LÃ¦s artiklen her - Kromann Reumert

More documents

Recommendations

Info

denne opgave på grund af dens meget praktiske og operationelle karakter ikke ligger naturligt for bestyrelsens medlemmer, som ikke har samme indblik i selskabets daglige driftsmæssige forhold. Det må antages, at repræsentanten for det centrale ledelsesorgan efter den nye bekendtgørelse konkret kan være et medlem af selskabets direktion, således at hidtidig praksis kan opretholdes. Repræsentanten kan med den nye formulering formentlig endda findes udenfor selskabets ”bestyrelse og direktion”, såfremt dette besluttes af det centrale ledelsesorgan. Man kan forestille sig, at selskaberne ofte ønsker at udpege deres HR direktør, hvilket synes muligt uanset om den pågældende er medlem af direktionen. Medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget vælges blandt selskabets medarbejdere af medarbejderrepræsentanterne i selskabets samarbejdsudvalg. Hvis selskabet ikke har etableret et samarbejdsudvalg udpeger det centrale ledelsesorgan repræsentanter for medarbejderne blandt disse til valgudvalget. Eventuelle tillidsrepræsentanter skal så vidt muligt være repræsenteret. Koncernvalgudvalget sammensættes efter samme principper, idet der dog her er krav om, at mindst ét af medlemmerne skal være repræsentant for medarbejderne i datterselskaberne. 12 Såvel valgudvalg som koncernvalgudvalg er stående udvalg. Dette var også tilfældet tidligere, men gav ofte anledning til tvivl. Nu er det direkte beskrevet i bekendtgørelsens §§ 5-6 og § 29, stk. 1. Et valgudvalg henholdsvis koncernvalgudvalg skal således som udgangspunkt kun nedsættes én gang og skal fungere så længe ordningen om selskabsrepræsentation henholdsvis koncernrepræsentation eksisterer. Hvis et medlem udtræder af udvalget, skal udvalget selvsuppleres med et nyt medlem i overensstemmelse med reglen i bekendtgørelsens § 29, stk. 5. Hvis samtlige et udvalgs medlemmer er udtrådt, må det antages, at det påhviler det centrale ledelsesorgan at nedsætte et nyt udvalg efter en analogi af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 29 om den oprindelige nedsættelse af udvalget. Kravet om enighed i valgudvalg og koncernvalgudvalg som betingelse for at fravige diverse procedureregler i bekendtgørelsen må forstås således, at samtlige medlemmer skal være enige. Enighed opnås derfor ikke, blot såfremt et flertal blandt medarbejdernes repræsentanter er enige med repræsentanten for det centrale ledelsesorgan. Herved har alle medlemmer af valgudvalg og koncernvalgudvalg altså en egentlig vetoret mod, at selskabet kan anvende de fleksible muligheder i bekendtgørelsen. 13 Det er uomtalt i bekendtgørelsen, om enighedskravet betinger, at samtykke skal indhentes også fra eventuelt fraværende medlemmer af valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget. Henset til reglernes beskyttelseshensigt forekommer det mest naturligt, at stille et sådant krav. Spørgsmålet kunne med fordel adresseres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kommende vejledning. Visse af reglerne i bekendtgørelsen kan fraviges ved andre former for enighed end enighed i valgudvalget eller koncernvalgudvalget, f.eks. § 55, stk. 3 (om reduktion af antallet af medarbejderrepræsentanter i valgperioden, jf. ndf. i afsnit 4.2), hvor der blot skal være enighed blandt medarbejderne i valgudvalget henholdsvis koncernvalgudvalget, og § 53, stk. 2 (om mulighed for at undlade suppleringsvalg, jf. ndf. i afsnit 2.4), hvor der udover enighed i valgudvalget tillige kræves samtykke fra de resterende medarbejderrepræsentanter og eventuelle suppleanter. 2. Fleksibilitet og modernisering 2.1 Medarbejderdefinitionen Medarbejderbegrebet – og dermed afgrænsningen af hvilke medarbejdere, der har stemmeret og er valgbare ved valg af medarbejderrepræsentanter – var i de tidligere bekendtgørelser defineret dels ud fra ansættelsesforholdet til selskabet, idet der skulle være tale om lønmodtagere, dels ud fra det geografiske arbejdssted, idet medarbejdere med permanent arbejdssted uden for dansk højhedsområde var undtaget fra medarbejderbegrebet. Den geografiske afgrænsning af arbejdsstedet indebar, at visse medarbejdergrupper, uanset deres ansættelsesforhold til selskabet, helt var udelukket fra at deltage i valghandlingerne. Dette gjaldt f.eks. medarbejdere i udenlandske filialer af danske selskaber eller på udenlandske produktionsfaciliteter og salgskontorer. For så vidt angik koncernrepræsentation gjaldt endvidere den begrænsning efter aktieselskabslovens § 49, stk. 3, at retten til koncernrepræsentation var forbeholdt medarbejdere i moderselskabet og ”dets her i landet registrerede datterselskaber”. Særligt i forbindelse med etablering af grænseoverskridende koncerner medførte disse afgrænsninger af medarbejderbegrebet et urimeligt resultat for medarbejderne i de udenlandske datterselskaber, som alene kunne rettes op ved etablering af en frivillig ordning om koncernrepræsentation med et bredere medarbejderbegreb. Som anført af Moderniseringsudvalget harmonerede den hidtidige retstilstand endvidere dårligt med EU-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed og artikel 43 om den fri etableringsret. 14 Den nye bekendtgørelse imødekommer denne kritik med en udvidelse af medarbejderbegrebet. I henhold til medarbejderbegrebet i bekendtgørelsens § 2 stilles der fortsat krav om eksistensen af et lønmodtagerforhold mellem medarbejderen og selskabet, men afgrænsningen af det geografiske arbejdssted er udvidet fra ”dansk højhedsområde” til EU-/EØS-zonen. 15 Endvidere fremgår det som noget nyt, at medarbejderbegrebet også omfatter medarbejdere i selskabets udenlandske filialer beliggende i et EU/EØS-land, jf. § 2, stk. 3. For så vidt angår koncernrepræsentation viderefører selskabslovens § 141, stk. 1, begrænsningen fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3, således at retten til koncernrepræsentation er forbeholdt medarbejdere i det danske moderselskab og ”dets datterselskaber som er registreret i Danmark ...”. Derudover omfattes som en nyskabelse medarbejdere i EU/EØS-filialer til dansk-registrerede datterselskaber, jf. bekendtgørel- R&R nr. 10 · 2010 Nye regler om medarbejderrepræsentation 25
sens § 2 stk. 4. 16 Derimod er medarbejdere i udenlandske datterselskaber til et dansk moderselskab fortsat ikke omfattet af medarbejderbegrebet. Se dog punkt 3.3 nedenfor om nyskabelsen i selskabslovens § 141, stk. 3, og bekendtgørelsens § 48 vedrørende muligheden for at inkludere medarbejdere i udenlandske datterselskaber i kredsen af valgbare og stemmeberettigede medarbejdere ved en generalforsamlingsbeslutning. Undtaget fra medarbejderbegrebet er som hidtil medarbejdere under 15 år og personer der er anmeldt til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør for selskabet. Afgrænsningen af medarbejderbegrebet er også relevant i relation til opgørelsen af, hvornår et selskab/en koncern har nået tærskelen på gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere over 3 år og medarbejderne dermed har krav på medarbejderrepræsentation, jf. bekendtgørelsens § 12. Ved en umiddelbar læsning af § 12 synes det ikke klart, om medarbejdere i udenlandske EU/EØS-filialer til et dansk moder- eller datterselskab skal medregnes, når denne tærskel skal opgøres, idet bestemmelsen blot omtaler medarbejdere i ”selskabet, henholdsvis et eller flere koncernselskaber”, og idet sidstnævnte er defineret i § 4, stk. 2, som danskregistrerede moder- og datterselskaber, der indgår i en koncern. Læst i sammenhæng med bekendtgørelsens § 1 og § 2, stk. 3 og 4, må § 12 dog forstås således, at det udvidede medarbejderbegreb tillige slår igennem ved opgørelsen af det gennemsnitlige antal medarbejdere, således at eventuelle medarbejdere i EU/EØS-filialer også skal medregnes. 17 Endvidere slår det udvidede medarbejderbegreb igennem med hensyn til hvilke medarbejdere, der kan fremsætte krav om en ja/ nej-afstemning om indførelse eller ophør af en ordning om selskabsrepræsentation, jf. bekendtgørelsens §§ 23 og 25, stk. 2, der anvender medarbejderbegrebet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3, hvilket betyder at nu også medarbejdere i filialer eller med permanent arbejdssted indenfor EU/EØS-zonen omfattes af retten til at fremsætte krav om afstemning om indførelse eller ophør af selskabsrepræsentation. Med hensyn til koncernrepræsentation, er det derimod fortsat kun medarbejdere i koncernens dansk-registrerede datterselskaber, som kan fremsætte krav om indførelse eller ophør af en ordning om koncernrepræsentation, jf. den specifikke begrænsning hertil i bekendtgørelsens § 26, stk. 1. 2.2 Ja/nej-afstemning Såfremt medarbejderne i selskabet eller en koncerns datterselskaber ønsker indført selskabs- eller koncernrepræsentation, og selskabet eller koncernen opfylder betingelsen om gennemsnitlig beskæftigelse af mindst 35 medarbejdere i de sidste tre år, skal ønsket fortsat fremsættes i form af en begæring til selskabet eller koncernmoderselskabets centrale ledelsesorgan om ja/nej-afstemning, jf. bekendtgørelsens §§ 25-27. Kun hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede stemmer ja, skal der afholdes egentligt valg af selskabs- eller koncernrepræsentanter. At vedtagelseskravet skal opgøres i forhold til de stemmeberettigede medarbejdere betyder, at alle ”sofa-vælgere” og øvrige ikkeafgivne stemmer tæller som nej-stemmer. Moderniseringsudvalget overvejede at nedsætte kravet til vedtagelsesmajoritet, således at en ordning om medarbejderrepræsentation skulle indføres, hvis blot mindst halvdelen af de afgivne stemmer var ja-stemmer. Udvalget fastholdt imidlertid det gældende krav om majoritet i forhold til antallet af stemmeberettigede. Udvalget vurderede, at hensynet til en generel opbakning om en medarbejderrepræsentationsordning talte for at bevare kravet, ligesom en ændring kunne betyde, at en mindre gruppe ansatte fik indført en ordning, som flertallet ikke var interesseret i. 18 Moderniseringsudvalget fandt derimod, at valgudvalget i enighed burde kunne beslutte helt at undlade afholdelse af en ja/nej-afstemning og altså skride direkte til valg af medarbejderrepræsentanter. Udvalget henviste til, at medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget ofte vil have en god fornemmelse af, om der er opbakning til en medarbejderrepræsentationsordning, og at det derfor, hvis også ledelsen bakker op om ønsket, synes unødvendigt at påføre selskabet omkostningen og besværet ved at gennemføre denne afstemning. I bekendtgørelsens § 33, stk. 1, er udvalgets anbefaling taget til følge, idet valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed kan beslutte, at en ja/nej-afstemning ikke skal finde sted. Afstemning om ophør af en medarbejderrepræsentationsordning sker også ved en ja/nej afstemning. Reglerne herfor er de samme som reglerne for en afstemning om ordningens indførelse, jf. bekendtgørelsens § 23, der henviser til bekendtgørelsens kapitel 4 om reglerne for gennemførelse af ja/nej afstemning. Det er imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, ikke i enighed kan beslutte, at en ja/nej-afstemning om ophør af en medarbejderrepræsentationsordning ikke skal finde sted. Henvisningen i bekendtgørelsens § 23 til reglerne i kapitel 4 synes ellers at føre til det modsatte resultat, og Styrelsen bør derfor præcisere sin forståelse i den kommende vejledning. 2.3 Valgperioder Ordinært valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter finder som deklaratorisk regel sted hvert fjerde år. Der er imidlertid i bekendtgørelsens § 19, stk. 1, indført mulighed for, at valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed beslutter en anden valgperiode forud for det konkrete valg. Herved gives der bl.a. mulighed for at alle medarbejderrepræsentanter vælges for andre perioder, f.eks. 1 eller 3 år, men der er også mulighed for, at valgene tilrettelægges på en sådan måde, at der kan vælges repræsentanter for perioder af forskellig varighed, f.eks. 2 og 4 år, med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Vælges perioder af forskellig 26 Nye regler om medarbejderrepræsentation R&R nr. 10 · 2010
Page 1 and 2: Nye regler om medarbejderrepræsent
Page 3: 806 af 28. juni 2010 om medarbejder
Page 7 and 8: Den deklaratoriske regel for hvorn
Page 9 and 10: elevant, hvor enighed i udvalget ik
Page 11 and 12: Flere selskaber har i praksis efter
Page 13 and 14: cernrepræsentationsvalget, at det
Page 15 and 16: 3.3.4 Minimumsbeskyttelse af danske
Page 17 and 18: Som en ny regel er det fastsat i be
Page 19 and 20: Hvorvidt det fremadrettet vil blive
Page 21 and 22: 5.4 Ophør af en frivillig ordning
Page 23 and 24: hertil, at samtlige suppleanter i m

LÃ¦s artiklen her - Kromann Reumert

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?