. om alfabetisk 

opstilling, angivelse af bopæl, arbejdssted, funktion m.v., jf. i det hele 

bekendtgørelsens § 41, stk. 1 og 2. Valgudvalget kan imidlertid nu 

i enighed beslutte, at der ikke skal fremstilles stemmesedler, men at 

valget gennemføres på en anden måde. Det skal dog fortsat sikres, at 

medarbejderne får de oplysninger, som ellers skulle have været indeholdt 

på stemmesedlerne, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 4. Det må 

forventes, at denne fleksibilitet navnlig kan være relevant ved anvendelsen 

af elektroniske hjælpemidler til valget. 

Ved selve valget er den deklaratoriske regel, at hver medarbejder 

højst kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af 

medarbejderrepræsentanter og eventuelle suppleanter der skal vælges, 

jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 2. Skal der vælges fire medarbejderrepræsentanter 

kan hver medarbejder altså afgive to stemmer. Skal 

der vælges et ulige antal medarbejderrepræsentanter rundes antallet 

af stemmer der kan afgives, opad. Den nye bekendtgørelse indrømmer 

i § 42, stk. 3, imidlertid valgudvalget mulighed for i enighed at 

beslutte, at den deklaratoriske regel kan fraviges, herunder f.eks. således 

at hver medarbejder kan afgive et antal stemmer svarende til det 

fulde antal medarbejderrepræsentanter der skal vælges eller således at 

hver medarbejder kun kan afgive stemme på én kandidat. 

3. Koncernrepræsentationsvalg 

3.1 Koncerndefinitionen 

Efter de tidligere regler var retten til koncernrepræsentation begrænset 

til koncerner, hvor et moderselskab besad flertallet af stemmerettighederne 

i et eller flere danskregistrerede datterselskaber, jf. den tidligere 

aktieselskabslov § 49, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 22, stk. 2. 

Betingelsen om ”besiddelse af flertallet af stemmerettighederne” indebar 

en indsnævring af den dagældende koncerndefinition i aktieog 

anpartsselskabslovens hhv. §§ 2 og 3, idet det nævnte kriterium alene 

var ét blandt flere alternative kriterier, der definerede et moderselskab. 

Således var visse koncernforhold, der i øvrigt opfyldte koncerndefinitionen 

i aktieog anpartsselskabsloven udelukket fra bestemmelserne 

om koncernrepræsentation. 

Det indsnævrede koncernbegreb i relation til bestemmelserne om 

koncernrepræsentation indebar desuden, at der kunne rejses tvivl om, 

hvorvidt der var ret til koncernrepræsentation i moderselskaber, der 

vel besad flertallet af stemmerettighederne i et datterselskab, men 

hvor stemmerettighederne var fraskrevet i henhold til en anparts- eller 

aktionæroverenskomst eller begrænset som følge af et stemmeloft i 

vedtægterne. Modsat kunne der rejses tvivl om, hvorvidt der var ret til 

koncernrepræsentation i et moderselskab, der formelt ikke besad flertallet 

af kapitalandelene i et datterselskab, men i henhold til en anparts- eller 

aktionæroverenskomst de facto besad flertallet af stemmerettigheder. 

I overensstemmelse med Moderniseringsudvalgets anbefaling blev 

der med den nye selskabslov indført overensstemmelse mellem koncernbegrebet 

i selskabslovens § 141, stk. 2, i relation til koncernrepræsentation 

og den generelle koncerndefinition i selskabslovens §§ 

6 og 7. 32 Ændringen, som nu tillige genfindes i bekendtgørelsens § 4 

indebærer, at det fremadrettet vil være den reelle indflydelse, jf. herved 

selskabslovens § 7, der er afgørende for, om et selskab skal betragtes 

som moderselskab, og dermed om dets danskregistrerede datterselskaber, 

inkl. EU/EØS-filialer heraf, har ret til koncernrepræsentation i 

moderselskabet. 33 

I forhold til reglerne om koncernrepræsentation indebærer den nye 

koncerndefinition principielt både en udvidelse og en indskrænkning 

af området for koncerndefinition. I praksis vil ændringen af koncerndefinitionen 

dog kun i meget begrænset omfang indebære en ændring 

af området for koncerndefinition. Dette vil f.eks. være tilfældet i ovennævnte 

eksempler, hvor et selskabs indflydelse på et andet selskab er 

forøget eller begrænset som følge af en ejeraftale, eller et vedtægtsbestemt 

stemmeloft. 

3.2 Direkte og indirekte valg 

Valg af koncernrepræsentanter har hidtil skullet foretages som et 

indirekte valg, hvor valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående 

af selskabsrepræsentanterne i hvert enkelt koncernselskab. 

Såfremt et selskab ikke har valgt selskabsrepræsentanter skal koncernvalgudvalget 

sørge for, at dette selskabs medarbejdere ad hoc vælger 

to repræsentanter, der kan udøve valgretten på dette selskabs vegne. 

Hvert selskabs medlemmer i valgmandskollegiet kan tilsammen afgive 

4 stemmer for hver påbegyndt 35 medarbejdere i deres selskab. 

Den indirekte valgform har været kritiseret for at være unødigt kompliceret 

og uigennemskuelig. Ordningen har været begrundet i, at der 

særligt i store koncerner kan være betydeligt besvær og omkostninger 

forbundet med gennemførelse af et direkte valg. Moderniseringsudvalget 

fandt, at mange virksomheder har været tilfredse med reglerne 

og har indrettet sig på disse. Selvom andre virksomheder måtte ønske 

større fleksibilitet fandt udvalget derfor, at de hidtidige regler skulle 

bevares uændrede, men dog give koncernvalgudvalget mulighed for i 

enighed at afholde direkte valg i stedet. 34 


R&R nr. 10 · 2010

De uændrede og kendte regler om valgmandskollegium og indirekte 

valg findes i bekendtgørelsens §§ 44-47 og er fortsat den deklaratoriske 

ordning for koncernrepræsentationsvalg. Bekendtgørelsens § 44, 

stk. 2, giver imidlertid koncernvalgudvalget mulighed for i enighed 

at gennemføre valget som et direkte valg, hvor hver medarbejder i 

koncernselskaberne selv kan afgive stemmer på de opstillede kandidater 

som koncernrepræsentanter. Træffes sådan beslutning, anvendes 

procedurereglerne i bekendtgørelsens §§ 37-43 om direkte valg af selskabsrepræsentanter 

tilsvarende med de fornødne tilpasninger. 

Afholdes koncernrepræsentationsvalg som indirekte valg, og er der 

datterselskaber i koncernen, som ikke har selskabsrepræsentanter, 

foranlediger koncernvalgudvalget, at datterselskabets medarbejdere 

blandt sig ad hoc vælger to medlemmer til valgmandskollegiet og 

eventuelle suppleanter for disse, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 2, 1. 

pkt. Koncernvalgudvalget har ifølge bekendtgørelsens § 45, stk. 3, 

mulighed for i enighed at fravige denne regel. Det er ikke beskrevet 

hvori en fravigelse skal bestå, men i og med, at § 45, stk. 2, 2. pkt., 

om at hver medarbejder kun kan afgive én stemme til fordel for en ad 

hoc kandidat til valgmandskollegiet, ikke kan fraviges af koncernvalgudvalget 

må det antages, at koncernvalgudvalget ikke kan beslutte 

helt at undlade at foranledige ad hoc valg til valgmandskollegiet 

foretaget. I stedet må det antages, at fravigelsen kan gå ud på, at der 

f.eks. kun vælges ét ad hoc medlem fra et givent datterselskab. 

I større koncerner giver tilrettelæggelsen af selskabsrepræsentationsvalg 

og koncernrepræsentationsvalg ofte en række udfordringer i relation 

til timing af de forskellige valg. Herunder ikke mindst, hvis ét eller 

flere datterselskaber tillige selv indgår i koncernen som moderselskaber. 

Koncernvalgudvalget har i bekendtgørelsens § 47, stk. 4, fået et 

yderligere redskab til at lette procedurerne. Således kan koncernvalgudvalget 

i enighed beslutte at samordne valgperioden i moderselskab 

og datterselskaber. Interessant er det, at valgudvalgene i datterselskaberne 

ikke skal samtykke i koncernvalgudvalgets beslutning. 

På dette sted er der også anledning til omtale af den nye mulighed, 

der er hjemlet i bekendtgørelsens § 30, hvorefter det ved enighed 

mellem repræsentanter for det centrale ledelsesorgan og medarbejderne 

kan besluttes kun at nedsætte ét koncernvalgudvalg, der kan 

gennemføre flere koncernvalg indenfor samme koncern. Reglen er 

hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor en koncern består af flere moderselskaber 

med hver sin ordning om koncernrepræsentation, og der 

dermed skal foretages flere koncernvalg med forskellige deltagende 

datterselskaber og dermed også forskelligt sammensatte valgudvalg. 

I praksis har mange koncerner formentlig benyttet denne procedure, 

men dette får nu egentlig hjemmel. Enighedskravet er i bekendtgørelsens 

§ 30, 1. pkt., udformet således, at beslutningen om ét fælles 

koncernvalgudvalg kræver enighed mellem repræsentanter for det 

centrale ledelsesorgan og medarbejderne. I § 30, 2. pkt., anføres dog, 

at beslutningen kan træffes i samarbejdsudvalget i det øverste moderselskab. 

I moderselskaber med bestyrelse er det centrale ledelsesorgan 

bestyrelsen. Bestyrelsen har imidlertid ikke sæde i samarbejdsudvalget, 

hvorfor samspillet mellem bekendtgørelsens § 30, 1. pkt. og 2. pkt., 

ikke er umiddelbart logisk. Dette kunne med fordel adresseres i Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsens vejledning. Hvis der ikke findes et samarbejdsudvalg, 

kan enigheden opnås mellem det centrale ledelsesorgan 

og lønmodtagerrepræsentanter, der skal informeres og høres i medfør 

af reglerne herom. 35 

Det bemærkes, at bekendtgørelsens § 30 ikke indeholder hjemmel til 

en sammenlægning af et valgudvalg og et koncernvalgudvalg, uanset 

at det kunne være hensigtsmæssigt, idet valgperioderne for parallelle 

ordninger om henholdsvis selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation 

oftest vil være sammenfaldende som følge af udgangspunktet 

om synkrone valgperioder, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 2. 

3.3 Udenlandske datterselskaber 

Efter de hidtidige regler har kun medarbejdere i danske koncernselskaber 

været valgbare og – via valgmandskollegiet – haft valgret til 

bestyrelsen i et dansk moderselskab. I koncerner med udenlandske 

datterselskaber har denne begrænsning ikke umiddelbart forekommet 

logisk, navnlig ikke hvor antallet af medarbejdere i de udenlandske 

datterselskaber har været betydeligt, og måske ligefrem har oversteget 

antallet af medarbejdere i de danske datterselskaber. 

Der har været mulighed for, at selskaber har kunnet indføre en frivillig 

ordning, hvor også medarbejdere i udenlandske datterselskaber 

gives valgret og gøres valgbare, men de bestyrelsesmedlemmer, der 

blev valgt af de udenlandske medarbejdere var i givet fald valgt af 

”andre” i medfør af aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 2. pkt., og koncernbekendtgørelsens 

§ 39. 

Moderniseringsudvalget overvejede mulighederne for at give medarbejdere 

i udenlandske koncernselskaber mulighed for at deltage i valg 

af koncernrepræsentanter i et dansk moderselskab. Udvalget fravalgte 

imidlertid at tillægge de udenlandske koncernmedarbejdere en egentlig 

ret til at deltage i valget, men anbefalede i stedet, at der blev skabt 

en mulighed for, at et moderselskab frivilligt vedtager at udvide kredsen 

af valgbare og stemmeberettigede. Moderniseringsudvalget anbefalede 

endvidere, at udvidelsen ikke skulle medføre valg af yderligere 

medarbejderrepræsentanter og endelig, at medarbejderne i de danske 

koncernselskaber skulle have en vis minimumsbeskyttelse i form af ret 

til udpegelse af et vist antal medarbejderrepræsentanter. 36 

De endelige regler om udvidelse af kredsen af valgbare og stemmeberettigede 

til også at omfatte ansatte i udenlandske datterselskaber 

findes i selskabslovens § 141, stk. 3, og bekendtgørelsens §§ 48 og 49. 

3.3.1 Generalforsamlingens beslutningskompetence 

Efter de nye regler er det en forudsætning for, at der overhovedet 

kan blive tale om at lade udenlandske medarbejdere deltage i kon- 

R&R nr. 10 · 2010 


33

cernrepræsentationsvalget, at det besluttes på generalforsamlingen i 

moderselskabet, at udvide kredsen af valgbare og stemmeberettigede 

til også at omfatte ansatte i ét eller flere udenlandske datterselskaber, 

jf. selskabslovens § 141, stk. 3. Beslutning herom træffes med almindeligt 

stemmeflertal blandt kapitalejerne, jf. selskabslovens § 105. 

Generalforsamlingen er ikke bundet til en ”alt eller intet” beslutning, 

men kan vælge kun at lade ét eller flere konkrete udenlandske datterselskaber 

omfatte af beslutningen. 37 Det må dog forventes, at de 

fleste moderselskaber i givet fald vil lade medarbejderne i alle udenlandske 

koncernselskaber indgå i den udvidede kreds af valgbare og 

stemmeberettigede. 

3.3.2 Ja/nej-afstemning og stemmeberettigede medarbejdere 

Generalforsamlingens beslutning kræver ikke tillige en separat godkendelse 

af medarbejderne i de danske koncernselskaber, f.eks. ved en ja/ 

nej-afstemning. 38 Derimod kræver iværksættelsen af udvidelsesbeslutningen, 

at ordningen om udenlandsk koncernrepræsentation opnår 

flertal ved en ja/nej-afstemning blandt samtlige stemmeberettigede på 

koncernplan, dvs. både medarbejderne i de danske og de udenlandske 

datterselskaber, men eksklusiv eventuelle medarbejdere i moderselskabet 

39 og eksklusiv medarbejdere i eventuelle udenlandske datterselskaber 

som generalforsamlingen lovligt måtte have ekskluderet fra den 

udvidede kreds af stemmeberettigede og valgbare medarbejdere 40 , jf. 

bekendtgørelsens § 49 e.c. 41 

I modsætning til reglerne for en ja/nej-afstemning forud for indførelsen 

af en selskabs- eller koncernrepræsentationsordning, jf. bekendtgørelsens 

§§ 25, stk. 2, og 26, stk. 3, synes en ja/nej-afstemning om 

indførelse af udenlandsk koncernrepræsentation ikke at forudsætte 

en forudgående begæring fra et udsnit af koncernens medarbejdere 

eller medarbejderrepræsentanter. Det påhviler koncernvalgudvalget 

efter generalforsamlingens vedtagelse af muligheden for udenlandsk 

koncernrepræsentation på eget initiativ at gennemføre ja/nej-afstemningen. 

Der skelnes ikke mellem koncerner, der i forvejen har indført 

almindelig ”dansk” koncernrepræsentation og dermed allerede har et 

koncernvalgudvalg og koncerner helt uden eksisterende koncernrepræsentation 

og koncernvalgudvalg. Ja/nej-afstemning om indførelse 

af udenlandsk koncernrepræsentation må antages at skulle afholdes 

i begge tilfælde. For moderselskaber uden eksisterende koncernrepræsentation 

skal der derfor etableres et koncernvalgudvalg efter de 

almindelige regler herom, jf. bekendtgørelsens § 29, medens ja/nejafstemningen 

for moderselskaber med eksisterende koncernrepræsentation 

forestås af det bestående koncernvalgudvalg. 42 

Opnås der ved ja/nej-afstemningen ikke flertal blandt de stemmeberettigede 

medarbejdere på koncernplan men dog flertal for en koncernrepræsentationsordning 

blandt medarbejderne i de danske datterselskaber, 

skal der i stedet gennemføres valg af koncernrepræsentanter 

i medfør af reglerne om almindelig dansk koncernrepræsentation, jf. 

bekendtgørelsens § 49. 43 44 Dette forekommer ikke helt logisk, idet 

temaet for ja/nej-afstemningen jo har været indførelsen af en ordning 

med deltagelse af et eller flere udenlandske datterselskaber, og det 

forhold, at medarbejderne i de danske datterselskaber har stemt ”ja” 

til en ordning om udenlandsk koncernrepræsentation, er ikke nødvendigvis 

ensbetydende med, at de ville have stemt ”ja” til en almindelig 

dansk ordning om koncernrepræsentation. Der er således tale om to 

adskilte valgtemaer, hvor kun det ene er til afstemning. Det må også 

antages, at det tema der faktisk er til afstemning, dvs. temaet om indførelse 

af udenlandsk koncernrepræsentation, i sig selv udmærket kan 

have ført til et større antal nej-stemmer fra medarbejderne i de danske 

datterselskaber. 

Har moderselskabet en eksisterende ”dansk” koncernrepræsentationsordning 

må det antages, at denne ordning blot fortsætter uændret 

efter en eventuel negativ ja/nej-afstemning om indførelse af udenlandsk 

koncernrepræsentation, mens en sådan ordning i sagens natur 

ikke kan bestå/eller indføres parallelt med en udenlandsk ordning om 

koncernrepræsentation efter en positiv ja/nej-afstemning. 

3.3.3 Gennemførelse af valg om udenlandsk koncernrepræsentation 

Er der opnået flertal for indførelse af en ordning om udenlandsk 

koncernrepræsentation træffer koncernvalgudvalget beslutning om 

tilrettelæggelsen af efterfølgende valg i udenlandske datterselskaber, 

herunder hvordan udvidelsen af kredsen af valgbare og stemmeberettigede 

medarbejdere med medarbejdere i udenlandske datterselskaber 

skal ske med henblik på at opnå den ønskede sammensætning af 

koncernrepræsentanter, jf. bekendtgørelsens § 48, stk. 3. 45 Bekendtgørelsen 

beskriver ikke grænserne for denne beslutning i detaljer og 

koncernvalgudvalget har formentlig frihed til at arrangere valget som 

det finder mest hensigtsmæssigt. Således kan koncernvalgudvalget 

f.eks. beslutte, at der holdes valg i separate landevise valgkredse, hvor 

medarbejderne i ét land vælger én eller flere kandidater fra datterselskaber 

i deres eget land. Koncernvalgudvalget kan også beslutte, at 

flere lande lægges sammen i valgkredse. Eller at der gennemføres én 

samlet valghandling blandt alle udenlandske medarbejdere til det antal 

kandidater, der skal vælges af disse. Koncernvalgudvalget skal sikre, 

at valgene i udlandet gennemføres på ”betryggende vis”, at ”principperne 

om gennemsigtighed og ligebehandling” iagttages, og at det 

organ, der eventuelt står for at gennemføre valget, har ”lige deltagelse 

fra ledelse og medarbejdere”, jf. bekendtgørelsens § 48, stk. 3, 2. pkt. 

Henvisningen til ”principperne om gennemsigtighed og ligebehandling” 

stammer fra Moderniseringsudvalget, men betænkningen giver 

ikke bidrag til det nærmere indhold af disse begreber. 46 

Valg af koncernrepræsentanter blandt danske koncernselskaber må 

foretages efter de almindelige regler om valg af koncernrepræsentanter, 

dvs. enten som direkte eller indirekte valg. 


R&R nr. 10 · 2010

Generalforsamlingen er ikke bundet til en ”alt eller intet” 

beslutning, men kan vælge kun at lade ét eller flere konkrete 

udenlandske datterselskaber omfatte af beslutningen. Det må 

dog forventes, at de fleste moderselskaber i givet fald vil lade 

medarbejderne i alle udenlandske koncernselskaber indgå i 

den udvidede kreds af valgbare og stemmeberettigede. 

R&R nr. 10 · 2010 


35

3.3.4 Minimumsbeskyttelse af danske medarbejdere 

Ifølge selskabslovens § 141, stk. 3, jf. bekendtgørelsens § 48, stk. 

2, skal koncernvalgudvalget ved tilrettelæggelsen af valget sikre, at 

medarbejderne i koncernens danske datterselskaber altid har ret til at 

vælge mindst ét medlem til moderselskabets øverste ledelsesorgan. 

Hvis medarbejderne i de danske datterselskaber udgør mere end 1/10 

af samtlige ansatte der har valgret i alle koncernens datterselskaber, 

forøges denne ret og angår da mindst to medlemmer til moderselskabets 

øverste ledelsesorgan. 47 Det skal understreges, at det forhold 

at ét eller to medlemmer til moderselskabets øverste ledelsesorgan 

således skal vælges af medarbejderne i de danske datterselskaber, ikke 

er ensbetydende med at disse medlemmer skal udpeges blandt medarbejderne 

i de danske datterselskaber. 48 Medarbejderne i de danske 

datterselskaber kan således meget vel forvalte beskyttelsesretten ved at 

pege på ét eller to medlemmer til moderselskabets øverste ledelsesorgan 

blandt medarbejderne i de udenlandske datterselskaber, forudsat 

at koncernvalgudvalget ikke har besluttet at gennemføre valget i separate 

landevise valgkredse. Dette forhold indebærer, at koncernvalgudvalget 

nødvendigvis må tilrettelægge koncernvalget på en sådan 

måde, at det ud fra de afgivne stemmer kan opgøres, hvorledes medarbejderne 

i de danske datterselskaber har stemt (hvad enten stemmerne 

er afgivet ved et direkte valg eller ved et indirekte valg via et 

valgmandskollegium). Reglerne indebærer også, at selv hvor et dansk 

selskab kun har ganske få medarbejdere, har disse en separatistret til 

at vælge mindst én koncernrepræsentant. 

Beskyttelsesreglen er udformet således, at den angår medarbejderne 

i koncernens danske datterselskaber. Herved er der ingen beskyttelse 

af medarbejderne i koncernens danske moderselskab. Hvor et dansk 

koncernmoderselskab med egne medarbejdere alene har udenlandske 

datterselskaber, og ingen danske datterselskaber, får beskyttelsesreglen 

derfor ingen effekt. De danske medarbejdere i moderselskabet må 

tåle, at skulle deltage i valget af koncernrepræsentanter i lige konkurrence 

med medarbejderne i de udenlandske datterselskaber. Koncernmoderselskabets 

medarbejdere har dog mulighed for – som en anden 

form for separatistret – at indvælge selskabsrepræsentanter i moderselskabets 

bestyrelse, såfremt betingelserne for selskabsrepræsentation 

er opfyldt. 

Det er uomtalt i bekendtgørelsen hvornår indførelsen af en ordning 

om udenlandsk koncernrepræsentation skal have virkning fra. Har 

koncernmoderselskabet hverken en eksisterende selskabs- eller koncernrepræsentationsordning, 

vil de nyvalgte koncernrepræsentanter 

kunne indtræde på moderselskabets førstkommende ordinære generalforsamling, 

jf. princippet i bekendtgørelsens § 50, stk. 1. Har selskabet 

derimod i forvejen en selskabs- eller koncernrepræsentationsordning 

vil indførelsen af ordningen om udenlandsk koncernrepræsentation 

og den deraf følgende reduktion i de allerede valgte selskabsog 

koncernrepræsentanter først få virkning ved førstkommende ordinære 

valg til koncernrepræsentation. 49 

4. Ændringer undervejs 

4.1 Styrelsens tvangsreduktionspraksis 

Antallet af medarbejderrepræsentanter ligger fast i hele valgperioden 

uanset om antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste 

ledelsesorgan ændres undervejs. Antallet er fastlåst til det antal, 

som medarbejderne havde ret til at vælge på tidspunktet for det seneste 

ordinære valg. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har imidlertid haft en praksis om, at 

der skulle ske en tvangsreducering af medarbejderrepræsentanter, 

såfremt dette var påkrævet for at iagttage reglen i aktieselskabslovens 

§ 49, stk. 6, om at flertallet af bestyrelsens medlemmer altid skal bestå 

af de generalforsamlingsvalgte medlemmer (ingen tilsvarende bestemmelse 

fandtes i anpartsselskabsloven). Problemet er opstået i situationer, 

hvor så mange generalforsamlingsvalgte medlemmer er fratrådt, 

at de resterende ikke længere udgør flertallet. Reduktionen kan også 

være en følge af, at selskabets ejere, dvs. generalforsamlingen, har besluttet 

at reducere antallet af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. 

Eksempelvis i en situation, hvor antallet af generalforsamlingsvalgte 

medlemmer ved seneste valg var syv medlemmer, hvilket 

udløste fire medarbejderrepræsentanter, og der herefter fratræder tre 

generalforsamlingsvalgte medlemmer, har Styrelsens praksis været administreret 

således, at den medarbejderrepræsentant, der havde fået 

færrest stemmer måtte tåle at skulle fratræde. 

Reglen om at flertallet af medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan 

skal bestå af generalforsamlingsvalgte medlemmer er videreført 

i selskabslovens § 120, stk. 1, 50 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens 

tvangsreduktionspraksis er på opfordring fra Moderniseringsudvalget 51 

kodificeret i bekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2. 

I henhold til § 55, stk. 1, er udgangspunktet fortsat, at der alene skal 

ske en reduktion i antallet af medarbejderrepræsentanter, hvis det er 

nødvendigt for at sikre overholdelsen af selskabslovens § 120, stk. 1, 

og videre fremgår det af samme bestemmelse, at en tvangsreduktion i 

første række skal ske overfor eventuelle andre medlemmer af det øverste 

ledelsesorgan, der ikke er udpeget af generalforsamlingen. Først 

herefter skal der ske eventuel tvangsreduktion af medarbejderrepræsentanterne, 

og i så fald skal tvangsreduktionen gennemføres nedefra 

i forhold til antallet af stemmer de enkelte medarbejderrepræsentanter 

er indvalgt med, dog således at en eventuel indtrådt suppleant skal 

tvangsreduceres forud for de øvrige medarbejderrepræsentanter, jf. 

bekendtgørelsens § 55, stk. 2. Valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget 

kan dog i enighed beslutte, at en tvangsreduktion af medarbejderrepræsentanterne 

skal kunne gennemføres efter andre principper, 

der i så fald skal aftales mellem medarbejderrepræsentanterne 

selv, inkl. eventuelle suppleanter, jf. § 55, stk. 2, sidste led. En fravigelse 

af de her nævnte principper for tvangsreduktion kræver således dels 

enighed i valgudvalget/koncernvalgudvalget, dels en aftale mellem 

medarbejderrepræsentanterne og eventuelle suppleanter. Anvendelsen 


R&R nr. 10 · 2010

af termen ”aftale” må indbefatte, at samtlige medarbejderrepræsentanter 

og suppleanter skal være enige om de alternative principper for 

tvangsreduktion eller hvilke navngivne medarbejderrepræsentanter og 

eventuelle suppleanter, der skal fratræde. 

4.2 Mulighed for aftalt reduktion 

Som en nyskabelse – og igen på foranledning af Moderniseringsudvalget 

52 – er der i bekendtgørelsens § 55, stk. 3, indsat hjemmel til en 

aftalebaseret reduktion af antallet af medarbejderrepræsentanter og 

suppleanter i løbet af en valgperiode og uden afholdelse af nyvalg. 

Således vil der fremover være mulighed for ved enighed blandt medarbejderne 

i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget at gennemføre 

en reduktion af medarbejderrepræsentanter og eventuelle 

suppleanter. Kravet om enighed blandt medarbejderne i valgudvalget/ 

koncernvalgudvalget betyder, at en aftalebaseret frivillig reduktion suverænt 

er et medarbejderanliggende, og at ledelsen, herunder ledelsens 

repræsentanter i valgudvalget/koncernvalgudvalget, er udelukket 

fra at gennemføre eller blokere en sådan beslutning. 53 

En aftalebaseret reduktion af antallet af medarbejderrepræsentanter 

og suppleanter skal gennemføres efter reglerne i § 55, stk. 2 (om 

tvangsreduktion), jf. ovenfor afsnit 4.1. Henvisningen til § 55, stk. 2, 

indebærer, at en frivillig reduktion som udgangspunkt skal ske nedefra 

i forhold til antallet af stemmer de enkelte medarbejderrepræsentanter 

er indvalgt med, dog således at en eventuel indtrådt suppleant skal 

udtræde forud for de øvrige medarbejderrepræsentanter. Den beslutning 

der skal foretages i enighed blandt medarbejderne i valgudvalget/ 

koncernvalgudvalget om en aftalebaseret reduktion angår således som 

udgangspunkt kun antallet af medarbejderrepræsentanter og suppleanter 

der frivilligt skal reduceres med, hvorimod principperne for 

gennemførelsen af reduktionen som udgangspunkt ligger fast. Dog 

indebærer henvisningen i § 55, stk. 3, til § 55, stk. 2, at disse principper 

også ved en frivillig reduktion kan fraviges, forudsat dels at der 

er enighed i valgudvalget/koncernvalgudvalget om at tillade en fravigelse 

af principperne og dels en aftale (dvs. enighed) mellem medarbejderrepræsentanterne 

selv inkl. eventuelle suppleanter. Pudsigt nok 

medfører henvisningen til § 55, stk. 2, at ledelsens repræsentant(er) i 

valgudvalget/koncernvalgudvalget skal deltage i beslutningen om at 

tillade en fravigelse af principperne for gennemførelsen af den frivillige 

reduktion, men ikke i beslutningen om, at der skal ske en frivillig 

reduktion, der som ovenfor nævnt træffes i enighed eksklusivt blandt 

medarbejderne i valgudvalget/koncernvalgudvalget. 

Det er uklart, om der i forlængelse af en aftalebaseret reduktion, senere 

i valgperioden kan ske en aftalebaseret genindtræden af de medlemmer 

som er udtrådt med respekt af reglen i selskabslovens § 120, 

stk. 1. Selvom bekendtgørelsens § 55, stk. 3, ikke eksplicit indeholder 

hjemmel hertil, synes der ikke at være vægtige modhensyn der taler 

for, at en aftalebaseret reduktion ikke skulle kunne ophæves igen ved 

en ny aftale mellem samme parter. Dette spørgsmål kan med fordel 

afklares i den kommende vejledning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

4.3 (Gen)indtræden af selskabsrepræsentanter ved ophør 

af koncernrepræsentation 

I selskaber, hvor der er indført såvel selskabsrepræsentation som koncernrepræsentation 

i det øverste ledelsesorgan, vil to af det samlede 

antal pladser der tilkommer medarbejderrepræsentanterne skulle 

besættes med selskabsrepræsentanter og resten af pladserne vil skulle 

besættes med koncernrepræsentanter, jf. herved bekendtgørelsens § 

10, stk. 2, og § 11, stk. 3. 

IDEA - Revisorinformatik har værktøjerne! 

Revisorinformatik har et bredt udvalg at effektive værktøjer 

IDEA- analyseværktøj 

Webshare – Internetbaseret 

fildelingssystem 

XBRL 

– Elektronisk indberetning 

Caseware 

Caseware er 

revisionsbranchens 

foretrukne værktøj 

Tlf.: 47 38 44 84 · post@revisorinformatik.dk · www.revisorinformatik.dk 

Enhancing performance and 

extending core capabilities 

of accountants, auditors and 

financial managers in over 

130 countries. 

IDEA - Revisorinformatik har værktøjerne! 

R&R nr. 10 · 2010 


37

Som en ny regel er det fastsat i bekendtgørelsens § 55, stk. 4, at i 

tilfælde af, at en ordning om koncernrepræsentation ophører (dette 

kan skyldes en ophørsafstemning, at der ikke længere foreligger en 

koncern eller der ikke længere er ansat medarbejdere i koncernens 

datterselskaber, jf. herved bekendtgørelsens § 22, stk. 3 og 4, samt § 

23), vil de herved fremkomne ”ledige pladser” tilhørende medarbejderrepræsentanterne 

skulle besættes med yderligere selskabsrepræsentanter. 

En opsupplering med nye selskabsrepræsentanter skal i første 

række ske med besættelse af ”selskabsrepræsentanter, der tidligere har 

været valgt til de pågældende pladser”, jf. § 55, stk. 4, 2. pkt., Dette 

må forstås således, at der er tale om selskabsrepræsentanter valgt ved 

seneste valg og som er udtrådt enten som følge af en tvangsreduktion 

efter § 55, stk. 1 og 2, eller som følge af indførelsen af en ordning om 

koncernrepræsentation i løbet af valgperioden for ordningen om selskabsrepræsentation 

(såfremt der er forskudte valgperioder), hvorved 

selskabsrepræsentanternes pladser blev reduceret til to, jf. reglen i § 

10, stk. 2. Valgudvalget kan dog i enighed beslutte, at fravige dette 

udgangspunkt. Er der ingen tidligere valgte selskabsrepræsentanter 

at supplere op med, afholdes der suppleringsvalg til de ledige pladser 

i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens kapitel 5, 

medmindre valgudvalget i enighed beslutter andet. En beslutning 

om ”andet” kunne f.eks. være at undlade at afholde suppleringsvalg 

og afvente med opsupplering af nye selskabsrepræsentanter til næste 

ordinære valg. Dette vil være nærliggende, hvor valgperioden er tæt 

på udløb. 

Det bemærkes, at der tillige kan forekomme en situation med to 

parallelle ordninger om henholdsvis selskabsog koncernrepræsentation, 

hvor det er ordningen om selskabsrepræsentation der ophører 

som følge af en ophørsafstemning eller fordi der ikke længere er ansat 

medarbejdere i selskabet (dvs. moderselskabet), jf. bekendtgørelsens § 

22, stk. 2, og § 23. Overraskende giver bekendtgørelsen ikke i denne 

situation ret til opsupplering med yderligere koncernrepræsentanter 

til de herved fremkomne ledige pladser, der tidligere var besat med 

selskabsrepræsentanter. En opsupplering vil i givet fald først kunne 

foretages ved nyvalg ved valgperiodens udløb. 

Dette er overraskende set i lyset af den nye bestemmelse i § 55, stk. 

4, om den omvendte situation, men også fordi bekendtgørelsen på 

flere andre punkter som noget nyt gensidigt har tilpasset bestemmelserne 

vedrørende henholdsvis selskabsog koncernrepræsentation, jf. 

herved f.eks. § 35, stk. 1 og 2, samt § 47, stk. 2 og 3, om hvornår der 

tidligst kan afholdes ja/nej-afstemning og gennemføres valg af medarbejderrepræsentanter, 

når der allerede eksisterer en ordning om hhv. 

selskabs- eller koncernrepræsentation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

bør ved udarbejdelsen af den kommende vejledning overveje muligheden 

for adgang til opsupplering i valgperioden også af koncernrepræsentanter 

ved ophør af en selskabsrepræsentationsordning. 

4.4 Suppleanternes rolle 

Efter de hidtidigt gældende regler var suppleanter valgt som personlige 

suppleanter for navngivne medarbejderrepræsentanter, jf. ovenfor 

2.4. Suppleantindtræden ved en medarbejderrepræsentants forfald 

fulgte tidligere de almindelige regler i aktieselskabslovens § 57, stk. 1, 

3. pkt., hvorefter en suppleant skulle træde i et bestyrelsesmedlems 

sted i tilfælde af dennes forfald, så længe forfaldet varede. I almindelighed 

var der enighed om, at ”forfald” ikke kun omfattede varigt forfald, 

men også et bestyrelsesmedlems midlertidige forfald, f.eks. ved 

sygdom, bortrejse eller inhabilitet. 54 

Aktieselskabslovens § 57, stk. 1, 3. pkt., er videreført uændret i selskabslovens 

§ 124, stk. 2, 55 og bestemmelsen gælder fortsat samtlige 

medlemmer – uanset hvem de er udpeget af – således også for medarbejderrepræsentanterne. 

Derudover indeholder bekendtgørelsen i 

§ 51 en ny bestemmelse, hvorefter en suppleant skal indtræde i det 

øverste ledelsesorgan, ”hvis en medarbejderrepræsentant ikke kan deltage 

i et møde”. Der ses ikke herved at være indført nogen ændring af 

den hidtidige retstilstand. 

I tilfælde af en medarbejderrepræsentants midlertidige eller varige 

forfald skal den suppleant, der er valgt med flest stemmer indtræde i 

stedet for den medarbejder som har forfald, medmindre der er aftalt 

en ordning om personligt valgte suppleanter i medfør af § 40, stk. 7, 

se herom ovenfor afsnit 2.4. 

Som alternativ til suppleantindtræden kan en medarbejderrepræsentant 

i det øverste ledelsesorgan vælge at lade sig repræsentere i 

henhold til fuldmagt af et andet medlem af det øverste ledelsesorgan, 

forudsat at dette er betryggende henset til emnet for drøftelserne og 

forudsat at selskabets vedtægter ikke er til hinder for anvendelsen af 

fuldmagter, jf. bekendtgørelsens § 51 med henvisning til selskabslovens 

§ 124, stk. 2, 2. pkt. Det vil i mange tilfælde være mest praktisk, 

at en medarbejderrepræsentant med forfald anvender fuldmagtsordningen, 

typisk ved fuldmagt til en anden medarbejderrepræsentant, 

frem for indkaldelse af suppleanten. 

4.5 Omstruktureringstilfælde 

Som noget nyt er der i bekendtgørelsen medtaget en bestemmelse 

om behandlingen af ordninger om medarbejderrepræsentation i omstruktureringstilfælde. 

Bestemmelsen i bekendtgørelsen § 56 er dog 

ganske kortfattet og siger blot, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved 

fusion, spaltning og lignende kan dispensere fra bekendtgørelsens 

bestemmelser om ja/nej-afstemning, valgbarhed og 3 års reglen for 

selskabets beståen. De tidligere bekendtgørelser om medarbejderrepræsentation 

indeholdt ingen tilsvarende bestemmelse, men Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen havde udviklet en administrativ praksis 

for behandlingen af ordninger om medarbejderrepræsentation, i hvert 

fald i en række typetilfælde af omstruktureringer, som er beskrevet 

i Moderniseringsudvalgets betænkning. 56 Da koncernstrukturer og 


R&R nr. 10 · 2010

Figur 2 

Figur 3 

Moderselskab 

Moderselskab 

Datterselskab 1 

A 

F 

Datterselskab 2 

B 

C 

D 

E 

omstruktureringer heraf kan forekomme i et ubegrænset antal kombinationer, 

forekommer det klogt ikke at forsøge at detailregulere disse 

tilfælde i bekendtgørelsen, men i stedet skabe hjemmel til fleksibilitet 

og individuelle vurderinger i situationer, der adskiller sig fra de mest 

typiske former for omstruktureringer. Alligevel giver bestemmelsen 

visse fortolkningsproblemer dels om hvilke omstruktureringstilfælde 

der er omfattet af bestemmelsen, dels vedrørende begrænsningen af 

de forhold, der kan dispenseres fra. 

4.5.1 Omfattede omstruktureringstilfælde 

Ud fra formuleringen af bestemmelsen kan det diskuteres, hvilke omstruktureringstilfælde 

der er omfattet udover fusion og spaltning, jf. 

ordlyden ”fusion, spaltning og lignende”. 

”Lignende” omstruktureringstilfælde må antages at dække også en 

hel eller delvis overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser til et 

andet selskab samt egentlige aktieoverdragelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

kan med fordel præcisere dette i den kommende vejledning. 

4.5.2 Omfattede dispensationsmuligheder 

Selvom dispensationsmuligheden i § 56 vedrørende omstrukturering 

giver en vis fleksibilitet, er det værd at bemærke, at der alene gives 

hjemmel til at dispensere for tre forhold, nemlig bekendtgørelsens 

bestemmelser om henholdsvis ja/nej-afstemning, valgbarhed og 3 års 

reglen for selskabets beståen. 

Sammenholdt med Moderniseringsudvalgets betænkning står det 

klart, at der med 3 års reglen for selskabets beståen sigtes til situationer, 

hvor medarbejdere i forbindelse med omstruktureringer overflyttes 

til et andet selskab, det være sig et eksisterende eller et nystiftet selskab, 

og det modtagende selskab som udgangspunkt ikke opfylder betingelsen 

om beskæftigelse af gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere 

over 3 år. Tilsvarende vil de overførte medarbejdere som udgangspunkt 

ikke opfylde betingelsen for valgbarhed, idet de ikke har beskæftigelse 

i det modtagende selskab i mindst 12 måneder. Her vil der i overensstemmelse 

med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tidligere praksis kunne 

ske anciennitetsoverførsel fra det/de afgivende selskab(er). 

Styrelsens praksis har dog hidtil forudsat, at der sker overførsel af 

medarbejdere til et nystiftet selskab. 57 Det afgørende er imidlertid ikke 

om det modtagende selskab er nystiftet eller ej, men derimod om det 

er uden aktivitet inden overdragelsen, dvs. der bør også kunne ske 

overførsel hvis overdragelse sker til et eksisterende selskab, f.eks. et 

skuffeselskab. Afgørende er, om den overdragne virksomhed bevarer 

sin ”uafhængighed” efter overdragelsen (hvilket den gør i hvert fald, 

hvor det modtagende selskab ikke har nogen aktiviteter/medarbejdere 

i forvejen). Dette kriterium om ”uafhængighed” er forankret 

i det underliggende EU Direktiv om lønmodtageres retsstilling ved 

virksomhedsoverdragelse (artikel 6), 2001/23/EF. Selskabsrepræsentationsordningen 

bør derfor efter vores opfattelse automatisk overføres 

for den resterende valgperiode i det nye modtagende selskab uden 

forudgående ja/nej-afstemning ikke kun i de tilfælde, hvor der sker 

overdragelse til et nystiftet selskab, men også i tilfælde, hvor der sker 

overdragelse til et selskab uden aktivitet inden overdragelsen. Vi er 

bekendt med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er af samme opfattelse 

og påregner, at dette præciseres i den kommende vejledning. 

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis 

har det tillige været en betingelse for overførelse af en ordning om 

selskabsrepræsentation til et andet nystiftet selskab, at samtlige et 

selskabs aktiviteter og alle medarbejdere overføres. Heller ikke denne 

betingelse synes imidlertid at være i overensstemmelse med Direktiv 

2001/23/EF, der ligger til grund for lov om lønmodtageres retsstilling 

ved virksomhedsoverdragelse, hvor den afgørende betingelse for overførelse 

af rettigheder er, om den overdragne virksomhed bevarer sin 

”uafhængighed” efter overdragelsen, jf. artikel 6, hvilket den udmærket 

kan gøre selvom overdragelsen alene angår dele af virksomhedens 

aktiviteter. Det vil vise sig, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning 

om den nye bekendtgørelse kommer, om styrelsen fortsat vil 

stille krav om, at samtlige medarbejdere og aktiviteter overføres som 

betingelse for overførsel af en ordning om selskabsrepræsentation. 

Efter styrelsens hidtidige praksis er det kun ordninger om selskabsrepræsentation, 

der kan overføres til et andet selskab ved omstrukturering, 

mens ordninger om koncernrepræsentation per se ikke har 

kunnet overføres. 58 Men det er ikke givet, at en ordning om koncernrepræsentation 

aldrig skal kunne overføres til et andet selskab. 

Som eksempel kan man forestille sig en simpel koncern som i fig. 2, 

hvor der er koncernrepræsentation i moderselskabet og ingen former 

for repræsentation i datterselskaberne. Ved en omvendt lodret fusion 

mellem moderselskabet og datterselskab 1 med moderselskabet som 

det ophørende selskab, ville det være oplagt, at ordningen om koncernrepræsentation 

blev overført til datterselskab 1. 

I andre situation som f.eks. fig. 3, hvor selskab B overdrages til selskab 

F ved virksomhedsoverdragelse af samtlige aktiver og medarbejdere 

inkl. døtrene C og D, ville det være praktisk, hvis en ordning om 

koncernrepræsentation i selskab B blev overført til selskab F. 

R&R nr. 10 · 2010 


39

Hvorvidt det fremadrettet vil blive mulighed for overførsel af en ordning 

om koncernrepræsentation ved omstrukturering vil formentlig 

blive afklaret med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning om den 

nye bekendtgørelse. 

4.5.3 Hvem kan søge om dispensation 

Det må antages, at en anmodning om dispensation efter bekendtgørelsen 

§ 56 skal indgives af valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget, 

omend dette ikke fremgår eksplicit af bekendtgørelsen. 

5. Frivillig ordning 

Frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation er reguleret i bekendtgørelsens 

§ 24. Fremadrettet vil der kunne etableres en frivillig 

ordning om selskabsog/eller koncernrepræsentation, der afviger fra 

bekendtgørelsens bestemmelser, uanset om medarbejderne i selskabet/koncernen 

i forvejen opfylder betingelserne for en legal ordning i 

henhold til selskabslovens § 140 (om selskabsrepræsentation) eller 141 

(om koncernrepræsentation) og bekendtgørelsens bestemmelser. En 

frivillig ordning om henholdsvis selskabs- eller koncernrepræsentation 

vil dog ikke fratage medarbejderne retten til at indføre lovens ordning 

om medarbejderrepræsentation. Medarbejderne vil således uanset 

en frivillig ordning til enhver tid kunne kræve lovens ordning om selskabs- 

eller koncernrepræsentation indført, når betingelserne herfor er 

opfyldt, jf. nedenfor om ophør. 

5.1 Kompetencen til etablering af en frivillig ordning 

En frivillig ordning om henholdsvis selskabsog koncernrepræsentation 

skal som udgangspunkt etableres ved beslutning herom i selskabets 

henholdsvis moderselskabets samarbejdsudvalg, og beslutningen 

skal træffes ved enighed mellem ledelsens og medarbejdernes repræsentanter 

i udvalget. 

Det giver god mening at tillægge samarbejdsudvalget denne kompetence, 

når der er tale om etablering af en frivillig ordning om selskabsrepræsentation, 

men det ses ofte, at der hverken er etableret et 

samarbejdsudvalg eller lønmodtagerrepræsentanter i et koncernmoderselskab. 

Det giver derfor mindre mening at tillægge samarbejdsudvalget 

beslutningskompetencen til etablering af en frivillig ordning om 

koncernrepræsentation. 

Langt mere praktisk vil det være at indhente samtykke fra 

samarbejdsudvalg(ene), alternativt lønmodtagerrepræsentanterne i koncernens 

datterselskaber. Dette ville også være i tråd med det forhold, 

at det som bekendt er medarbejderne i datterselskaberne inkl. filialer 

heraf, der har stemmeret til ja/nej-afstemning om indførelse af lovpligtig 

koncernrepræsentation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med fordel 

overveje at indføre en sådan mulighed i den kommende vejledning. 

På samme måde som tilfældet er i bekendtgørelsens § 29 forekommer 

”det centrale ledelsesorgans” rolle ved etablering af frivillige 

ordninger om medarbejderrepræsentation ikke hensigtsmæssigt i de 

tilfælde, hvor det centrale ledelsesorgan er selskabets bestyrelse. Alternativt 

kan man sige, at vedtagelseskompetence om en frivillig ordning 

i selskabets samarbejdsudvalg forekommer at være en for lav vedtagelsestærskel. 

Samspillet mellem situationerne, hvor selskabet har et 

samarbejdsudvalg, og der hvor dette ikke er tilfældet, er i hvert fald 

ikke umiddelbart helt logisk. 

Hvor et selskab henholdsvis et moderselskab ikke har etableret samarbejdsudvalg 

skal enighed om en etablering om en frivillig ordning 

om selskabs-/koncernrepræsentation i stedet etableres mellem ”de 

lønmodtagerrepræsentanter, der informeres og høres i medfør af regler 

herom og det centrale ledelsesorgan”, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1 

og 2. Der tænkes herved antageligt på informations- og høringsforpligtelser 

i medfør af lov om information og høring af lønmodtagere. 

Imidlertid opererer denne lov ikke generelt med et princip om, at den 

”anden side” af høringen skal varetages af ”det centrale ledelsesorgan”, 

men alene af ”ledelsen” og nærmere er det præciseret i lovens 

§ 4, stk. 4, at høringen ”skal finde sted på et relevant ledelses- og repræsentationsniveau 

afhængigt af det behandlede emne”. 

I sammenligningen med den primære ordning for enighed, dvs. der 

hvor der er etableret et samarbejdsudvalg bliver kravet om deltagelse 

af ”det centrale ledelsesorgan” i tilfælde, hvor dette er bestyrelsen 

også lidt ulogisk. Dette skyldes, at bestyrelsen aldrig vil deltage som 

ledelsesrepræsentanter i et samarbejdsudvalg. Sådanne er nedsat efter 

den relevante Samarbejdsaftale på det givne faglige område, og her 

vil A-siden (ledelsessiden) sædvanligvis højest inkludere direktionsmedlemmer, 

jf. f.eks. om sammensætningen samarbejdsaftalen på DA/ 

LO-området: 

”Gruppe a repræsenterer den ansvarlige virksomhedsledelse og de 

tekniske og merkantile funktionærer, der ikke kan være medlem af en 

arbejderorganisation i henhold til Hovedaftalens bestemmelse herom.” 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har imidlertid vurderet, at det ikke 

er tilstrækkeligt, at enighed om en frivillig ordning etableres mellem 

medarbejderne og direktionen i de tilfælde, hvor et selskabs centrale 

ledelsesorgan er bestyrelsen. 

Bekendtgørelsens § 24, stk. 3 og 4, indeholder endvidere en tilsyneladende 

besynderlig regler om etablering af en ordning om frivillig 

medarbejderrepræsentation i forbindelse med nystiftelse af et selskab 

henholdsvis etablering af en koncern. Det ses ikke, hvorfor der er behov 

for selvstændige bestemmelser om disse situationer ved siden af 

bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2, om etablering af frivillig selskabsog 

koncernrepræsentation i andre tilfælde end ved selskabsstiftelse 

henholdsvis koncernetablering. 


R&R nr. 10 · 2010

5.2 Skal fremgå af vedtægterne 

I alle tilfælde af etablering af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation 

i henhold til bekendtgørelsens § 24 kræves det, at 

det skal fremgå af selskabets vedtægter, at der er etableret en frivillig 

ordning. Dette krav om hjemmel i selskabets vedtægter harmonerer 

imidlertid dårligt med den ovenfor gennemgåede kompetence til at 

indføre en frivillig ordning, idet kravet om indsættelse af hjemmel i 

selskabets vedtægter som udgangspunkt vil indebære, at generalforsamlingen 

involveres i indførelsen af den frivillige ordning. 

5.3 Retlig beskyttelse af medarbejderrepræsentanter i 

henhold til en frivillig ordning 

I henhold til bekendtgørelsens § 24, stk. 6, er medarbejderrepræsentanter 

og suppleanter, der er valgt i henhold til en frivillig ordning 

beskyttet mod opsigelse og forringelse af ansættelsesforholdet på 

tilsvarende vis som medarbejderrepræsentanter og suppleanter, der er 

valgt efter lovens ordninger, jf herved bekendtgørelsens § 21. 

12:16:53 February 17, 2009 

_01F0K_1090761 Coface Ann2_tryk.pdf 

Ekstra likviditet... 

- har særlig værdi, når omverdenen er urolig 

Når konjunkturerne vender, er det en god idé at 

overveje, om man med fordel kan overlade opgaver 

til en ekstern partner. Hos Coface Danmark 

håndterer vi virksomheders debitorbogholderier 

– det giver øget likviditet, god styring af risikoen 

for tab og mindre administrativ sårbarhed. 

Et factoringsamarbejde er et oplagt alternativ 

til virksomheds- og fordringspant – både i kraft 

af effektiv udnyttelse af debitormassens likviditetsmæssige 

potentiale og Coface Danmarks udvalg af 

ydelser inden for debitorservice og risikostyring. 

Som branchens førende selskab har vi både den 

faglige og økonomiske styrke til at bringe vores kunder 

et stort skridt videre - og give dem råd til vækst. 

DEBITORSERVICE 

RISIKOSTYRING 

_01F0K_1090761 Coface Ann2_tryk.pdf 12:16:53 February 17, 2009 

Læs mere på coface.dk om de fordele som virksomheder 

får ved et samarbejde med os – og kontakt 

en af vores kundechefer for uddybende dialog. 

DEBITORFINANSIERING 

KREDITFORSIKRING 

Ikast: 96 60 11 00 • København: 70 21 11 00 • www.coface.dk 

1 

R&R nr. 10 · 2010 


41 

1

5.4 Ophør af en frivillig ordning 

En frivillig ordning om henholdsvis selskabs- eller koncernrepræsentation 

fortsætter som udgangspunkt på ubestemt tid, jf. bekendtgørelsens 

§ 24, stk. 5. 

En frivillig ordning kan dog ikke fratage medarbejderne retten til at 

indføre én af lovens ordninger om medarbejderrepræsentation, og 

medarbejderne vil således uanset en frivillig ordning til enhver tid 

kunne kræve lovens ordning om selskabs- eller koncernrepræsentation 

indført, når betingelserne herfor er opfyldt. Dette gjaldt også 

efter de tidligere regler og af denne grund måtte det førhen tilrådes, 

at en frivillig ordning om medarbejderrepræsentation blev klausuleret 

med en bestemmelse om, at den frivillige ordning ophørte i 

tilfælde at indførelsen af en af lovens ordninger. En sådan klausul 

er imidlertid ikke længere nødvendig, idet en frivillig ordning skal 

ophøre i medfør af bekendtgørelsens § 24, stk. 5, såfremt det ved 

en ja/nej-afstemning er besluttet at indføre en af lovens ordninger 

om medarbejderrepræsentation. I så fald skal medarbejderrepræsentanterne 

efter den frivillige ordning udtræde ved førstkommende 

ordinære generalforsamling i selskabet, henholdsvis moderselskabet, 

hvor de nyvalgte medarbejderrepræsentanter i henhold til lovens 

ordning samtidig indtræder, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 5, og § 

50, stk. 1. 

En frivillig ordning skal endvidere ophøre, såfremt der ikke længere 

er enighed herom i samarbejdsudvalget eller blandt de medarbejdervalgte 

repræsentanter i den frivillige ordning og det centrale ledelsesorgan, 

jf. bekendtgørelsen § 24, stk. 5. 

6. Afsluttende bemærkninger 

Reglerne om medarbejderrepræsentation er med den nye bekendtgørelse 

næppe blevet mindre komplicerede eller lettere tilgængelige. 

Både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, de berørte selskaber og de involverede 

rådgivere kan derfor se frem til fortsat at skulle løse en række 

udfordringer ved den praktiske anvendelse af reglerne. Men reglerne 

udgør alligevel en klar forbedring i forhold til tidligere. Muligheden for 

fravigelse af reglerne i enighed i valgudvalg og koncernvalgudvalg kan 

vise sig at blive en vigtig løftestang for en smidiggørelse af valgprocesserne. 

Muligheden betinger dog, at udvalgene er sig bevidste om de 

nye muligheder og ikke blot viderefører eksisterende praksisser. Der 

skal lyde en opfordring til selskaberne og deres valgudvalg til at afsætte 

tid ved de kommende valg til grundigt at orientere sig i de nye 

muligheder. Særligt hvad angår muligheden for at indføre udenlandsk 

koncernrepræsentation rummer de nye regler spændende perspektiver, 

som kræver grundige overvejelser og forudgående tilrettelæggelse 

af procedurer i moderselskaberne. 

Noter 

1 Bekendtgørelse nr. 806 af 28. juni 2010 om medarbejderrepræsentation i aktieog 

anpartsselskaber 

2 De hidtidigt gældende regler om medarbejderrepræsentation behandles separat 

og samlet af Claus Juel Hansen m.fl., Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, 

2004, Forlaget Thomson og Peer Schaumburg-Müller m.fl., Medarbejderrepræsentation 

i selskabsbestyrelser, 2005, Gjellerup. Herudover behandles reglerne i 

de fleste selskabsretlige fremstillinger 

3 Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktieog anpartsselskaber (selskabsloven) 

4 Herudover indeholder selskabsloven i §§ 311-318 bestemmelser om medarbejdernes 

medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion og spaltning, som 

er en videreførelse uden materielle ændringer af de tidligere bestemmelser 

herom i aktieselskabslovens §§ 139-139g. I kraft af § 22 i lovbekendtgørelse 

om erhvervsdrivende fonde (LBK nr 560 af 19/05/2010) finder de nye regler i 

selskabsloven og den nye bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation tilsvarende 

anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder 

med de nødvendige tilpasninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i samme 

bestemmelse givet hjemmel til fastsættelse af særlige regler om medarbejderrepræsentation 

i erhvervsdrivende fonde, da der kan være afvigelser mellem 

de hensyn, der findes beskyttelsesværdige i de to regelsæt. Denne hjemmel er 

endnu ikke udnyttet af Styrelsen 

5 Betænkning 2008/1498 fra Udvalget til modernisering af den danske selskabslovgivning 

6 FT 2008-09: L 170 Forslag til lov om aktieog anpartsselskaber (selskabsloven) 

7 Betænkning 2008/1498, side 363 

8 I anpartsselskaber kræves også etablering af enten bestyrelse eller tilsynsråd, 

såfremt medarbejderne har benyttet deres ret til at vælge medarbejderrepræsentanter 

i medfør af selskabslovens § 140, jf. selskabslovens § 111, stk. 3 


10 Betænkning 2008/1498, side 363, 372 og 378 

11 Jf. § 53, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden 

af lov om aktieog anpartsselskaber (selskabsloven) 

12 Kravet i den tidligere bekendtgørelse (943/1993), § 11, stk. 1, om at flertallet af 

medarbejdernes repræsentanter så vidt muligt skulle bestå af repræsentanter for 

medarbejderne i moderselskabet er ikke gentaget i den nye bekendtgørelse 

13 Denne konklusion følger af en fortolkning af udtrykket ”enighed i valgudvalget”, 

ligesom den forudsætningsvis følger af bemærkningerne til selskabslovens 

§ 143 ”I praksis vil beslutning herom skulle træffes i enighed af medlemmerne 

af samarbejdsudvalg, valgudvalg eller koncernvalgudvalg eller et tilsvarende 

forum, der repræsenterer både ledelse og medarbejdere” og betænkningen, 

side 368 ”Også selvom der gives mulighed for at fravige mange af reglerne i 

bekendtgørelsen, vil der være behov for et forum, der i enighed kan træffe beslutninger 

herom” 


15 EU-/EØS-landene omfatter alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og 

Liechtenstein. Udvidelsen gælder tilsvarende for særreglen vedrørende søfolk 

og mandskab på boreplatforme mv., idet det her kræves, at der udføres arbejde 

som lønmodtager på et skib, der er ejet af selskabet, og som er registreret i et 

EU/EØS-land, eller på den del af kontinentalsoklen, der tilhører et EU/EØS-land 


R&R nr. 10 · 2010

16 Det bemærkes at der er en uoverensstemmelse mellem selskabslovens § 141, 

stk. 1, og bekendtgørelsens § 2, stk. 4, idet førstnævnte bestemmelse eksplicit 

inkluderer medarbejdere i ”filialer af udenlandske datterselskaber” til danske 

selskaber, hvorimod bekendtgørelsen som nævnt alene omfatter medarbejdere 

i de danske datterselskabers ”udenlandske filialer, der er beliggende i EU/ 

EØS”. Det må antages – også i lyset af den nye bekendtgørelse – at lovteksten 

i selskabsloven er forkert. Sidste led i § 141, stk. 1, burde have lydt ”... samt 

udenlandske filialer heraf”, dvs. filialer af et danskregistreret moderselskab eller 

datterselskab 

17 Forarbejderne til selskabslovens § 140 nævner blot, at hjemlen i aktieselskabslovens 

§ 178 til at regulere beregningsmetoden ved bekendtgørelse videreføres i 

selskabslovens § 143, nr. 2. Selskabslovens § 141, stk. 1, forudsætter for så vidt 

angår koncernrepræsentation, at medarbejderne i de nævnte filialer skal medregnes 


19 Betænkning 2008/1498, side 371, som gentages i bemærkningerne til selskabslovens 

§§ 140 og 141 

20 Der skal som hidtil vælges et antal svarende til halvdelen af de øvrige medlemmer 

af det øverste ledelsesorgan, dog mindst to ved selskabsrepræsentation og 

mindst tre ved koncernrepræsentation, jf. selskabslovens §§ 140, stk. 1, og 141, 

stk. 2, samt bekendtgørelsens §§ 10, stk. 1, og 11, stk. 1 

21 Bekendtgørelsens § 43, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at der kan vælges et i princippet 

ubegrænset antal suppleanter. ”Puljen” af suppleanter kan således potentielt 

langt overgå antallet af indvalgte medarbejderrepræsentanter. Det bemærkes 

Revisionsvirksomhed i Storkøbenhavn købes 

Skal din revisionsvirksomhed generationsskiftes, eller er du interesseret i at sælge? 

Vi beskæftiger ca. 80 revisormedarbejdere på landsplan, og 

vi er på udkig efter opkøb af en mindre revisionsvirksomhed, 

som skal drives fra vort kontor i Storkøbenhavn. 

Du er registreret eller statsautoriseret revisor, og dine kunder 

består af mindre og mellemstore erhvervsdrivende, private 

og selskaber, foreninger mv. og din omsætning ligger i 

niveauet 2-5 mio.kr. pr. år. 

Vi kan tilbyde at dine kunder bliver tilknyttet en fast kontaktperson 

som er statsautoriseret revisor. Dine medarbejdere 

vil efter aftale blive tilbudt ansættelse på markedsmæssigt 

fornuftige vilkår. 

Hvis du er interesseret i en nærmere drøftelse bedes du 

kontakte os på mailadressen: revisorkbh@live.dk 

Alle henvendelser behandles fortroligt. 

R&R nr. 10 · 2010 


43

hertil, at samtlige suppleanter i medfør af bekendtgørelsens § 50, stk. 1, skal 

registreres som sådan hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det må dog antages, 

at valgudvalget/koncernvalgudvalget i medfør af § 40, stk. 7, jf. § 43, stk. 1, kan 

beslutte – også efter valget – at begrænse antallet af suppleanter, der skal anses 

for valgt til en mindre pulje, og i så fald vil det alene være denne pulje, der skal 

anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som suppleanter. Dette spørgsmål 

vil med fordel kunne afklares i den kommende vejledning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

22 § 31, stk. 2, i selskabsrepræsentationsbekendtgørelsen og § 32, stk. 2, i koncernrepræsentationsbekendtgørelsen 

23 Som udgangspunkt vil der i denne situation ikke være nogen suppleanter, 

men når bestemmelsen alligevel stiller krav om samtykke fra ”eventuelle suppleanter”, 

må det skyldes at der ved anvendelse af den ”gamle model” med to 

opstillingslister og personligt valgte suppleanter, vil kunne opstå krav om suppleringsvalg 

selvom der fortsat er tilbageværende suppleanter 

24 I et selskab der har såvel selskabsrepræsentation som koncernrepræsentanter, 

og hvor antallet af hhv. selskabsrepræsentanter og koncernrepræsentanter er 

indbyrdes begrænset, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2, og § 11, stk. 3, må det 

antages at antallet af beskyttede suppleanter er tilsvarende begrænset, således 

at antallet af beskyttede suppleanter for hhv. selskabsrepræsentanterne og koncernrepræsentanterne 

svarer til det antal selskabsrepræsentanter hhv. koncernrepræsentanter, 

der faktisk er valgt 

25 Betænkning 2008/1498, side 373-374 


27 Fristen for offentliggørelse af kandidater (senest 2 uger før valgdatoen), jf. bekendtgørelsens 

§ 40, stk. 5, kan derimod ikke fraviges i enighed 

28 Jf. selskabsrepræsentationsbekendtgørelse 1993/942, § 21 og koncernrepræsentationsbekendtgørelse 

1993/943, § 22. Ved Østre Landsrets utrykte dom af 

10. april 1990 (7. afd., nr. 486/1990) tillod landsretten dog gennemførelsen 

af et valg på trods af, at der ikke var opstillet et tilstrækkeligt antal suppleanter. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har imidlertid, på trods af dommen, som af 

Styrelsen må anses for konkret begrundet, nægtet registrering af valgresultater, 

som ikke anmeldes med det korrekte antal medarbejderrepræsentanter og suppleanter 


30 Sædvanligvis vil alle kandidater også få mindst én stemme (deres egen), men 

nogen garanti herfor er der selvsagt ikke, ligesom stemmen kan være ugyldig 

31 Det bemærkes dog, at det alene er i den situation hvor en ordning om koncernrepræsentation 

ophører, at bekendtgørelsen positivt indrømmer medarbejderne 

ret til at ”fylde op” med nye medarbejderrepræsentanter i løbet af en valgperiode, 

jf. herved § 55, stk. 4. Spørgsmålet om en eventuel ret til at fylde op 

med nye medarbejderrepræsentanter er også relevant, hvor antallet af pladser 

til medarbejderrepræsentanterne er tvangsreduceret, jf. ndf. afsnit 4.1, og der 

senere i valgperioden ”frigøres” nye pladser til medarbejderrepræsentanterne 

som muliggør genindtræden, eller hvis der i forlængelse af en frivillig reduktion, 

jf. ndf. afsnit 4.2, ønskes en genbesættelse af pladserne 

32 Betænkning 2008/1498, side 383 f. Se i øvrigt betænkningens kapitel 17 om 

den ændrede koncerndefinition i selskabslovens §§ 6 og 7 

33 Selvom medarbejderne i eventuelle filialer til danskregistrerede datterselskaber 

er omfattet af medarbejderbegrebet i relation til koncernrepræsentation, og dermed 

er valgbare (og stemmeberettigede i det omfang koncernvalget gennemføres 

som et direkte valg, jf. afsnit 3.2), er det kun medarbejderne i de danskregistrerede 

datterselskaber, som kan fremsætte krav om en ja/nej-afstemning 

om indførelse eller ophør af en ordning om koncernrepræsentation, jf. ovenfor 

afsnit 2.1 


35 Der hentydes hermed til reglerne i lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information 

og høring af lønmodtagere, hvorefter virksomheder med mindst 35 ansatte er 

forpligtet til at iværksætte procedurer for information og høring af lønmodtagerne. 

Loven gælder ikke for virksomheder der ved overenskomst har implementeret 

regler om information og høring der som minimum svarer til kravene 

i direktiv nr. 2002/14/EF. Her gælder i stedet overenskomstens procedurer for 

information og høring 


37 Selskabet skal dog være opmærksomt på, at beslutningen om udvidelse ikke må 

være i strid med det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling, jf. betænkning 

2008/1498, side 388. Det er uklart, hvornår en beslutning om udvidelse af 

kredsen af stemmeberettigede med et eller flere udenlandske datterselskaber, 

vil være i strid med dette forbud. Forbuddet er ikke gentaget i lovteksten i 

selskabsloven eller bekendtgørelsen. Se dog ndf. om kravene om iagttagelse 

af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling ved gennemførelse af 

valget 

38 Krav herom blev overvejet men afvist af Moderniseringsudvalget, jf. betænkning 

2008/1498, side 389 

39 Dette følger af selskabslovens § 142, jf. tillige det tilsvarende princip ved almindelig 

dansk koncernrepræsentation i bekendtgørelsens § 26, stk. 1, hvorefter 

det alene er medarbejderne i datterselskaberne, der har stemmeret ved en ja/ 

nej-afstemning til indførelses eller ophør af en almindelig dansk ordning om 

koncernrepræsentation 

40 Dette er uklart ud fra bestemmelserne i §§ 48-49. Men det ville næppe give 

mening at medarbejdere i udenlandske datterselskaber som generalforsamlinger 

lovligt har ekskluderet fra den ellers udvidede kreds af stemmeberettigede og 

valgbare – og som derfor ingen legal ret har til deltagelse i ordningen om 

koncernrepræsentation – skulle inkluderes i ja/nej-afstemningen og afhængig af 

deres antal potentielt kunne blokere for den udvidede ordning 

41 I modsætning til de almindelige regler om ja/nej-afstemning i bekendtgørelsens 

§ 34, stk. 3, hvor der kræves en majoritet på ”mindst halvdelen”, dvs. hvor 

50 % udgør vedtagelsesmajoriteten, kræves til indførelse af udenlandsk koncernrepræsentation 

et ”flertal blandt det stemmeberettigede”, dvs. mere end 

50 % af stemmerne 

42 Moderniseringsudvalget havde ellers lagt op til, at for koncerner uden eksisterende 

koncernrepræsentation, betingede afholdelsen af en ja/nej-afstemning 

en begæring fra et udsnit af koncernens medarbejdere eller medarbejderrepræsentanter 

efter principperne i reglerne om indførelse af en koncern- eller 

selskabsrepræsentationsordning. Endvidere må betænkningen læses således, at 

Moderniseringsudvalget slet ikke havde til hensigt, at der skulle gennemføres 


R&R nr. 10 · 2010

en ja/nej-afstemning, såfremt der allerede var etableret koncernrepræsentation 

i moderselskabet, og endvidere, at Moderniseringsudvalget havde til hensigt, 

at moderselskabets ledelse på eget initiativ kunne iværksætte et valg uden 

forudgående afholdelse af ja/nej-afstemning, samt at der i hvert fald i visse situationer 

kunne tænkes afholdt ja/nej-afstemning alene blandt de udenlandske 

medarbejdere, og at koncernvalgudvalget i enighed kunne fravige kravet om 

en ja/nej-afstemning, jf. betænkning 2008/1498, side 388-390. Ingen af disse 

anbefalinger har dog fundet vej ind i bekendtgørelsen 

43 I selskabslovens § 141, stk. 3, sidste pkt. er denne regel udtrykt således, at den 

gælder hvor ”flertallet af de danske datterselskaber” stemmer for koncernrepræsentation. 

Taget på ordlyden er dette et andet flertalskrav, som betinger en selskabsvis 

opgørelse af ja/nej-stemmerne og herefter en opgørelse af hvor mange 

af de danske selskaber der samlet set, opgjort efter medarbejdernes stemmer, 

kan siges at have stemt ja. Ordvalget i selskabslovens § 141, stk. 3, svarer til 

ordvalget i betænkning 2008/1498, side 390, hvor der også tales om ”flertallet 

af de danske datterselskaber”. Bekendtgørelsens udformning udtrykker dog 

formentlig bedre hensigten bag beskyttelsesreglen 

44 Det bemærkes endvidere, at selskabsloven i § 141, stk. 3, sidste pkt. og bekendtgørelsens 

§ 49 anfører, at koncernvalget i denne situation alene skal 

gennemføres i de danske datterselskaber. Et valg ved almindelig dansk koncernrepræsentation 

gennemføres derimod i de danske koncernselskaber, hvilket 

inkluderer moderselskabet, jf. herved valgret og valgbarhedsbetingelserne i bekendtgørelsens 

§ 15, stk. 2 og 16, stk. 2, jf. § 4, stk. 2. Det må antages at være 

en fejl, når selskabsloven i § 141, stk. 3, sidste pkt. og bekendtgørelsens § 49 

anfører datterselskaber i stedet for koncernselskaber 

45 Moderniseringsudvalget havde i betænkningen lagt op til, at kompetencen til 

at træffe disse beslutninger skulle ligge hos moderselskabets aktionærer i forbindelse 

med generalforsamlingsvedtagelsen om indførelse af udenlandsk koncernrepræsentation, 

jf. betænkning 2008/1498, side 391 


47 Moderniseringsudvalget anbefalede, at retten for danske medarbejdere til at 

vælge mindst to medlemmer til moderselskabets øverste ledelsesorgan skulle 

kunne fraviges i enighed i koncernvalgudvalget, jf. betænkning 2008/1498, side 

391. Denne anbefaling er imidlertid ikke fulgt i bekendtgørelsen 

48 Moderniseringsudvalget har muligvis haft til hensigt at valget skulle ske såvel 

af som blandt medarbejderne i de danske datterselskaber, jf. i det hele 

Betænkning 2008/1498, side 391, men det er ikke sådan bestemmelsen er 

gennemført i bekendtgørelsen. Det må dog formodes at blive det praktiske 

resultat af reglerne, at den ene eller de to koncernrepræsentanter, der skal 

vælges af medarbejderne i de danske datterselskaber også vil være ansat i 

disse selskaber 

49 Dette følger af Moderniseringsudvalgets betænkning 2008/1498, side 388 og 

forudsætningsvis af bekendtgørelsens § 47, stk. 2 og 3 

50 Bestemmelsen angår fortsat kun aktieselskaber 



53 Bestemmelsen nævner som en forudsætning for en aftalebaseret reduktion, at 

den naturligvis gennemføres med respekt af reglen i selskabslovens § 120, stk. 

1, om at flertallet af medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan skal bestå 

af generalforsamlingsvalgte medlemmer 

54 Se hertil Aktieselskabsloven med kommentarer, Sneholt m.fl., 7. udg, note 2 til 

§ 49, stk. 1, og note 4 til § 57, stk 1 

55 Dog således at den nu også omfatter tilsynsrådets medlemmer 



58 Se f.eks. hertil Moderniseringsudvalgets bemærkninger på s. 357, 4. afsnit, med 

henvisning til betænkningens afsnit 10.1.2.2 

Den mobile revisorløsning 

Microsoft Dynamics C5 AuditPlus er markedets mest udbredte 

brancheløsning der håndterer alt omkring regnskab, bogføring og 

rådgivningsopgaver for dig som revisor samt den interne administration. 

Nu også med integration til Magnus Informatik faglige værktøjer. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

INVENTIO.IT 

Udvidet kundebogføring med standard kontoplaner 

Simulering af bogføring samt momsafstemning 

Intuitiv datatransport uafhængigt af version og platform 

Afslutningsark samt dynamisk årsrapport i Excel 

Timesag med resourcestyring 

Elektronisk indberetning via XBRL 

Inventio.IT er IT-totalleverandør og installerer, implementerer og varetager drift af IT-løsninger. Vores force er især C5 Online, ERP-løsninger, netværker og Hosting. Med vores to afdelinger 

i Herlev og Harlev J dækker vi hele landet. 

Inventio.IT A/S - Lyskær 9, 2. sal - 2730 Herlev - Tlf.: 70 26 98 99 - info@inventio.it 

www.inventio.it - www.auditplus.dk - www.c5online.nu 

R&R nr. 10 · 2010 


45

LÃ¦s artiklen her - Kromann Reumert

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?