R&R nr. 10 · 2010 Nye regler om medarbejderrepræsentation 29
elevant, hvor enighed i udvalget ikke kan opnås, men fristoverskridelsen er ubetydelig. 26 I bekendtgørelsen er denne indstilling delvist taget til efterretning. Frister for nedsættelse af valgudvalg (senest 6 uger fra kravets modtagelse), jf. bekendtgørelsens § 27, afholdelse af ja/nej afstemning (senest 4 uger efter valgudvalgets nedsættelse), jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 1, gennemførelse af valg (senest 6 måneder efter vedtagelsen af ordningen), jf. bekendtgørelsens § 37, offentliggørelse af valgdatoen (mindst 6 og højst 10 uger før den fastsatte valgdato), jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 2, og indkaldelse af kandidatforslag (mindst 4 uger før valgdatoen), jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 3, kan alle fraviges ved enighed i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget. 27 Derimod er der ikke i bekendtgørelsen givet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en generel adgang til at dispensere fra bekendtgørelsens frister, således som Moderniseringsudvalget ellers foreslog. 2.8 ”Op til” reglen Efter de hidtidigt gældende regler har det været et ultimativt krav for at gennemføre et valg af selskabs- eller koncernrepræsentanter, at medarbejderne valgte et antal kandidater og suppleanter svarende til det antal, der skulle vælges i medfør af reglerne om medarbejderrepræsentation. Dette indebar, at valghandlingen ikke kunne gennemføres, såfremt der ikke var opstillet det tilstrækkelige antal kandidater eller suppleanter. På samme måde har der været krav om, at et antal kandidater og suppleanter, svarende til det antal der skulle vælges, alle fik mindst én stemme. Skulle der således vælges tre selskabsrepræsentanter og tre suppleanter, men blev der kun afgivet stemmer på to ud af de tre suppleanter blev valget ugyldigt og måtte gå om. Der var efter de tidligere regler mulighed for, at valgudvalget i de situationer, hvor der ikke var opstillet et tilstrækkeligt antal kandidater kunne beslutte at udsætte valghandlingen med henblik på at opstille yderligere kandidater, men der var dog stadig en absolut sidste frist for afholdelse af valget inden selskabets ordinære generalforsamling. 28 Der fandtes ikke i de tidligere bekendtgørelser nogen direkte hjemmel til at omgøre et valg, selvom der konkret blev valgt for få kandidater og/eller suppleanter og valget derfor i udgangspunktet var ugyldigt. Moderniseringsudvalget vurderede, at de hidtidigt gældende regler unødigt modvirkede, at en virksomhed uden det fornødne antal opstillingsparate medarbejdere blev forhindret i at etablere en medarbejderrepræsentationsordning, selvom et mindre antal medarbejdere ønskede at opstille til valg. Udvalget vurderede, at det ville være i tråd med moderniseringen af reglerne, at disse blev ændret, således at det bliver muligt at vælge ”op til” det i selskabsloven fastsatte antal medarbejdere. 29 Dette fremgår nu af selskabslovens §§ 140, stk. 2, og 141, stk. 2, 3. pkt., jf. bekendtgørelsens §§ 10, stk. 4, og 11, stk. 4. Princippet gælder både, hvor det allerede på opstillingstidspunktet konstateres, at der ikke er tilstrækkeligt mange interesserede kandidater og hvor det ved valget konstateres, at der ikke er afgivet stemmer på nok kandidater, selvom der var opstillet tilstrækkeligt mange. Men reglerne er en smule forskellige, idet der gælder følgende nye principper. Hvis der ikke er opstillet det tilstrækkelige antal kandidater er hovedreglen i bekendtgørelsens § 40, stk. 3, at valget blot gennemføres med det opstillede antal kandidater. Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, kan dog i enighed beslutte at udsætte valghandlingen og opfordre yderligere kandidater til at opstille indenfor en nærmere fastsat frist. Valget skal dog afholdes senest 6 måneder fra beslutningen om indførelse af medarbejderrepræsentation (med mindre denne frist er fraveget af valgudvalget) og senest inden afholdelse af selskabets ordinære generalforsamling, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 2 og 3. Der kan imidlertid også opstå en situation, hvor der er opstillet det tilstrækkelige antal kandidater, men hvor det konstateres, at der er valgt et mindre antal end medarbejderne har ret til. For at blive valgt kræves således mindst én stemme. 30 Valget kan alligevel accepteres, såfremt medarbejderne i valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed beslutter dette, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 1. Det centrale ledelsesorgans medlem i valgudvalget kan således ikke protestere <strong>her</strong>imod, hvilket hænger sammen med, at den nye selskabslov angiver det som en ”ret” for medarbejderne at kunne gennemføre valget med et lavere antal kandidater. Antallet af medarbejderrepræsentanter og suppleanter ligger <strong>her</strong>efter som udgangspunkt fast i resten af valgperioden. Bekendtgørelsen er imidlertid tavs med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt pladser som medarbejderne havde ret til, men som pga. den konkrete opstilling af kandidater og/eller stemmeafgivelse ikke blev besat ved det ordinære valg, kan ”vågne op” på et senere tidspunkt i valgperioden og f.eks. blive besat ved et senere suppleringsvalg. Spørgsmålet er således, om valgudvalget/koncernvalgudvalget har ret eller pligt til at forsøge at besætte de ledige pladser ved et eventuelt suppleringsvalg eller om det antal pladser, der blev besat ved det seneste ordinære valg skal anses for ”låst” for den resterende valgperiode. Det forekommer <strong>her</strong> at være bedst i tråd med bekendtgørelsens principper, at lade medarbejderne ”fylde op” på eventuelt ledige pladser. 31 Men dette gælder formentlig kun såfremt der i øvrigt afholdes suppleringsvalg. Medarbejderne har således formentlig ikke ret til at kræve afholdt et suppleringsvalg alene med henblik på besættelse af pladser, der ikke blev besat ved det ordinære valg, jf. <strong>her</strong>ved bestemmelsen i § 53, stk. 2, om hvornår der er pligt til afholdelse af suppleringsvalg. Disse spørgsmål kan med fordel adresseres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kommende vejledning. 30 Nye anbefalinger for god selskabsledelse R&R nr. 10 · 2010
Change language