Selskabslovens § 140, stk. 1, udtrykker imidlertid ikke længere retten til medarbejderrepræsentation som en ret til valg af medlemmer til selskabets ”bestyrelse”. I stedet anvendes udtrykket valg af medlemmer til selskabets ”øverste ledelsesorgan”. Hvor den traditionelle danske ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion er valgt, er det ”øverste ledelsesorgan” selskabets bestyrelse. R&R nr. 10 · 2010 Nye regler om medarbejderrepræsentation 23
806 af 28. juni 2010 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2010. I denne artikel henvises <strong>her</strong>efter blot til ”bekendtgørelsen”. Bekendtgørelsen regulerer både selskabs- og koncernrepræsentation, således at der ikke længere er behov for at orientere sig i to bekendtgørelser. De grundlæggende regler om medarbejderrepræsentation er uændrede. Det gælder bl.a. reglerne om, at medarbejdernes ret til at vælge selskabs- eller koncernrepræsentanter angår et antal, svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Retten til at begære selskabs- eller koncernrepræsentation indført baseres fortsat på et krav om, at selskabet eller koncernen over en forudgående periode på 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. Endelig er der ikke ændret i det grundlæggende lighedsprincip, hvor der gælder samme rettigheder, pligter og ansvarsstandard for medarbejderrepræsentanterne som for øvrige ledelsesmedlemmer. Selskabslovens § 140, stk. 1, udtrykker imidlertid ikke længere retten til medarbejderrepræsentation som en ret til valg af medlemmer til selskabets ”bestyrelse”. I stedet anvendes udtrykket valg af medlemmer til selskabets ”øverste ledelsesorgan”. Hvor den traditionelle danske ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion er valgt, er det ”øverste ledelsesorgan” selskabets bestyrelse. Den nye selskabslov indfører imidlertid muligheden for en ren tostrenget ledelsesmodel, hvor såvel den daglige som den overordnede og strategiske ledelse af selskabet varetages af direktionen, som ansættes og virker under kontrol af et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2. Hvor denne ledelsesmodel er valgt, er det ”øverste ledelsesorgan” selskabets tilsynsråd. Etableres et selskab med tilsynsråd og direktion vil medarbejderrepræsentanterne derfor komme længere væk fra konkrete ledelsesmæssige beslutninger, idet disse træffes i direktionen; ikke i tilsynsrådet. 8 Forholdet var overvejet af Moderniseringsudvalget, som vurderede, at tilsynsrådets væsentlige kontrolfunktion stemmer godt overens med hensynet bag reglerne om medarbejderrepræsentation. Og omvendt, at det næppe ville være hensigtsmæssigt eller i tråd med hensynet bag reglerne, at medarbejderrepræsentanterne skulle deltage i direktionens daglige drift af selskabet. 9 Muligheden for valg af en ledelsesmodel med tilsynsråd indebærer også, at det ikke længere er retvisende at tale om ”medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer” eller ”medarbejdere i bestyrelsen”. I denne artikel anvendes derfor de mindre mundrette betegnelser ”medarbejderrepræsentation” og ”medarbejderrepræsentanter” som samlebetegnelser for selskabs- og koncernrepræsentation henholdsvis selskabs- og koncernrepræsentanter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventes i den nærmeste fremtid at supplere den nye bekendtgørelse med en vejledning, der beskriver styrelsens administrative praksis i sager om medarbejderrepræsentation, <strong>her</strong>under ved omstruktureringer og virksomhedsomdannelser, således som der opfordres til i Moderniseringsudvalget betænkning. 10 En sådan vejledning vil med fordel kunne inddrage de tvivlsspørgsmål, som den nye bekendtgørelse rejser, jf. gennemgangen nedenfor. 1.2 Ikrafttræden Selskabslovens §§ 140-143 trådte i kraft den 1. marts 2010. Indtil den 1. juli 2010 gjaldt de hidtidige selskabs- og koncernrepræsentationsbekendtgørelser sammen med de nye regler i selskabsloven. 11 Pr. 1. juli 2010 trådte den nye fælles bekendtgørelse i kraft og ophævede samtidig de hidtidige selskabs- og koncernrepræsentationsbekendtgørelser. Den nye fælles bekendtgørelse skal anvendes på valgprocedurer, der igangsættes efter den 1. juli 2010, jf. bekendtgørelsens § 64, stk. 1. Det er tidspunktet for offentliggørelsen af valgdatoen der afgør, om valgproceduren er sat i gang. Valgudvalget eller koncernvalgudvalget kan dog under visse betingelser i enighed beslutte, at den nye bekendtgørelse skal anvendes også på valgprocedurer, hvor offentliggørelsen af valgdatoen er sket før 1. juli 2010, jf. bekendtgørelsens § 64, stk. 2. 1.3 Fravigelse ved enighed En af de væsentlige nyskabelser ved de nye regler om medarbejderrepræsentation er muligheden for, at en række af reglerne kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere. Herved undgås det meget ufleksible system, der kendtes efter de tidligere regler, hvor selv mindre og ubetydelige fravigelser af reglerne ikke kunne tillades, uanset at ingen vægtige hensyn talte imod, og at alle berørte parter var enige i fravigelsen. Ofte kunne selskabet heller ikke hente hjælp via dispensation fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som kun havde en snæver dispensationsadgang. Det nye enighedskrav er de fleste steder i bekendtgørelsen beskrevet således, at en fravigelse af de deklaratoriske regler kræver enighed i valgudvalget eller koncernvalgudvalget, jf. f.eks. bekendtgørelsens § 16, stk. 4 (om valgbarhed ved anciennitet under 12 måneder). Valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalgets sammensætning er derfor fremover af stor betydning. Reglerne om udvalgenes sammensætning findes i bekendtgørelsens § 29. 1.4 Sammensætning af valgudvalg og koncernvalgudvalg Valgudvalget skal sammensættes af repræsentanter for selskabets medarbejdere og repræsentanter for ”det centrale ledelsesorgan”, jf. definitionen af dette begreb i selskabslovens § 5, nr. 4. I selskaber med den traditionelle danske ledelsesmodel med både bestyrelse og direktion er ”det centrale ledelsesorgan” bestyrelsen, jf. selskabslovens § 5, nr. 4, litra a). Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for medarbejderne og mindst ét af de øvrige medlemmer skal være repræsentant for det centrale ledelsesorgan. De nye regler adskiller sig fra de tidligere bekendtgørelser, hvorefter ledelsens repræsentant i valgudvalget skulle være medlem af ”bestyrelsen eller direktionen”. I praksis har det typisk har det været et direktionsmedlem, der har deltaget som ledelsens repræsentant i valgudvalget, idet 24 Nye regler om medarbejderrepræsentation R&R nr. 10 · 2010
Change language